Allerede fra starten får man en fornemmelse af, at A Grave for the Corpses er en hjemmevideo, lavet af gyserfans. Men man føler sig samtidig snydt, da filmen hverken prøver på at være “alvorlig” eller blot at være så dårlig, at den er god, men bruger al tiden på at fjolle rundt og være rigtig underlig.
Politimanden Axel Falcon (Ken Mood) må stå ansigt til ansigt med sin største fjende, der har vækket de døde for at få hævn over Axel, og prøver at vække sin elskede fra de døde. Da Axel bliver angrebet af de levende døde, må han ty til vold, skydere, motorsave og lignende. Men da han bliver forgiftet med det serum, der gør folk til zombier må han for alt i verden sørge for at finde en kur, og give sin ærkefjende nogle prygl.
En klassisk action/helte historie zombiegenren? Nej, desværre falder A Grave for the Corpses helt til jorden, da der bliver fokuseret på mere komiske episoder – og her taler jeg ikke om sjove scener i forhold til hvad man ser i filmen, men hvordan skuespillerne og forlmholdet har oplevet det! Mere om det senere.
Jeg er selv af den opfattelse, at man ikke skal dømme lowbudgetfilm alt for hårdt, da det ofte er første forsøg fra en instruktørs side, og man skal jo starte et sted. Ser man på Peter Jackson og Sam Raimi kom de godt fra start med deres første film, som heller ikke havde de helt store budgetter. Selv mange af Tromas film holder jeg af, da de også viser, at man ikke behøver store firmaer med masser af penge for at lave film.
Desværre er dette ikke tilfældet med A Grave for the Corpses, da den i mine øjne ligner de mange fraklips, Troma putter på deres udgivelser som bloopers. At en film har disse kvalifikationer, eller fejl, gør, at det hele bliver en meget syret oplevelse, som jeg aldrig ville udsætte andre for.
I filmens begyndelse undrede jeg mig lidt over filmens seriøsitet, da der var nogle steder, der var ganske sjove og andre, hvor den tog sig selv en smule seriøst. Meget af humoren var falde-på-halen- komik i Tom & Jerry-stil. Men det gik op for mig, hvad jeg havde mellem hænderne, efter at have hørt på Ken Moods åndssvage replikker og elendige skuespil – aldrig har jeg set eller hørt en skuespiller, så irriterende som ham! Det er så grotesk overspillet, at jeg til tider havde lyst til at slukke maskinen, pille filmen ud og hugge den i en million stykker!
Ikke nok med at skuespillet er elendigt, så er situationerne og effekterne så latterlige, at det er til at tude over. Vi ser gang på gang de samme optagelser af Axel og venner, der kører rundt på en vej, når de skal forskellige steder hen. Når filmen nu er optaget på et digital videokamera, kunne man som instruktør i det mindste skyde nogle flere scener, hvor vi ser en bil komme kørende, i stedet for at have de samme scener til at rulle over skærmen flere gange i træk.
Halvdårlige effekter kan man til nød tilgive, når en films budget ligger på et minimum. Men når man bare bruger en sort paryk og plastikøjne for at ligne en zombie, mister denne anmelder samtidig al respekt for filmens bagmænd. Da man første gang ser denne “zombie” havde jeg opfattelsen af, at det var en hjemmevideo i filmen, som bare var ment for sjov. Men ak nej, filmen ER dum, og det kan umuligt beskrives med ord. Alligevel vil jeg gerne fremhæve et par scener, som viser lidt om, hvor dum og latterlig filmen er.
Efter Axel er blevet overfaldet af sin ærkefjende, bliver han “holdt fanget” af zombier over en brønd. Wauw! – Hvorfor lige en brønd? Nårh ja, han kan jo falde ned i den og blive våd! Desværre er det alt for tydeligt for publikum, kameraet, Axel, zombierne og alle andre at se den rist, som Axel sidder på, så han ikke kan falde ned i brønden! Da Axel senere skal kæmpe imod sin fjende, tager han kampen op med en motorsav. Det eneste problem er blot at motorsaven helt tydeligt er elektrisk, og skal have strøm, hvilket den ikke har! Og hvordan kompenserer man så lige for det? Jo: man dubber da bare lyden af en kædesav ind over! Det kan alle li’ og det ser jo så brandsmart ud!
Lloyd Kaufman, som mange kender fra Tromas produktioner, har også en lille birolle i filmen, og sandt at sige så er det ham, der leverer den bedste (om end meget korte) præstation i hele filmen. Har man stillet bekendtskab med Kaufmans underlige personlighed og skuespil, kan man så tænke lidt over, hvor ringe resten af skuespillet må være.
A Grave for the Corpses kan på ingen måde anbefales, så hvis du ser den på nettet eller et andet sted for ingen penge, så gem dem eller send dem til Kræftens Bekæmpelse, da pengene på den måde er givet bedre ud.
A Grave for the Corpses er venligst stillet til rådighed af Britsploitation Entertainment.
Anmeldt i nr. 32 | 13/06/2008
Stikord: Zombier
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…