Velkommen til Planet Pulp nummer 200. Ja, du læste rigtigt. 200.
200 måneder, 200 numre. Det er naturligvis ikke helt det samme som almindelige numre, altså 200 udgaver af et fysisk magasin. Og så alligevel.
Hver måned, når vi nærmer os den 13., har mine gode ven og chefredaktør Mogens siddet inde i hjemmesidens maskinrum. Han har nusset, pusset og gjort de enkelte numre klar. Det er nu sket 200 gange. Og vi nærmer os vores 17-års fødselsdag til november.
Det vil jeg gerne takke Mogens for. Det er en stor præstation. Uden Mogens, intet Planet Pulp. Sådan er det.
Numrene varierer i størrelse. Fra de helt små til de kæmpestore. I kan her se de forskellige årgange, og ved at trykke jer længere ind, kan I se de enkelte numre.
Jeg husker ikke præcist, hvornår det skete, men det var i vores første leveår, at vi begyndte at skrive ledere til numrene. Det er altså siden 2006. 2006. Ja, det er sgu ret lang tid siden. I lederne har vi gennem årene skrevet om mange forskellige ting.
Vi, og I, kære læsere, var nogle helt andre personer dengang – måske var der, hvis jeg skal helt op på den store patetiske klinge, nogle af jer, der slet ikke var født, dengang vi startede vores magasin op.
Så Planet Pulp er blevet en vigtig del af vores identitet. Både som mennesker og om skribenter. Det er der ikke nogen tvivl om.
For mig personligt (og nu bliver det lidt nørdet og måske også lidt navlebeskuende, men jeg er ligeglad, det er jo min leder til nummer 200), så er jeg faktisk den eneste af skribenterne, som har skrevet noget til samtlige 200 numre.
Siden november 2005 har jeg som minimum haft én anmeldelse eller artikel med i hvert nummer. For dig, læseren, er det jo ligegyldigt, men for mig er det vigtigt. Det er en vigtig motivation. Og det er jo netop motivation det handler om.
Internettet, og idéen om onlinemagasiner som vores, har jo ændret sig meget siden 2005. Eller brugen har ændret sig. Sjældent går man direkte ind på en hjemmeside i dag; ofte bliver man guidet via Google eller et socialt medie.
Men vi holder fast. Så længe vi synes det er sjovt, så længe Mogens, min wingman, eller jeg er jo nok hans, gider blive ved.
Og det er jo ofte noget gammelt lort, vi anmelder. Eller gammelt guld. I denne måned er der både plads til en Van Damme-film fra 1993 og hele to Top Gun-film.
Så jeg håber, at I stadigvæk læser med. For uden jer, uden læsere, er det hele jo lidt ligegyldigt. Og uden vores skribenter, gamle som nye, var vi jo heller ikke noget.
God sommer derude!
Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.
Nowhere to Run (Ryggen mod muren) (Robert Harmon, 1993)
Slaxx (Elza Kephart, 2020)
Top Gun (Tony Scott, 1986)
Top Gun: Maverick (Joseph Kosinski, 2022)
The Bad Guys (Daniel Pemberton, 2022)
The Lost City (Pinar Toprak, 2022)
Les temps des secrets (Philippe Rombi, 2022)