Der findes også en verden udenfor fiktionens trygge ramme. Den der virkelighed. I kender den måske.
Den virkelighed, hvor den ene modbydelige sag om sexchikane efter den anden lige nu vælter ud af skabene i Hollywood og i resten af verden. Hvor helte i et snuptag forvandles til forskellige versioner af sexmonstre. Hvor ål transformeres om til hajer.
I Danmark kan vi blandt andet prale af gangbang anført af en byrådspolitiker i et hemmeligt rum i et forsamlingshus. En politiker.
Jeg vil ikke her på Planet Pulp opfordre jer til at stemme på det ene eller andet parti, den ene eller anden håbefulde kandidat, til Kommunalvalget her den 21. november. Men jeg vil på det varmeste opfordre jer til at stemme. Det er en fest. Det er demokrati.
Her har vi en mulighed for at gøre en forskel. Her har vi en mulighed for at stemme på de politikere, vi vurderer er bedst til at føre samfundet i den rigtige retning.
De kan ikke feje foran vores døre og fjerne vores personlige skrald, men politikerne kan være med til at udstikke retninger, bygge visioner.
Det er vigtigt, at politikerne tør tænke længere end den fireårige periode, de i første omgang vælges til. De skal turde træffe beslutninger med vigtige konsekvenser; beslutninger, som de måske aldrig kommer til at se resultaterne af.
Det er naturligvis menneskeligt, at en politiker gerne vil have, at der sker noget “på deres vagt”. Noget på den korte bane. Men her bør de huske, at en politiker i et demokrati er der for samfundets og borgernes skyld og ikke for deres egen skyld, fordi de efterfølgende skal have et fedt job.
Det lyder banalt, men det skal være et kald at være politiker.
På samme måde, som vi har et ansvar ved at stemme, har politikerne et stort ansvar, og de skal gøre sig værdige til vores stemmer.
Jeg vil have politikere, der tænker langsigtet og har visioner i forhold til uddannelse, kultur, infrastruktur, byplanlægning og alt muligt andet. De skal kort sagt tage sig sammen. Hængerøve!
I fiktionens verdens findes der spandevis af eksempler på korrupte politikere, på dystopiske politiske systemer, på skidesprællere, der bag det pæne politikersmil er onde skabninger.
Fiktionen er fantastisk som værktøj til at lege med “hvad nu hvis”-tanken. Hvordan ser samfundet ud, hvis man vælger den type mennesker til at lede os? Hvordan ser samfundet ud i en ultraliberalistisk version?
Og vi ved også, at virkeligheden ofte overgår virkeligheden. Som vi så det i USA sidste år. En sag, der fik folk til at søge forklaringer på, hvordan det kunne gå så galt. Konspirationer som ville gøre en fiktionsforfatter stolt.
Nu skal vi, her i Danmark, til stemmeurnerne. Det bliver en fest. Vi ses i næste måned.
Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.
Stranger Things 2 (Matt Duffer, Ross Duffer m.fl., 2017)
Things to Come (Krigen der kommer) (William Cameron Menzies, 1936)
Hjemmet (Mats Strandberg, 2017)
Horror Zeitgeist – Auteur Larry Cohen (Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff, 2017)
Kushiel’s Chosen (Jacqueline Carey, 2002)
The Walking Dead vol. 28: A Certain Doom (Robert Kirkman & Charlie Adlard, 2017)