Den lader vi lige stå. Vi lader den synke ind. I har nok opdaget, at man på Planet Pulp ikke kan kommentere på anmeldelserne og artiklerne. Det er et helt bevidst valg.
Ikke fordi vi er arrogante og ikke vil høre, når vi gør noget galt. Og ikke fordi vi er gammeldags og ikke ser dialog som en god ting. Nej, det skyldes simpelthen, at vi gerne vil undgå den tone, som internettet har taget med fra læserbrevskulturen. Der er ALTID negative kommentarer af den type, hvor vedkommende, der skriver den, enten må sidde med en stor stådreng eller en meget dårlig samvittighed – muligvis begge ting.
Nettets ansigtsløse konfrontation
Den ansigtsløse konfrontationen på nettet udvikler sig ofte til mudderkast, og det gælder på stort alle medier, hvad enten det er abeburet på eb.dk eller mere anstændige steder som information.dk.
At man har ret til at sige sin mening betyder ikke, at man SKAL gøre det. Der er nogen, der mestrer sportsgrenen ”at lukke lort ud på nettet”, og selvom det godt kan være underholdende at læse med fra sidelinjen i voyeur-stilen, sidder man altid med en lidt afstumpet følelse i maven. Lidt som at se på et slagsmål uden at bryde ind. Eller når hører folk svine hinanden til i virkeligheden.
Så hører man ofte kommentaren ”don’t feed the troll”, men mange af dem, der lukker lort ud, er ikke nødvendigvis ”trolde”, men folk der mangler anstændighed og opdragelse. Og de ødelægger faktisk debatter, der ofte starter godt ud, men som udvikler sig til ”du er dum, jeg har ret”. Se blot disse eksempler på horrorsiden.dk, som er en rendyrket blanding af komedie og tragedie, hvor tonen skærpes, og hvor det hele bliver ganske ubehageligt at overvære: http://horrorsiden.dk/film/drag-me-to-hell/ og http://horrorsiden.dk/b%C3%B8ger/horrordk-redigeret-af-mathias-clasen/.
Respekt
Hvor er den gode tone? Det fint nok med bandeord og andet gøgl; man skal bare, dybest set, tale pænt til hinanden. Respekt. Hvor svært kan det være, når vi godt ved, at vi ikke alle er ens? Vi vil ikke nødvendigvis det samme. Nogle vil provokere for at skabe nytænkning, andre har det godt med det konventionelle, mens endnu andre bare gerne vil snakke om deres yndlingsfilm.
Meninger er som røvhuller: alle har en, og det er fint, og vi skal i den sammenhæng respektere hinandens røvhuller og måske holde os ude af debatter, hvor det eneste, vi vil, er at ødelægge? Man behøver jo ikke altid at stikke røven frem.
Derfor har vi ikke kommentarmuligheder på Planet Pulp. Men vi vil meget gerne modtage mails med kritik og forslag, hvis man gerne vil skrive anmeldelser for os osv. Alternativt kan man finde os på Facebook.
Septembers himmel…
Sommer bliver til efterår. Varme bliver til kulde og grønt til mørkere nuancer efter en eksplosion af farver i denne tid. Men Planet Pulp er stadig den samme, og vi er glade for at præsentere denne måneds nummer for jer.
Som vi lovede i sidste måned, ville septembernummeret både blive lidt større og lidt mere varieret, og vi har det med at holde, hvad vi lover. Derfor kan I i dette nummer finde anmeldelser af både film, filmmusik, bøger og tegneserier.
Vi tager et kig på Tarantinos spaghettiwesternhyldest Django Unchained, og så har vi bl.a. lyttet til gammel italiensk filmmusik fra 1980’erne i form af Fabio Frizzis score til Fulcis L’aldilà (The Beyond), foruden Bernard Herrmanns fantastiske musik fra 1951-udgaven af The Day the Earth Stood Still og John Powells sympatiske score til Hancock.
I bogsektionen spænder vi vidt: Fra børne- og ungdomsserien Infernus over en vis hr. Bond til romanudgaven af Neil Gaimans tv-serie Neverwhere.
Neverwhere går igen i tegneserieafdelingen, hvor vi ellers også kigger på den spændende It’s a bird, rapkæftede robotter i Atomic Robo og Milo Manaras erotiske klassiker Kli.k.toris.
Alt i alt en blandet landhandel – akkurat sådan som vi kan lide det her på Pulpen! Vi ses i næste måned!
Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.
Film:
Django Unchained (Quentin Tarantino, 2012)
Filmmusik:
E tu vivrai nel terrore – L’aldilà (Fabio Frizzi, 1981)
The Day the Earth Stood Still (Bernard Herrmann, 1951)
Hancock (John Powell, 2008)
Bøger:
On Her Majesty’s Secret Service (Ian Fleming, 1963)
Infernus 1: De taknemmelige døde (Benni Bødker, 2012)
Infernus 2: Angantyrs sværd (Benni Bødker, 2012)
Infernus 3: Helvedes hunde (Benni Bødker, 2013)
Infernus 4: Til Pandæmonium (Benni Bødker, 2013)
Neverwhere – en rejse på Undersiden (Neil Gaiman, 1996)
Tegneserier:
Atomic Robo Volume One: Atomic Robo and the Fightin’ Scientists of Tesladyne
(Brian Clevinger & Scott Wegener, 2008)
It’s a Bird (Steven T. Seagle & Teddy Kristiansen, 2004)
Kli.k.toris (Milo Manara, 2013)
Neverwhere (Mike Carey & Glenn Fabry, 2007)