Både The Lone Ranger og Pacific Rim klarede sig langt dårligere ved de amerikanske billetluger, end selskaberne havde regnet med.
Men hvor The Lone Ranger også har skuffet i udlandet, har Pacific Rim faktisk klaret sig rigtig godt. På nuværende tidspunkt har The Lone Ranger indspillet i alt lige over 196 millioner dollars (heraf 87 millioner i USA) ud af et samlet budget på 250 millioner dollars, mens Pacific Rim har indspillet 344 millioner dollars (heraf 97 millioner i USA) ud af et samlet budget på 180 millioner dollars.
Pacific Rim er altså blevet reddet af den oversøiske indtjening, mens The Lone Ranger indtil videre har været en underskudsforretning. Og den slags giver filmselskaberne sved på panden. Som det er blevet pointeret i adskillige artikler henover sommeren på diverse websites, er Hollywoods forretningsmodel faretruende ensidig: Selskaberne skyder så enorme summer i de store tentpole-film, at det kan udvikle sig til et alvorligt problem, hvis en stor tentpole faktisk flopper fælt.
Kreativ og økonomisk krise?
Men den økonomiske side af sagen er én ting, og de store filmselskaber går jo ikke nedenom og hjem på grund af en enkelt Lone Ranger. En anden side af sagen er den kreative, og her har flere store skikkelser givet deres mening til kende om mulighederne for at arbejde i filmbyen. David Lynch har i et interview givet til kende, at han ikke har nogen ny film på tegnebrættet, og at han er i tvivl om, om han nogensinde kommer til at lave en spillefilm igen – han kan ganske enkelt ikke finde finansieringen.
Men selv et legebarn som Steven Spielberg har været ude og advare mod en forestående ”implosion” – hvis tre-fire store tentpole-film med et budget på hver en kvart milliard dollars flopper fælt, vil det ændre Hollywood markant. Men allerede nu ser Spielberg problemer: ikke bare unge talenter, der er på jagt efter deres gennembrud, har det svært; selv garvede filmmagere kan have svært ved at få deres projekter realiseret. Angiveligt skulle Spielbergs egen Lincoln have været meget tæt på at være blevet en tv-film, snarere end en spillefilm.
Problemet ligger selvfølgelig i de store Hollywood-studiers strategiske valg: Fokus på de store tentpole-film betyder, at så store midler kanaliseres over i produktionen og markedsføringen af dem, at mindre produktioner køres ud på sidelinjen. Og jo smallere en produktion, jo længere ud på sidelinjen.
Andre kritikere har fokuseret på Hollywoods mangel på originalitet som et stadigt stigende problem og harcelleret over, hvor skabelonprægede filmene er blevet og over hvordan det er blevet ekstremt svært for uafhængige filmskabere at bryde igennem.
Alt i alt har der i sommeren 2013 fra flere fronter lydt temmelig ildevarslende røster om Hollywoods fremtid.
Men…
Men… Sommeren 2013 er ifølge Variety én af de mest indbringende filmsomre nogensinde – måske bliver det endda den mest indbringende filmsommer nogensinde.
Til trods for, for at både The Lone Ranger, Pacific Rim, R.I.P.D., After Earth og White House Down skuffede ved billetlugerne, har andre film opvejet skuffelserne.
Per 11. august lå den samlede estimerede indtjening for de 32 film, der har haft premiere siden Iron Man 3 i maj, 11 procentpoint over det tilsvarende niveau i 2011, som er den hidtidige rekord, hvor den samlede indtjening henover sommeren lå på 4,4 milliarder dollars. Om 2013 når op på eller overstiger det beløb, ved vi ikke endnu, men noget kunne som sagt tyde på det.
Så folk går altså stadig i biograferne og lægger deres penge i filmselskabernes lommer – de gør det bare ikke nødvendigvis til de film, selskaberne havde forventet.
Spielbergs sortsyn
Derfor deler jeg ikke det sortsyn, Spielberg gav udtryk for tidligere på sommeren, og det er til enhver tid vigtigt at huske, at der i amerikanske medier er et enormt fokus på den hjemlige indtjening og en vis tendens til at glemme, at der er et enormt oversøisk filmmarked. Så selvom f.eks. Pacific Rim blev udråbt til en skuffelse, fordi den ikke nåede op på det forventede niveau ved de amerikanske billetluger, har den for længst tjent sig selv ind, fordi den klarede sig langt bedre uden for USA. Dertil kommer så Blu-ray, dvd og VOD-markedet, hvor indtjeningen først kommer noget senere.
Selvom jeg til enhver tid er parat til at diskutere fordele og ulemper ved Hollywood-modellen set ud fra et kreativt synspunkt, er de diskussioner om en forestående implosion af det nuværende Hollywood-system, som Spielberg startede, efter min mening en storm i et glas vand. Hollywood, som vi kender det, skal nok bestå i mange år fremover. På godt og ondt.
Dette nummer
Og for nu at blive lidt inden for emnet, så anmelder vi i dette nummer af Planet Pulp netop én af sommerens store Hollywood-satsninger, nemlig Pacific Rim. Og her på Pulp-redaktionen undrer vi os meget over, at filmen ikke blev et større hit i USA, end den gjorde, for det er dæleme én af de mest underholdende film, vi har set længe.
Vi tager også et kig på tre andre film: den fede middelalderactionfilm Ironclad, den smukke franske horrorfilm Livide og endelig Dario Argentos Hitchcock-giallo Ti piace Hitchcock.
Disse fire film er alt, vi har valgt at bringe i dette nummer – et udtryk for, at vi også her på Pulpen har været på sommerferie indtil for ganske nylig. Næste nummer bliver lidt mere fyldigt og med lidt mere forskelligartet indhold. Ferien er slut! Længe leve de mørke aftener med masser af film, tegneserier, computerspil og godt nørderi. Vi ses i september!
Månedens lederskribent er Mogens Skaaning Høegsberg.
Film:
Ironclad (Jonathan English, 2001)
Livide (Livid) (Alexandre Bustillo & Julien Maury, 2011)
Pacific Rim (Guillermo del Toro, 2013)
Ti piace Hitchcock? (Do You Like Hitchcock?) (Dario Argento, 2005)