Men ellers har vi en lidt anden dagsorden i denne måned. Det er nemlig juletid. Kvalmetid. Kaneltid. Kanel er på risengrøden, i kager, i drinken og blandt nisser. Og så er der skidt. Det er over det hele. I film, bøger, og på gaderne. Og så er der jo skidt og kanel. En dejlig vending, som passer godt på denne måneds tema: Stephen King-filmatiseringer.
Og man kommer næsten til at tro på en højere magt: Stephen, det almindelige navn, starter med S (som i skidt) og King, det overdådige navn, starter med K (som i kanel). Og når man ser på det store antal af King-filmatiseringer, kommer man ikke udenom, at der rent faktisk er mere skidt end kanel. Mere Stephen end King. Og så kan jeg vidst heller ikke fabulere mere over den risengrød.
Fra skattekisten til lorten
Vi har på Pulpen gennem årene anmeldt en del King-filmatiseringer, og for at markere vores 7 års fødselsdag med et tema, har vi frådende kastet os over endnu en bunke film baseret på et-eller-andet, King har skrevet. Og vi går fra det mesterlige til det jammerlige, fra skattekisten til lorten.
I den gode ende har vi set fremragende film som The Shining, The Green Mile, Stand By Me og The Shawshank Redemption. Og i den anden ende af skalaen skulle vi næsten iføre os beskyttelsestøj, da vi så The Mangler og Dreamcatcher. Derudover har vi set og anmeldt følgende King-film og –filmatiseringer: 1408, Carrie, Creepshow, Creepshow 2, It, The Running Man og The Stand.
Det er naturligvis langt fra alle Stephen King-filmatiseringer (og afledte film), men vi har nogle flere i bagkataloget, nemlig Cujo, Christine, Pet Sematary, Pet Sematary II (puha!) og The Mist. Selv med dem, er vi langt fra omkring hele bøtten (og da især ikke, hvis vi går ud i krogene og tager alle fortsættelserne med), men hav tålmodighed: Vi skal nok nå det.
Overordnet kan man – måske – konkludere, at King-filmatiseringer er bedst, når det overnaturlige skildres subtilt. Om det gælder for hans bøger er nok en lidt anden sag. Men uanset hvad, har det været en fornøjelse at se og gense nogle af de mange perler og noget af det argeste lort. Ind imellem bliver man jo nødt til at lugte til en lort for at vide, hvor godt rosenvand dufter.
Lidt andet blandet guf
Udover King og The Hobbit bringer vi også anmeldelser af den fine psykologiske gyserroman Ex, det fremragende seneste bind i The Walking Dead-serien, Jon Burlingames fine bog om musikken til James Bond-filmene, The Music of James Bond, og en anmeldelse af Danmarks Radios Symfoniorkesters koncert En aften med Alfred Hitchcock.
Vi vil nu ønske jer en herlig juletid og så ses vi i det nye år, eller før det på bloggen eller Facebook.
Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.
Film:
1408 (Mikael Håfström, 2007)
Carrie (Brian De Palma, 1976)
Creepshow (George A. Romero, 1982)
Creepshow 2 (Michael Gornick, 1987)
Dreamcatcher (Lawrence Kasdan, 2003)
The Green Mile (Den grønne mil) (Frank Darabont, 1999)
The Hobbit: An Unexpected Journey (Hobbitten: En uventet rejse) (Peter Jackson, 2012)
It (Tommy Lee Wallace, 1990)
The Mangler (Tobe Hooper, 1995)
The Running Man (Sidste chance) (Paul Michael Glaser, 1987)
The Shawshank Redemption (En verden udenfor) (Frank Darabont, 1994)
The Shining (Ondskabens hotel) (Stanley Kubrick, 1980)
The Stand (Mick Garris, 1994)
Stand By Me (Sammenhold) (Rob Reiner, 1986)
Filmmusik:
Koncert: En aften med Alfred Hitchcock
Bøger:
Ex (Teddy Vork, 2012)
The Films of Stephen King (Ann Lloyd, 1993)
The Music of James Bond (Jon Burlingame, 2012)
Tegneserier:
The Walking Dead 17: Something to Fear (Robert Kirkman & Charlie Adlard, 2012)