Feng kuang da ben zei

I forbindelse med den danske release af Feng kuang da ben zei (på engelsk The Mini-Skirt Gang, på dansk Bikinibanden) må man som flere gange før tage hatten af for Another World Entertainment. Ikke alene er der tale om en danmarkspremiere, men en regulær verdenspremiere idet filmen aldrig tidligere har været udgivet på VHS eller DVD. Det er ikke første gang, AWE har lavet det trick – det samme var tilfældet med den glimrende Poruno jo joô: Nippon sex ryokô (Sexrejsen til Japan) fra 1973.

Desværre er Feng kuang da ben zei langt fra så god, som Poruno jo joô: Nippon sex ryokô, hvilket jeg vender tilbage til, men den er i besiddelse af en ret stor mængde charme.

Coveret lover mere end filmen kan holde

Feng kuang da ben zei er én af de tre film, Birte Tove medvirkede i for de legendariske Shaw Brothers-studier. Den ene, Nu ji zhong ying (Kvindefængslet i bambushelvedet) fra 1973 har vi tidligere anmeldt her på Planet Pulp. Den anden var Dan Ma jiao wa, også fra 1973, udsendt under den engelske titel Sexy Girls of Denmark og på dansk med den fantasiløse titel Kineser på sengekanten. Også den er udsendt af AWE, der således kan sætte flueben ved Birte Toves Shaw Brothers-film.

På DVD-coveret til Feng kuang da ben zei står der ”Se danske Birte Tove (kendt fra von Triers ”Riget” og ”Sengekant”-filmene) folde sig ud i et inferno af kung fu og sex”. Desværre lover dette lidt mere end filmen kan holde, og det samme gør bagsideteksten. Af sidstnævnte får man nemlig det misvisende indtryk, at der rent faktisk er en handling i Feng kuang da ben zei.

Desværre er det ikke rigtig tilfældet, og det er egentlig filmens centrale problem. Det hele er nemlig lavet med så tilpas meget glimt i øjet og godt humør, at en fornuftig handling kunne have gjort Feng kuang da ben zei til en særdeles munter omgang lummer Hong Kong-komedie. I stedet består filmen af en række løst sammenstrengede tableauer, der taget hver for sig som sådan er ganske underholdende, men som bliver en anelse for gentagende til, at det virkelig kan holde seerens interesse fanget.

Lækre lommetyve

”Handlingen” i Feng kuang da ben zei koncentrerer sig om en pigebande, bl.a. befolket af Birte Tove og Cheng Ping; én af Shaw Brothers’ kvindelige hovednavne. De smukke piger benytter sig af deres udseende til at forvirre og bestjæle turister og andet godtfolk i Hong Kong.

En dag kommer de i karambolage med to mandlige lommetyve, og det ender med, at pigerne og de to fyre (filmens svar på Gøg og Gokke) slår pjalterne sammen. Senere får banden endnu et par medlemmer – dels en lille tyvagtig knægt, dels en ung kvinde, som vore hovedpersoner redder fra nogle grumme sexbagmænd.

Nu kunne man godt forvente, at der ville komme en handling, hvor banden skulle forsvare sig mod de slemme sexbagmænd eller kom i politiets søgelys (sådan som bagsideteksten på DVD’en mere eller mindre lover). Det er bare ikke tilfældet, for både sexbagmænd og politi glemmes indtil den afsluttende scene, der i øvrigt også er filmens eneste regulære kung fu-sekvens.

Og ”regulær kung fu” er i øvrigt også et lidt stort udtryk at bruge her, for ret beset er den afsluttende kamp indspillet som komedie, hvor vore hovedpersoner og sexbagmændene har en stor kung fu-kamp med en masse morsomme indslag undervejs.

Det er faktisk ret kulørt, og gid der havde været mere af den slags. Desværre består hovedparten af filmen af en række scener, hvor hovedpersonerne på forskellig vis forsøger at lette diverse godtroende fjolser for deres penge. Dette sker ind imellem ved brug af pigernes ynder, men ikke så sjældent er det faktisk pigerne der trækker det korteste strå og opdager, at tyven er blevet den bestjålede.

I andre scener er der dømt lummer lagkagekomik med de to mandlige medlemmer af gruppen, der får lov til at bo i samme lejlighed som pigerne, og som naturligvis ikke kan holde fingrene helt for sig selv.

Tåbelig 70’er-charme

Alt i alt er der lidt for lidt substans i Feng kuang da ben zei til, at den holder helt. Men på den anden side er den på mange områder utroligt charmerende på en tåbelig og utroligt lummer 70’er-agtig måde. Derfor ærgrer det mig også dobbelt over, at der ikke blev brugt lidt tid på at sætte en ordentlig historie sammen, for så kunne Feng kuang da ben zei have været helt utrolig fed!

Pigerne ser vitterligt ret godt ud, selv om filmen er lummer på en meget uskyldig 70’er-facon, og uanset hvordan man vender og drejer det har det sin egen bizarre underholdningsværdi at se Birte Tove dubbet til kantonesisk uden at der på nogen måde gøres noget forsøg på at forklare, hvorfor hun er med i pigebanden eller kan tale sproget.

Visuelt er filmen en smule tør, på nær i den afsluttende kung fu-kamp (som jeg må gentage, at jeg gerne havde set meget mere af), hvor alle klassiske kneb tages i brug. Her er der også et sjovt kunstgreb, hvor Birte Tove pludselig sidestilles med kvindekrigeren Mulan (ja, hende fra Disney-filmen) i en sekvens, der er optaget med lyserødt filter og hvor Tove og hendes modstander er majet ud i historiske kostumer. Ja, den slags sjove detaljer kunne vi sagtens have brugt mere af.

Kan overraske og skuffe

Jeg kan sgu’ ikke helt løbe fra, at jeg blev ret charmeret af Feng kuang da ben zei, men på den anden side er filmen alt, alt for løst fortalt til, at jeg for alvor kan anbefale den. Fans af Hong Kong-film fra 70’erne kan uden videre lægge en ekstra stjerne til min bedømmelse. Alle andre vil nok, som jeg selv, være lidt skuffede over den manglende handling, og så handler det udelukkende om, om man lader sig charmere på samme måde, som jeg gjorde. Det er på ingen måde givet, og derfor er Feng kuang da ben zei en film, der både vil kunne overraske glædeligt og skuffe fælt.

Endnu engang må AWE dog have ros for at have fået sendt de tre film fra Birte Toves periode i Hong Kong på gaden – de to af dem vi har anmeldt her på planeten er i hvert fald langt mere interessante end hovedparten af de mange andre lummersexfilm fra 70’erne, selskabet i øvrigt har sendt ud på det seneste.

Feng kuang da ben zei er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 50 | 13/12/2009