Porno er i bund og grund kedeligt, og det gælder både hardcore og softporn, men i særdeles sidstnævnte, fordi det sætter sig så eklatant mellem to stole. Pornografi tjener ét formål: at skabe seksuel ophidselse i beskueren, og det gerne så nemt og hurtigt som muligt. Som sådan er det en genre, der ikke er kendt for at have handling, plot eller interessante roller.
Handlingsporno findes, men handlingen er i langt de fleste tilfælde ren staffage, der sådan set ikke tjener andet formål end at danne en spinkel ramme omkring de seksuelle akter, der skal finde sted.
Uerotisk erotik
Jeg har intet imod erotik, men langt det meste porno er bedrøveligt uerotisk. Det taler i stedet til de grundlæggende instinkter på et kropsligt niveau, og det er der sådan set intet galt i, men det er netop her, at softporn bliver uendelig uinteressant. På den ene side mangler genren som oftest i næsten lige så høj grad som den hårde porno en handling, der kan holde interessen fanget og for det andet er den regulære action pænt gemt af vejen for publikum.
Dette er imidlertid ikke det samme som at softporn er erotisk, for genren viser alligevel nok til, at de pirrende fantasier aldrig kommer i spil. Med andre ord viser softporn for meget til at være erotisk, men for lidt til at fungere som rigtig porno. Og hvad fanden skal man så med genren i det hele taget?
Ikke særligt meget efter min mening, og her er vi så ved Butterflies – endnu en Joseph Sarno-film, som Another World Entertainment har sendt på gaden. Vi har tidligere anmeldt tre af instruktørens film her på Planet Pulp, og sandt at sige er der ingen af dem, der er specielt gode. Det er Butterflies ved Gud heller ikke.
Til München!
Handlingen er denne: Denise (Marie Forså) er træt af det kedelige liv på gården, hvor hun bor sammen med noget familie. Derfor beslutter hun sig for at forlade gården og tage til München (!). Om det er fordi, filmen foregår i Tyskland er lidt svært at vurdere, for det specificeres aldrig, og filmen er indspillet på engelsk.
Nå, men som sagt så gjort, og hun begiver sig af sted. Det er her den danske titel Blafferen kommer ind i billedet, for hun blaffer nemlig noget af vejen. Først bliver hun samlet op af en liderlig undertøjssælger, og bagefter ender hun med natklubejeren Frank (Harry Reems).
Frank er en rigtig machomand, der tager Denise med sig til sin lejlighed i byen og installerer hende der. Ret hurtigt går det op for seeren, at Frank udnytter kvinder, for da han og Denise ankommer til lejligheden er der allerede en ung pige, som Frank dog hurtigt får lempet ud af lejligheden. Ja, Frank samler kvinder op, bruger dem og sender dem så på gaden igen, når han er færdig med dem.
Det er sådan set set-uppet for filmen, og sandt at sige handler den ikke så meget om Denise, som den handler om Frank og hans seksuelle eskapader med diverse kvinder, han samler op i sin natklub.
Det giver anledning til en række sexscener, og ind imellem dem er der nogle scener på natklubben med lidt snak. Til sidst indser Denise, hvad der foregår og forlader Frank. Snip, snap, snude – så er den historie ude.
Røvkedeligt
Butterflies varer 112 minutter i softpornversionen, men man kan med fordel spare 19 minutter af sit liv og se hardcoreversionen, der også følger med i AWE’s to-disc version af filmen. De er begge lige uerotiske, og selv om det angiveligt skulle være Marie Forså selv, der lægger krop til hardcorescenerne er det lidt svært at være sikker på, for stort set bruges kun én kameraindstilling i hardcorescenerne.
Uanset hvad er det røvkedeligt. I begge versioner. ”Erotisk klassiker med Sveriges smukkeste sex-stjerne” står der på DVD-coveret. Nej og nej. Det er PR-liderlig omgang med udtrykket klassiker, og Marie Forså er næppe Sveriges smukkeste sex-stjerne. Tag i stedet et kig på de film, AWE har udgivet med Christina Lindberg. Så kan vi snakke om det.
Moral er godt. Dobbeltmoral…
Som det var tilfældet med Every Afternoon (1972), undrer jeg mig lidt over, hvad Sarno egentlig vil med sine film. På den ene side vil han gerne vise sexscener i massevis, men på den anden side tegner han et dybt reaktionært billede af sine kvindelige hovedpersoner. I Every Afternoon tegnede han trist billede af bordelmiljøet, og var klart på pigernes side – men alligevel ville han gerne pakke det ind i exploitationklæder og vise masser af bryster og mere eller mindre afklædte kvinder. Måske lidt efter devisen, at moral er godt og dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Moralen i Butterflies lader til at være, at små piger hellere må blive hjemme på gården, for ellers løber de ind i slemme mænd som Frank, som boller dem og dumper dem. Frank bliver naturligvis heller ikke beskrevet som nogen fin fyr, men hvad er det så, Sarno vil? I både Every Afternoon og Butterflies lader sex til at være noget, man bliver elendig af, og det er jo ikke ligefrem det bedste oplæg til en pornofilm – hvad enten den så er blød eller hård.
Hvis Sarno ville prædike, så fred være med det, men det vil han jo et eller andet sted tydeligvis heller ikke – for han vil jo gerne vise pik og patter. Moral eller dobbeltmoral? Jeg ved det ikke, og ærlig talt er det for meget at forlange, at man skal bruge sin tid på at overveje det – Butterflies er ganske enkelt ikke tiden værd.
Se maling tørre
Skuespillet skal kun kort lige omtales, fordi Harry Reems – som også medvirkede i Deep Throat (1972) – faktisk gør en ihærdig indsats i rollen som Frank. Han er ingen stor skuespiller, men han forsøger da i det mindste. Marie Forså derimod er lige så elendig her, som i de andre film, hun er med i. De øvrige medvirkende er de rene papfigurer, og nogle af dem er helt grotesk overspillede – som f.eks. den liderlige undertøjssælger, der er filmens komiske indslag.
Beklager, AWE. Jeres Joseph Sarno-udgivelser kunne I efter min mening godt have sparet jer, og enten ladet svenske selskaber tage sig af udgivelserne eller – måske bedre – ladet dem glide ud i glemslen. Jeg har noget maling, jeg skal hen og se på tørre. Jeg glæder mig. Det bliver en del mere interessant end Butterflies.
Butterflies er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
Dansk titel: Blafferen
Instruktør: Joseph W. Sarno
Manuskript: Joseph W. Sarno
Cast: Marie Forså (Denise), Harry Reems (Frank)
Producere: Chris D. Nebe (producer, ukrediteret), Sture Sjöstedt (executive producer, ukrediteret)
Foto: Norbert Friedländer & Peter Rohe
Musik: Günter Möll
Spilletid: 112 minutter (soft), 93 minutter (hard)
Aspect ratio: 4:3 (full frame)
Lyd: Dolby Digital stereo
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk
Produktionsland, år: Vesttyskland/Sverige, 1975
Produktionsselskaber: Monarex, Saga Film
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2
Anmeldt i nr. 50 | 13/12/2009
Stikord: Erotik, Exploitation, Hardcoreporno, Sexploitation, Softporn