The Lost World er ét af de John Williams-scores, der ind imellem har en tendens til at blive lidt glemt, når man taler om gode Williams-scores fra 1990’erne. For faktisk er The Lost World et virkelig godt score, hvis man tager sig tid til at nærlytte musikken.
Når The Lost World har en tendens til at blive overset, skyldes det nok, at scoret ikke er spækket med øjeblikkeligt ørehængende temaer, samtidig med at en stor del af musikken faktisk er temmelig mørk.
Manglen på ørehængende temaer betyder ikke, at The Lost World er utematisk som sådan, for faktisk er der både et hovedtema og adskillige andre mindre motiver. De kendte temaer fra Jurassic Park hører vi imidlertid meget lidt til. Før end credits-musikken dukker Jurassic Park-hovedtemaet kun op nogle få steder, og næsten altid kun som en antydning (én af de få undtagelser er i ”Hammond’s Plan” (nr. 8), hvor temaet kortvarigt høres i sin fuldt udviklede form), og derudover er det kun det lille truende motiv for raptorerne, der genkendes fra musikken til den første film.
Jungle-vibe
I stedet for at falde tilbage på temaerne fra den første film, komponerede Williams et nyt hovedtema til The Lost World. Det er et langt mørkere og mere voldsomt et af slagsen, der passer perfekt til filmens mere dystre tone. Koncertversionen af hovedtemaet høres i ”The Lost World” (nr. 1), men småbidder af temaet dukker op mange gange på de resterende 13 numre.
Der er en klar jungle-vibe over hovedtemaet fra The Lost World, med masser af slagtøj, og det er i øvrigt noget, der karakteriserer scoret som helhed. Generelt er The Lost World nok Williams’ mest slagtøjsdominerede og voldsomme score fra 1990’erne – og i det hele taget. Voldsommere Williams-musik finder man stort set kun i War of the Worlds (2005).
Genremæssigt veksler musikken fra The Lost World hovedsageligt mellem dyster, ofte atonalt, underscore og vild actionmusik. Ikke så lidt af underscoren må faktisk karakteriseres som ren horrormusik, bl.a. i ”The Island Prologue” (nr. 2), ”Finding Camp Jurassic” (nr. 6) og ”The Compys Dine” (nr. 10). Det er langt fra lige så tilgængelig musik som den fra den første film, og stedvist mangler musikken måske lidt fokus, men det passer glimrende til filmens tone. Et godt eksempel på den dystre tone, høres i det glimrende cue ”The Trek” (nr. 5).
Actionmusikken er trækplaster
Det er imidlertid actionmusikken, der er det store trækplaster, og her er der en række ærlig talt fremragende cues. Det starter med ”The Hunt” (nr. 4), der er et voldsomt og tungt actioncue med masser af slagtøj og blæsere, hvor Williams også præsenterer et af scorets andre motiver. Det bliver endnu bedre i det intense uptempo-cue ”Rescuing Sarah” (nr. 7), der ganske enkelt er albummets bedste nummer, og som også er rigt på slagtøj.
”The Raptors Appear” (nr. 9) starter med raptormotivet og noget skummel underscore inden det udvikler sig til endnu et vildt actioncue med masser af slagtøj og blæsere. Actionmusikken fortsætter i anden halvdel af ”Ludlow’s Demise” (nr. 12), inden klimakset kommer i det næsten otte minutter lange ”Visitor in San Diego” (nr. 13). Ingen af disse to ellers dybt imponerende cues kan dog helt leve op til den maniske action i ”Rescuing Sarah” og ”The Raptors Appear”, der efter min mening alene er prisen på CD’en værd.
Egen identitet
I modsætning til Jurassic Park er der meget få decideret stille øjeblikke på scoret fra The Lost World. Første halvdel af ”The Stegosaurus” (nr. 11) er faktisk det eneste harmoniske sted på albummet, der fremmaner den samme stemning af skønhed og ærefrygt som i store dele af Jurassic Park-scoret.
Da The Lost World i sin tid udkom, var der mange filmmusikfans, der var skuffede over Williams’ score. Mange havde forventet et score, der lå i direkte forlængelse af hans score til den første film, der i sig selv var uhyre rigt på både action og dyster underscore, men som samtidig var et tematisk rigt og melodisk score. Williams valgte imidlertid at gå i en helt anden retning med musikken til The Lost World, der har sin helt egen musikalske identitet, og det var efter min mening slet ikke dumt.
Dette fører mig frem til den eneste seriøse anke mod The Lost World, for der er ingen tvivl om, at præsentationen af de fuldt udviklede temaer fra Jurassic Park, som vi får i end credits-musikken var tænkt som en slags tematisk forløsning under filmens rulletekster. Desværre er fremførslen af Jurassic Park-temaerne noget forceret, idet tempoet af uvisse årsager er skruet noget i vejret. Det betyder, at en stor del af temaernes majestætiske kvaliteter, der netop lå i deres relativt langsomme tempo, går fløjten, og end credits-musikken berøves derfor en stor del af dens forløsende kvalitet.
Filmmusik af høj kvalitet
Alt i alt er dette dog en temmelig ubetydelig anke mod et score, der fungerer ganske glimrende. Der er ingen tvivl om, at The Lost World for mange mennesker slet ikke vil have den samme appel som scoret til Jurassic Park, for det kræver betydeligt mere af lytteren. Er man til gengæld parat til at sætte sig ned og nærlytte musikken og værdsætte den som filmmusik, belønnes man imidlertid i rigt mål.
Helt på niveau med Jurassic Park er The Lost World måske ikke, men det er umuligt at komme uden om, at det er filmmusik af høj kvalitet, og fans af Williams nyere actionstil vil føle sig rigeligt belønnet.
Nummerliste:
1. The Lost World (3:33)
2. The Island Prologue (5:02)
3. Malcolm’s Journey (5:43)
4. The Hunt (3:29)
5. The Trek (5:23)
6. Finding Camp Jurassic (3:03)
7. Rescuing Sarah (4:00)
8. Hammond’s Plan (4:30)
9. The Raptors Appear (3:42)
10. The Compys Dine (5:06)
11. The Stegosaurus (5:19)
12. Ludlow’s Demise (4:26)
13. Visitor in San Diego (7:37)
14. Finale and Jurassic Park Theme (7:53)
Total spilletid: 68:46
Komponeret af: John Williams
Dirigeret af: John Williams
Udgivet: 1997
Label: MCA Records – MCAD 11628
Anmeldt i nr. 49 | 13/11/2009
Stikord: 2’er, Dinosaurer, Fortsættelse, Junglen, Michael Crichton, Trilogi, Øer
