Cthulhu by Gaslight

H. P. Lovecrafts (1890-1937) idéer om kosmisk gru og ældgammel ondskab, der ligger sovende, men ikke død, er i høj grad tidløse tanker.

Ganske vist udspillede Lovecrafts historier sig stort set altid i forfatterens samtid, men en lang række af de, der senere gik i hans fodspor, henlagde deres fortællinger til helt andre epoker, og viste, at det sådan set kun er fantasien som sætter grænserne for, hvor de lovecraftianske idéer kan udtrykkes.

I rollespillet Call of Cthulhu (CoC) er handlingen som udgangspunkt sat i 1920’ernes USA, men et hurtigt kig på spillets bagkatalog viser, at Chaosium bestemt har gjort meget for at vise andre epoker som setting for spillet.

Sprængte rammerne

Den første udgivelse der sprængte rammerne for det normale CoC var William A. Bartons Cthulhu by Gaslight. Barton, der allerede på dette tidspunkt var en af de rutinerede freelanceskribenter i rollespilsbranchen, havde foreslået Chaosium at koble Victoriatidens tågefyldte London sammen med Lovecrafts Mythos, og konceptet faldt i god jord med det samme.

Resultatet blev et bokssæt, der udkom i 1986, indeholdende en sourcebook om 1890’erne, et længere scenarie med titlen The Yorkshire Horrors samt et flot kort over Londons centrum. Boksen blev en stor succes og demonstrerede, at der var et publikum for CoC-materialer, der bevægede sig uden for grundbogens rammer.

På den led var Cthulhu by Gaslight med til at understøtte Chaosiums, og senere især Pagan Publishings, lyst til at eksperimentere med spillet. William Bartons supplement blev hurtigt udsolgt, og da efterspørgslen stadig var stor, udsendte Chaosium atter Cthulhu by Gaslight i 1988.

Nu udkom supplementet imidlertid samlet i én bog. Indholdet var stadig det samme, og det store kort sad løst bagerst i bogen. Layoutmæssigt var der ikke nogen nævneværdig forskel, og det hele ligner et klassisk Chaosium-produkt, som dog udmærkes ved James Kevin Ramos’ letgenkendelige og meget atmosfæriske illustrationer.

Forbedret

Helt identisk var de to bøger dog ikke, for i supplementets anden udgave er der blevet rettet en lang række faktuelle fejl, som havde sneget sig ind i første udgave. Der var således tale om en forbedret udgave, og det er da også denne version som hovedparten af alle CoC-spillere er blevet introduceret til.

I skrivende stund skulle der være en tredje udgave af bogen på trapperne, men i hvor høj grad den trækker på Bartons arbejde er ikke helt klart.

Det skal indskydes, at bogen som udgangspunkt foreslår 1890’erne som spillets periode. Det vil sige den sidste del af dronning Victorias regeringsperiode, som strakte sig fra 1837 til 1910.

Der er flere grunde til, at det netop blev 1890’erne, der var omdrejningspunktet, men de primære årsager er utvivlsomt Sir Arthur Conan Doyles (1859-1930) og H. G. Wells (1866-1946) forfatterskaber. Begge har haft en stor indvirkning på Barton, og hele bogen er gennemsyret af de to forfatteres romaner og noveller. I nogen grad bliver denne påvirkning måske endda for meget af det gode, men mere om det senere.

An 1890’s Sourcebook

Sourcebook’en med titlen An 1890s Sourcebook er selve kernen i Cthulhu by Gaslight. På 63 sider får vi introduceret regler for at skabe karakterer til 1890’ernes England. I det store hele er der kun få ændringer fra grundbogens oplysninger, men der angives dog en række justeringer på base chances til mange af de eksisterende skills. Naturligvis disker Barton også op med en række nye occupation og skills, som alt sammen er meget relevant.

Dernæst går han i kødet på selve perioden og gennemgår Londons geografi, lidt historie og en række faktuelle forhold. Især det lille, lidt rodede afsnit, om mere tilfældige sider af dagliglivet i London er ganske nyttigt, og Barton leverer endda også et regelsæt for, hvordan man definerer hvor tæt den berømte Londontåge er.

Reglerne er måske lige i overkanten, men beskrivelserne af de forskellige tågetyper er særdeles stemningsfuld. Naturligvis bruges der også energi på periodens smag for det okkulte, og her kommer flere interessante oplysninger. Denne side af bogen er dog lidt fersk, men det rådede Pagan Publishing bod på med deres udgivelse The Golden Dawn fra 1996.

Herefter følger to ganske forskellige afsnit. Det første handler om tidsrejser og navnlig hvilke måder og muligheder, der ligger i dette. Der bliver brugt en del krudt på at afklare, hvordan 1920’er-karakterer kan flyttes til 1890’erne. I sig selv er dette afsnit ganske godt og fremstår nærmest som en selvstændig artikel om emnet. H. G. Wells fylder temmelig meget imellem linierne, og det er her Barton har hentet meget af sin inspiration.

Desværre virker hele afsnittet en smule malplaceret og unødvendigt. Hele sourcebook-delen af Cthulhu by Gaslight fylder 63 sider, og afsnittet om tidsrejser er 10 sider langt. Det er alt for meget, og her kunne man have ønsket sig langt mere baggrundsstof om andre aspekter af livet i London.

Fremstår stift og faktuel

Det sidste afsnit i denne del handler om scenarieidéer. Umiddelbart kunne det lyde som et rigtig nyttigt afsnit, men det er det bare ikke. Afsnittet består nemlig af udelukkende af en kronologisk gennemgang af alle Sherlock Holmes-historier, et kort referat af historiernes indhold samt en tilsvarende gennemgang af H. G. Wells’ forfatterskab.

Anvendeligheden af dette er mildest talt tvivlsom, og man mistænker William Barton for langt hellere at ville have lavet et Sherlock Holmes-rollespil, end et CoC-supplement.

Alt i alt er An 1890s Sourcebook en lidt blandet oplevelse, for den leverer uden tvivl varen. Den kunne dog være gået meget mere i dybden og udnyttet settingen langt mere kreativt. Produktet fremstår lidt stift og meget faktuelt, hvilket er ærgerligt. Det er først i de sidste to afsnit, at Barton slår sig løs, men her fejler bogen helt. Det er ganske enkelt ikke relevant at få leveret så mange oplysninger om tidsrejser, Sherlock Holmes eller Wells’ historier.

Med andre ord får vi de oplysninger vi behøver, men så heller ikke mere. Et aspekt som næsten bliver forbigået helt er hvordan de egentlige Mythos-elementer kan inkorporeres i 1890’erne, og hvordan de optræder. Det bliver aldrig diskuteret, og det er en skam, for det var vel på netop dette punkt Cthulhu by Gaslight gerne skulle brillere – det gør den bare ikke. Det er således meget let at blive lidt skuffet over bogen, efter at den første begejstring har lagt sig.

The Yorkshire Horrors

The Yorkshire Horrors, det store scenarie som følger med Cthulhu by Gaslight, strækker sig over 46 sider, men har man først tygget sig gennem det, står det klart, at selve historien rent faktisk ikke er specielt omfattende.

I The Yorkshire Horrors kaster Barton spilpersonerne direkte i armene på Sherlock Holmes og alle de andre karakterer fra Holmes’ univers. Det er mesterdetektiven selv, der bringer gruppen ind i historien, da han har familiære problemer. Holmes’ ældste bror, Sherrinford Holmes, er blevet anklaget for mordet på en tjener. Noget tyder på at Sherrinford er blevet narret til mordet på en eller anden måde, og Sherlock har på fornemmelsen, at okkulte kræfter er på spil.

Scenariet henvender sig til erfarne spillere med veletablerede spilpersoner, hvilket i sig selv er lidt problematisk i kraft af at det sådan set er The Yorkshire Horrors, der ville være det oplagte sted at begynde, når en 1890’er-kampagne skal startes op. Spilpersonerne involveres, da Holmes har hørt om deres tidligere bedrifter, og på grund af sagens omstændigheder vil han gerne have at de løser gåden. Holmes selv holder sig i baggrunden, dels fordi han ikke ønsker sit navn skal belaste efterforskningen, og dels fordi han mistænker en gammel fjende for at stå bag det hele.

Solidt

I store træk er The Yorkshire Horrors et ganske solidt investigation-scenarie, som byder på alle de rigtige elementer. Man kan få et par særdeles muntre aftner til at gå med at spille historien, og der er rig lejlighed til at opbygge solid horror i klassisk cthuloid forstand. Her skal det vel at mærke dog påpeges, at hele spørgsmålet om, hvorvidt man synes det er fedt, at Holmes og alle de andre optræder i historien eller ej, er ret afgørende.

Barton var ganske godt klar over, at ikke alle vil synes det er sjovt at bruge mesterdetektiven som biperson, og derfor forslår han en række alternative navne, som kan bruges i stedet.

Problemet med dette er, at navnene i sig selv ikke skjuler, at der stadig er tale om parafraser over Doyles persongalleri, og derfor vil det nok kræve lidt arbejde fra spillederens side, hvis alle Holmes-referencerne skal luges ud. Det kan sagtens lade sig gøre, og i sidste ende er det nok en god idé, med mindre man tænder på tanken om at skulle spille de så berømte navne.

Scenariet er meget grundigt skrevet, og derfor er det også blevet så langt. Faktisk er det alt for grundigt, og meget mere udførligt end hvad godt er. Derfor er The Yorkshire Horrors ikke ligefrem sjov læsning, da der bruges meget tid på at beskrive steder og personer, som kun har ringe relevans for historien. Meget af det man i dag forventer at spillederen improviserer, beskrives omhyggeligt.

Det kan dermed også mærkes, at det er et ældre produkt, som måske ikke helt lever op til vores krav til scenarier i dag. Der er en del tilfældige kampe, som hverken har nogen betydning for historien eller nogen egentlig konsekvens. De er der bare, og det holder slet ikke. Det er imidlertid let at få den slags fjernet, og i sidste ende er The Yorkshire Horrors et solidt scenarie, som sagtens kan bruges, hvis spillederen blot lægger en smule arbejde i det.

Nyttig – men med uforløst potentiale

Sammenlagt er Cthulhu by Gaslight et produkt som i høj grad lever på sit koncept. Idéen er fabelagtig, men udførelsen ikke helt i top. Supplementet har rigtig mange problemer, og det er let at finde kritikpunkter, men det gør sådan set ikke bogen uanvendelig. De informationer som præsenteres er brugbare, og det er trods alt lettere at læse Bartons historiske sammenfatning end det er at kaste sig ud i historisk faglitteratur, som siger det samme på dobbelt så mange sider.

Det kan derfor godt betale sig at investere i bogen, men man skal ikke forvente for meget af den. Det er en nyttig udgivelse, der nok mere lever på de associationer og idéer 1890’erne fremkalder hos læseren, end de ting, der rent faktisk står i bogen.

Cthulhu by Gaslight kunne være blevet et storslået produkt, men når desværre aldrig ret langt. Scenariet som følger med er dog ganske fint – uanset om man gerne vil bruge Sherlock Holmes eller ej. Det må dog konstateres, at Pagan Publishings bog om The Golden Dawn gør det langt bedre, og det er nok nærmere her man skal søge hen for at finde guldkorn, der kan inspirere til gru i 1890’ernes London.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006

Stikord: Cthulhiana, H.P. Lovecraft, London, Sherlock Holmes, Tidsrejser, Victoriatiden