Thundercrack!

8 minutters læsetid
Thundercrack!

Curt McDowells udsyrede Thundercrack! er, hands down, den mærkeligste film, jeg har set i meget lang tid. Måske den mærkeligste film, jeg nogensinde har set. Hvilket i parentes bemærket betyder, at den overgår en esperanto-talende William Shatner i den ellers ikke helt almindelige Incubus (1965). Thundercrack! er enten gal eller genial – jeg har ikke helt fundet ud af det endnu. Men jeg kan roligt sige, at filmen gjorde indtryk, da jeg så den.

Da jeg lige havde smidt skiven i afspilleren syntes jeg ellers ikke, det tegnede så godt. Billedkvaliteten var horribel, lyden ulden, dialogen opstyltet, og filmen kaster sig ret hurtigt ud i sine stærkt homoerotiske undertoner. Hvilket senere udvikler sig til overtoner, men det vender jeg tilbage til.

Umage persongalleri

Mrs. Hammond - og bemærk i øvrigt billedkvaliteten.
Mrs. Hammond – og bemærk i øvrigt billedkvaliteten.

Handlingen i Thundercrack! er kort fortalt den, at en gruppe mennesker bliver fanget i et frygteligt uvejr, og søger tilflugt i det eneste hus, der ligger på egnen. I huset bor den halv- eller måske nærmere helgale enke Mrs. Gert Hammond (Marion Eaton), hvis dystre hemmelighed afsløres i løbet af filmen. En række andre karakterer samles i huset: Willene, hvis mand er en up-and-coming rockstjerne. Enkemanden Chandler, hvis kone døde i en bizar ulykke. Bond, en blaffer som Chandler har samlet op på vejen. Pigerne Sash og Roo samt blafferen Toydy, som de har samlet op. Senere i filmen ankommer endelig Bing, der har transporteret cirkusdyr i en lastbil og er forulykket.

Og hvis du ikke har bemærket det, så lad mig lige henlede opmærksomheden på, at en karakter i filmen hedder Chandler og en anden hedder Bing. Coincidence? Måske, men hvis én af skaberne af Friends (1994-2004) har opkaldt Chandler Bing efter karaktererne i Thundercrack! er det én af de mest obskure referencer i populærkulturen, jeg er stødt på. For der er næppe nogen tvivl om, at Thundercrack! er en film, de færreste har set. Det er der flere årsager til, bl.a. at filmen kun har eksisteret i få eksemplarer, ikke har været tilgængelig på VHS eller DVD før for ganske nylig og endelig, at filmen på grund af sit indhold er ikke så lidt kontroversiel.

Eksplicitte erotiske scener

Mrs. Hammonds spionhuller er øjnene i dette George Washington-portræt - gad vide om det mon symboliserer noget?
Mrs. Hammonds spionhuller er øjnene i dette George Washington-portræt – gad vide om det mon symboliserer noget?

Thundercrack! indeholder nemlig eksplicitte erotiske scener, som begynder allerede da Willene ankommer som den første til huset. Hun finder enkefru Hammond i en miserabel tilstand. Hammond har siddet og drukket med sig selv, og da hun vil friske sig selv op inden hun lukker Willene ind, stikker hun en finger i halsen og knækker sig i toilettet. Uheldigvis taber hun sin paryk ned i toilettet, men tager den resolut på igen. Derudover går hendes forsøg på at male sine øjenbryn op frygtelig galt, og generelt ligner enkefru Hammond noget der er løgn hele filmen igennem.

Da først Willene er kommet inden for, insisterer hun på at hjælpe fru Hammond med at komme ordentlig i stand. Dette inkluderer et bad, og her får vi første erotiske encounter, da fru Hammond bliver erotisk opstemt af at Willene bader hende. Det fører til, at Willene – som ellers indledningsvist fremstilles som en noget stramtandet kristen pige – onanerer fru Hammond i badet.

Da først de øvrige karakterer ankommer, bliver sagerne dog mere eksplicitte. Fru Hammond fortæller de gennemblødte gæster, at de frit kan tage noget af hendes eget eller hendes mands gamle tøj, og at de kan klæde om i værelset for enden af gangen. Dette værelse indeholder – af årsager der senere forklares – en hel del sexlegetøj, hvilket en del af de besøgende ikke kan holde fingrene fra.

Mens dette står på lurer fru Hammond på dem fra køkkenet gennem spionhuller i muren, mens hun onanerer med en agurk. Hele molevitten vises ganske grafisk – både fru Hammonds onani, at én af mændene bruger og kommer i et piksutningsaggregat og at én af mændene leger med en oppustelig lolitadukke, mens han stikker en buttplug i røven på sig selv. Af og til undervejs takker man sig selv for, at billedkvaliteten er temmelig grynet.

Det stopper naturligvis ikke her, for undervejs i filmen er der adskillige seksuelle møder mellem de forskellige karakterer – både heteroseksuelle møder og homoseksuelle – og der klippes ikke væk nogen steder.

Helt ude i hampen

Der kneppes...
Der kneppes…

Men Thundercrack! er ingen pornofilm. Den beskrives vel bedst som 10% pornofilm, 10% gyserfilm, 10% komedie og 70% fuldstændig fucked up dialog og en handlingsgang, der er helt ude i hampen. Elementer af filmen er i dag ufrivilligt komiske, men ikke særlig mange, og de fleste af de ting, der er komiske er med stor sandsynlighed tiltænkt på den måde. Det gælder også dialogen, der for en stor dels vedkommende er opstyltet og teatralsk, hvilket giver filmen et anstrøg af teater. Dette indtryk bestyres i øvrigt af, at filmen udspiller sig i kun tre rum, og meget af handlingen kunne uden problemer have været afviklet som et teaterstykke.

Gyserdelen kommer ind i forbindelse med fru Hammonds dystre hemmelighed, der dels handler om hendes mand, dels hendes søn. Manden får vi allerede tidligt i filmen at vide, at fru Hammond opbevarer i syltetøjsglas i kælderen, men sønnen er en anden sag. Fru Hammond nægter, at han er død; hun siger i stedet, at han ”ikke er mere”. Hvorfor har fru Hammond manden i syltetøjsglas i kælderen? Hvad er der med sønnen (der i øvrigt ejede sexlegetøjet i rummet for enden af gangen)? Og hvad er der bag den låste dør i stuen?

Det lille cast og det faktum at filmen foregår i et hus, hvor hovedpersonerne er isoleret pga. uvejret, leder klart tankerne i retning af George Romeros Night of the Living Dead (1968), og der er næppe tvivl om, at zombieklassikeren har haft en indflydelse på George Kuchars manuskript. Isolationen af hovedpersonerne forstærkes, da Bing ankommer. Han er som sagt forulykket med sin last af cirkusdyr, bl.a. den livsfarlige gorilla Medusa. Det gør, at hovedpersonerne ikke bare kan forlade huset.

Monkey lovin’

... og suttes pik.
… og suttes pik.

Her kommer filmens komiske aspekt for alvor ind i billedet, for Bing og gorillaen Medusa har en forhistorie, der er helt grotesk. Bings kolleger i cirkuset lavede en slem practical joke på Bing en aften han var meget fuld. De havde barberet (hun-)gorillaen, placeret den i en sovepose og fortalt den stangstive Bing, at gorillaen var en luder, de havde arrangeret til ham. Ja, Bing gjorde det med gorillaen, og lige siden har han haft undertrykte seksuelle følelser for Medusa, der til gengæld kun er livsfarlig fordi den er bundløst liderlig. Denne del af plottet kulminerer med et bizart bryllupsarrangement, hvor Bing klædes ud i fru Hammonds gamle brudekjole, og hvor hovedpersonerne vil bruge Bing til at aflede gorillaens opmærksomhed, så de kan slippe væk fra huset. Vi ser gorillaen, og ja – det er en mand i en gorilladragt, og det er både meget bizart og temmelig morsomt.

Inden vi er nået så langt har vi dog haft en del flere seksuelle encounters med bl.a. oralsex, komplet med cumshots og hele molevitten, for ikke at tale om adskillige situationer, hvor hovedpersonerne er ved at komme op at toppes (endnu et nik til Romero-klassikeren).

Men Thundercrack! er på trods af alle disse elementer hverken en pornofilm, en gyserfilm eller en komedie. Den er alle tre ting på én gang, og først og fremmest er den en undergrunds-artfilm, der tydeligvis har ting på hjertet. Filmen sammenlignes ofte med John Waters’ film, men jeg må erkende at jeg ikke er bekendt med nogle af Waters’ produktioner, så det kan jeg ikke kommentere på.

Glade amatører

Gruppen er ved at være fuldtallig.
Gruppen er ved at være fuldtallig.

At instruktøren Curt McDowell var homoseksuel kan næppe komme som nogen overraskelse, og filmen kom da også fra undergrundsmiljøet i San Francisco. Filmens homoseksuelle scener er da også klart et provokerende slag i ansigtet på det bornerte Amerika, og den meget afslappede og nærmest ligegyldige måde aktørerne går til sexscenerne på (både hetero- og homoscenerne) har helt klart også været en provokation. Det skal her indskydes, at de fleste af de medvirkende hverken var uddannede skuespillere eller pornoskuespillere, men glade amatører der var købt og betalt for at være med. Manuskriptforfatteren George Kuchar medvirker dog også selv i filmen som Bing, og Marion Eaton, der spiller fru Hammond, er uddannet teaterskuespiller.

Min anmelderkollega på Uncut, Kasper Heftholm Kristensen, laver den gode observation, at sexscenerne i Thundercrack! nærmest er stand-ins for mere traditionelle gyseroptrin. Der er ingen mord i Thundercrack!, men den effekt som traditionelle gyserelementer har hos et publikum opnås i stedet ved hjælp af sexscenerne. Det gør faktisk Thundercrack! til en lidt interessant oplevelse, hvis man normalt har en tendens til at se gyserfilm med freudianske briller.

Flere af filmens temaer, der kommer til udtryk i dialogen, omhandler desuden andre aspekter af kønsrollemønstre og det moderne samfund. Endelig spiller også ensomhed og kærlighed tematisk vigtige roller i filmen.

Gal eller genial

En mand i gorilladragt og Bing i brudekjole.
En mand i gorilladragt og Bing i brudekjole.

Thundercrack! er en komplet vanvittig oplevelse – derom skal der ikke herske nogen tvivl overhovedet – og det er vel nærmest unødvendigt at sige, at det bestemt ikke er en film for alle. Linjen mellem genialitet og galskab er som bekendt meget fin, og Thundercrack! balancerer på en knivsæg. Jeg må erkende, at jeg endte med at være dybt fascineret af filmens fuldstændigt kunstige univers, og den måde den fuldstændig uhæmmet udfordrer seerens forventning – hardcore sexscener, teatralsk dialog og nogle subplots der er helt ude i hampen. Thundercrack! har det hele, og gør nærmest nar af det traditionelle formsprog. Det har uden tvivl været en del af meningen med filmen, og det lykkes til fulde.

Alligevel er det imponerende hvor godt filmen faktisk hænger sammen. Bing og hans cirkusdyr etableres tidligt i filmen, hvorefter der går længe inden han dukker op, og der følges op på alle de plotelementer der introduceres (f.eks. sexlegetøjet, den syltede ægtemand og den forsvundne søn). Selv om Thundercrack! er en vanvittig film er det et eksempel på, at der er mening med galskaben.

Om man vil mene, at Thundercrack! er gal eller genial er i højere grad end nogen anden film, jeg nogensinde har set, en smagssag. Jeg er endnu ikke helt sikkert, men jeg hælder til det sidste, og hvis det ikke var for filmens desværre jammerlige billedkvalitet kunne karakteren godt have sneget sig højere op. Thundercrack! er dybt grotesk og bizar, men samtidigt unægtelig ekstremt fascinerende. Another World Entertainment skal herfra have stor tak for at have sendt en film som Thundercrack! på gaden. Det er usete undergrundsfilm som denne, der til fulde vejer op for nogle af selskabets mindre interessante udgivelser.

Thundercrack! er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

4 stjerner
Titel: Thundercrack!
Instruktør: Curt McDowell
Manuskript: George Kuchar efter historie af Mark Ellinger & Curt McDowell
Cast: Marion Eaton (Mrs. Gert Hammond), Melinda McDowell (Sash), George Kuchar (Bing), Mookie Blodgett (Chandler), Ken Scudder (Bond), Bernie Boyle (Señor Tostada), Mark Ellinger (Charlie Hammond), Laurie Hendricks (Simon Cassidy’s Mother), Moira Benson (Roo), Virginia Giritlian (Sarah Lou Phillips), Michelle Gross (Hula Hoop Girl) (som Michele Gross), Rick Johnson (Toydy), Billy Paradise (Mrs. Harlan), Maggie Pyle (Willene), John Thomas (Simon Cassidy)
Producere: Charles Thomas (producer), John Thomas (producer)
Foto: Curt McDowell
Klip: Curt McDowell
Musik: Mark Ellinger
Spilletid: 122 minutter
Aspect ratio: Full frame
Lyd: Dolby Digital stereo
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, hollandsk, tysk, spansk, engelsk
Produktionsland, år: USA, 1975
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 44 | 13/06/2009

Stikord: Artfilm, Hardcoreporno

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.