Da Bob Kane skabte Batman tilbage i 1939, var det næppe med forventning om at skabe en udødelig figur, der fortsat kunne gøre indtryk på læserne mere end et halvt århundrede senere. Det gør Batman imidlertid, og han har i dag opnået status som en af tegneserieverdenens absolut største ikoner.
En stor del af dette skyldes det revival, Kanes figur fik i midtfirserne takket være Frank Millers sorte Dark Knight-serie fra 1986, der gav Batman den fornyede vitalitet, han behøvede for at komme ud af den kitschskygge, helten havde befundet sig i siden tresserne.
Det lykkedes for Miller og senere folk som Alan Moore, Brian Bolland og Jim Starlin at finde ind til kernen af superhelten og trække det dystre, hævngerrige væsen, der kendetegner ham, helt frem i forgrunden.
Derved var en ny Batman skabt; mørkere og langt mere farlig end nogensinde før. En ny stil, der har dannet skole lige siden blev her lagt for dagen. Det er da også præcis denne tradition som George Pratt føjer sig ind i med sin Batman: Helvedes Yngel fra 2000- originaltitlen er Batman: Harvest Breed.
Okkult seriemorder
I Pratts fortælling er der store ting på spil. Seks år før handlingen udspiller sig, gik en seriemorder omkring i Gothams gader. Morderen blev aldrig pågrebet, men det var der ingen andre end Batman selv og så byens vagthund nummer to, politikommissær Gordon, der vidste. Begge vidste ligeledes, at det kun var et spørgsmål om tid, før den bestialske morder ville vende tilbage til byen, og nu er det så sket.
En række nye mord – det ene mere blodigt end det andet – hjemsøger byens natteliv, og som om dette ikke var nok, er Batman, eller rettere Bruce Wayne, begyndt at have forfærdelige mareridt, der antyder at sagen har store konsekvenser for byens fremtid. Hvorfor og hvordan kan han ikke forklare, men noget satanisk har lagt sin klamme hånd over Gotham City.
Desperat forsøger vores helt at forstå, hvad det er der udspiller sig, og til sidst havner han hos den adopterede pige Lucy Boudreaux, der på en eller anden måde er viklet ind i sagen.
Nogen almindelig pige er Lucy ikke, for hun har stærke psykiske evner og et omfattende kendskab til okkulte hemmeligheder trods sin unge alder. Lucy ved heller ikke hvem der står bag mordene, men hun har en mistanke om, hvad det er der foregår sig i Gothams regnvåde natteliv.
Gennem en serie af rituelle mord forsøger morderen at åbne porten til Helvede – sandsynligvis i håb om magt og indflydelse. Ritualet for at udføre dette er nøje beskrevet, da det er sket før, men sidste gang det skulle være blevet forsøgt var i 1600-tallets Polen. Dengang skete der frygtelige ting i den landsby hvor morderen huserede, og dæmoniske skabninger løb frit omkring. Det tog 30 præsters samlede kræfter at stoppe den sorte magi, men nu i dag er tiden knap, og sagen må derfor være op til Batman alene.
En gave med en pris
Lucy giver den maskerede hævner en række spor, han kan efterprøve, men det er først, da Batman begynder at efterprøve Lucys egen historie, at sagens rette sammenhæng falder på plads. Det viser sig nemlig, at hendes adoptivfar, Dr. Abraham Boudreaux, også kan mere end sit Fader Vor. Hele historien har åbenbart rod i nogle mystiske begivenheder, der udspillede sig for Dr. Boudreaux, mens han tjente som feltlæge under Vietnamkrigen.
Her, midt i krigens rædsler, lærte lægen at heale ved håndspålæggelse, hvilket naturligvis har fremmet hans karriere betydeligt. Prisen har dog været, at han nu ser hvordan alle han kommer i berøring med, vil dø. Ikke nogen rar viden, især ikke når dette også omfatter hans kone og datter.
Skyld
Det myldrer med dæmoner og djævelsk værk i Helvedes Yngel, og her fanger George Pratt faktisk et element af det gotiske univers, som ikke tidligere i lige så høj grad har været eksponeret hos Batman. Det er glimrende og forbandet stemningsfuldt. Pratt bruger også handlingen til meget mere end bare end satanisk mordgåde – han løfter den op til et intimt portræt af de involverede parter, og forsøger faktisk meget omhyggeligt at skildre bevæggrundene for, hvorfor morderen har ladet sig friste af mørket.
Skyld løber som en tråd gennem handlingen, lige fra den skyld Bruce Wayne føler over for de ofre, han har svigtet, til den skyld der trykker Boudreaux-familien. Handlingen i Helvedes Yngel er fortalt så tilpas fragmenteret, at de mange okkulte klichéer og massemorderreferencer, George Pratt har brugt som inspiration for fortællingen, ikke bliver irriterende, men fremstår som en elegant leg med gammelkendte idéer.
Pratt bruger dem selvsikkert her, på en måde der får dem til at fremstå som solide koncepter, præcis som han på fornemste vis finder frem til den dystre tone, der giver karakteren Batman så meget mere end hovedparten af alle andre superhelte.
Fantastiske illustrationer
Helvedes Yngel er stilsikkert illustreret i en dynamisk ekspressiv stil, der opløser rammerne og lader figurerne bevæge sig frit over siderne. Pratt bruger flere teknikker samtidig, og blander eksempelvis akryl med akvarel, hvorved han opnår et helt eminent udtryk, der overgår det meste andet, der er kommet på markedet gennem de sidste år.
Helvedes Yngel er ikke helt så raffineret som Pratts senere Marvel-udgivelse Wolverine: Netsuke (2002-2003), men det er tydeligt, at han er på vej mod de højder, han opnår der. Stilen er ambitiøs og vovet for tegneseriemediet, og det er måske ikke overraskende, at George Pratt også har en sideløbende karriere som kunstner.
Med andre ord er Helvedes Yngel helt formidabelt tegnet. Stort set hver eneste side er et studie i gotiske fantasier, hvor den reliefagtige Batman fremstår som en overnaturlig skabning, der tager form efter sine omgivelser og aldrig fremstår helt menneskelig.
Der bliver også leget med selve formen. Passagen hvor Batman bladrer doktorens krigsdagbog igennem er, trods den teksttunge opbygning, et af højdepunkterne i albummet. Her skal det indskydes, at albummet blev nomineret til hele to af de eftertragtede Eisner Awards – en pris George Pratt dog først vandt i 2003 for sine illustrationer til Wolverine: Netsuke.
Fabelagtigt
Der skal ikke lyde andet end ros herfra. Batman: Helvedes Yngel er et fabelagtigt album, der kombinerer en intens historie med illustrationer på så højt et niveau, at det stort set kun er Pratt selv, der har overgået dem. Man behøver hverken være bekendt med Batman-universet eller specielt stor fan af dette, for at nyde albummet. Historien er stort set uafhængig af alt, og ser man lige bort fra Gotham City og politikommissær Gordon, er det kun Batman vi kender, men han behøver nok næppe megen introduktion.
Det er således et selvstændigt arbejde, Pratt har leveret her med stor overbevisning. Er man til dyster gotik, bloddryppende mord, tågede gader og sataniske dæmoner, der danser på hustagene, er Helvedes Yngel lige sagen.
Batman: Helvedes Yngel er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.
Originaltitel: Batman: Harvest Breed
Tegner: George Pratt
Forfatter: George Pratt
Farvelægning: George Pratt
Albumlængde: 96 sider
Dansk oversættelse: Morten Lykkegaard
Udkom i USA i 2000 på forlaget.
Udkom i Danmark i 2005 på forlaget G. Floy Studio.
Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006
Stikord: Dæmoner, Okkultisme, Seriemordere, Superhelte