Den novellesamling som her skal omtales favner historier, der er blevet til gennem godt og vel tredive år. De er alle blevet skrevet af samme mand, nemlig Robert Bloch. Det er på godt og ondt en samling af næsten alle af de historier Bloch skrev, som i et eller andet omfang berører den såkaldte Cthulhu Mythos – skabt af forfatteren H.P. Lovecraft, men navngivet af August Derleth.
Robert Bloch og venskabet med Lovecraft
Før vi går til selve novellerne er det nok på sin plads at introducere forfatteren bag samlingen med et par ord. Allerede som femtenårig, i 1933, begyndte Bloch en brevveksling med Lovecraft, der som forbillede og rådgiver hjalp til med publiceringen af de første af Robert Blochs historier.
Som forfatter debuterede Bloch i Weird Tales i januar 1935, med novellen The Feast in the Abbey. Historierne han begyndte at skrive fandt vej til de samme pulpmagasiner som Lovecraft også skrev for, og den unge Blochs afhængighedsforhold til Lovecraft skinner da også tydeligt igennem; flere steder i novellerne støder man på mere eller mindre direkte referencer til hans store mentor.
Et eksempel kunne være den flere gange omtalte gale egyptiske præst, kaldet Luveh-Keraph eller når hovedpersonen i The Shambler From the Stars beretter at han har udvekslet breve med “a mystic dreamer in New England”. H.P. Lovecraft gengældte i øvrigt disse små hilsner på lignende vis.
De første noveller er alle publiceret mellem 1935 og 1937. De har det til fælles, at de er korte og ganske kontante i handlingen. Sproget er tydeligvis et afkog af Lovecrafts, men selve plottet noget mere direkte og, ja måske, banalt. I stil og stemning minder de om historierne i de gamle Gru-blade, og hæmmes især af deres meget forudsigelige slutninger.
Tonen er ungdommelig, og navnlig er det ganske morsomt at bemærke, hvor hårdt Bloch arbejder for at finde så lange og komplicerede ord som muligt, der kan underbygge en “lovecraftiansk” stemning. Som regel slår det fejl, da resten af teksten ikke kan bære læsset.
Tro over for forbilledet
Ren elendighed er det imidlertid ikke, for kernen i næsten alle de tidlige noveller er en fin fornemmelse for stemning og detalje. Blandt de første historier skal The Shambler from the Stars trækkes frem som et tankevækkende lille spil mellem Bloch og Lovecraft. I historien lader Bloch sin hovedperson overvære en vens død, og vennen må betragtes som en slet skjult henvisning til Lovecraft.
Dette gengældte H.P. Lovecraft senere i sin The Haunter of the Dark (1936), hvor den stakkels hovedperson bærer navnet Robert Blake. To andre af de tidlige historier der fortjener at blive fremhævet, er The Dark Demon og den fabelagtige The Mannikin. Begge er fortællinger, der trækker på det victorianske plot om en stakkels, hjemsøgt ven.
Som sagt er de første historier meget tro over for Robert Blochs store forbillede. Den eneste måde, som novellerne for alvor skiller sig ud på, er ved at flere af historierne har handlingen henlagt til Egypten. Lovecraft selv flirtede naturligvis også med de gamle faraoners land, men aldrig så direkte som Bloch har gjort det.
Den sidste af de tidlige noveller, The Black Pharaoh, udkom i 1937. Det er næppe nogen tilfældighed, for som Robert Bloch selv udtaler, kom Lovecrafts død dette år som en overraskelse for ham. Han anede ikke, at han havde været syg, og som Bloch skriver om sine mythos-historier i et brev til Lin Carter: “All the fun went out of the game, after that.”
Mythos på pause til 1949
Ved Lovecrafts død stoppede legen for en tid, og Bloch begyndte at beskæftige sig med andre emner. Han fortsatte med at skrive, men den gamle Cthulhu Mythos måtte vige pladsen. Han begyndte at skrive manuskripter til TV og radio; senere endda også for filmbranchen. I skyndingen kan det indskydes, at det var Bloch som skrev romanen bag Alfred Hitchcoocks Psycho – romanen udkom i 1959 og filmen året efter – uden det dog var ham, der skrev filmmanuskriptet.
I 1949 udgav Bloch en ny mythos-novelle, nemlig The Unspeakable Bethrothal. Stilen er markant anderledes end tidligere, og det er her, man forstår, hvorfor Bloch i dag regnes som en af de store genreforfattere. The Unspeakable Bethrothal er uden tvivl en af bogens bedste noveller, og omhandler en kvinde, der i sine drømme kontaktes af væsner fra det hinsides. Fortællingen er diskret og på det nærmeste smuk.
Frem til 1951 udgiver Bloch igen noveller, der har det gammelkendte omdrejningspunkt. De minder ikke meget om de første, og er alle af høj kvalitet og absolut mere raffinerede, end de tidlige udgivelser. Efter The Unspeakable Bethrothal udkom The Shadow from the Steeple, der måske ikke i sig selv er den bedste novelle, Bloch har skrevet, men spændende derved, at den fortsætter, hvor Lovecrafts The Haunter of the Dark slap. Hovedpersonen Edmund Fiske (Tarleton Fiske var et af de pseudonymer, Bloch skrev under) forsøger her at opklare, hvad der skete med hans gamle ven Robert Blake, der har været forsvundet i flere år. Denne novelle er således den tredje og sidste i den lille serie.
Den sidste af novellerne, der blev udgivet i denne periode, var Notebook Found in a Deserted House. Af alle de noveller som er udgivet i Mysteries of the Worm, er det nok denne, der kommer tættest på en autentisk Lovecraftstemning. Historiens jeg-fortæller, en lille knægt, oplever her, hvad der kan gemme sig i New Englands mørke skove. Til at begynde med virker fortælleren endog meget belastende, da Bloch har forsøgt at simulere en landlig dialekt, som faktisk er lidt belastende at læse. Efter et par sider er det imidlertid glemt, og man indfanges af handlingen. Notebook Found in a Deserted House bliver, som den langsomt folder sig ud, til et af novellesamlingens højdepunkter. En vaskeægte lille perle.
Herfra skulle der igen gå en årrække, før der blev publiceret en Mythos-fortælling fra Blochs hånd. Vi skal helt frem til 1958, hvor Terror in Cut-Throat Cove blev udgivet. Novellen var et bestillingsarbejde fra magasinet Fantastic, der allerede havde trykt en forside med en illustration, der hørte til titlen – alt de manglede var bare selve novellen! Historien er en lidt langsommelig og atypisk skattejagt, der nok aldrig vil blive regnet blandt Blochs bedste.
Dermed er bogens sidste novelle omtalt, og der skulle faktisk gå mange år før Bloch på ny vendte tilbage til sine gamle rødder. Dette skete først da han udgav sin eneste Mythos-roman, en glimrende hyldest til Lovecraft. Romanen hedder Strange Eons og udkom i 1979.
Glimrende forord og efterskrift
Mysteries of the Worm indledes af et forord, og afsluttes af et efterskrift. Forordet er skrevet af den store connaisseur Lin Carter, der også har stået for indsamlingen af novellerne. Hans indledning er både spændende og informativ – noget den slags forord ikke altid kan prale af. At Carter holder af Blochs noveller skinner tydeligt igennem, og det er da også med lune såvel som vid, det hele er skrevet.
Robert Blochs efterskrift er ligeledes meget veloplagt og faktisk ganske personligt. H.P. Lovecraft har spillet en stor rolle i hans forfatterskab, og det er da også svært ikke at blive lidt rørt, når han fortæller om deres venskab og Lovecrafts død. Det er derfor nærmest med lidt vemod, at man læser bogens sidste sider.
Novellesamlingens lidt besynderlige navn kræver måske en forklaring. Titlen henviser naturligvis til den af Bloch opdigtede bog De Vermis Mysteriis (“Mysteries of the Worm”) – hans pendant til Lovecrafts Necronomicon. Bogen skulle i øvrigt være skrevet i det 16. århundrede af en flamsk troldmand ved navn Ludvig Prinn, der blev brændt på bålet for sit kætteri. Så ved man det.
Lidt rodet
Alt i alt er Mysteries of the Worm en lidt rodet omgang, men hvad andet kan den være? Bogen er sammensat af 13 noveller, spredt over tid og uden nærmere sammenhæng. Kun deres tilknytning til den store Cthulhu-Mythos har gjort, at de er blevet udvalgt til bogen. Dermed er især de tidlige noveller tematisk meget ens, mens ikke alle af de senere noveller er lige vellykkede. Kender man ikke Bloch fra andre sammenhænge, giver Mysteries of the Worm måske ikke et autentisk billede af denne forfatters talent.
Robert Bloch var en stor forfatter; det er bare ikke lige her man opdager det. Det skal dog siges, at har man blot den ringeste interesse i den her så hyppigt omtalte Cthulhu Mythos, er dette et must. Nyd de gode historier, spring de dårlige over eller læs dem alle, og så vil jeg garantere, at du med tiden vil lære at elske dem.
Mysteries of the Worm blev udgivet for første gang af Zebra Books i 1981 som paperback. Senere er den kommet i flere versioner, men alle var stort set uopdrivelige indtil rollespilsfirmaet Chaosium (dem med Call of Cthulhu) i 1993 udgav en revideret udgave.
Bogen udkom som paperback tre nye historier, som ikke er inkluderet i den oprindelige udgave (The Brood of Bubastis, The Creeper in the Crypt og The Sorcerer’s Jewel). Dertil er Lin Carters forord blevet henvist til bogens sidste del – hvor Blochs efterskrift stadig befinder sig, mens et nyt forord af Robert M. Price er blevet sat ind. Chaosiums reviderede udgave må derfor siges at være et glimrende køb.
Forfatter: Robert Bloch
Anmeldelsen er baseret på den første udgave af Mysteries of the Worm, Forlaget Zebra Books, New York 1981. 334 sider.
For samlere og helhedens skyld, følger her en liste over den oprindelige versions indhold, samt de enkelte novellers oprindelige udgivelsesår og sted.
The Secret in the Tomb, s. 17-26. (Først udkommet i Weird Tales, maj 1935)
The Suicide in the Study, s. 27-34. (Først udkommet i Weird Tales, juni 1935)
The Shambler from the Stars, s. 35-49. (Først udkommet i Weird Tales, september 1935)
The Faceless God, s. 50-74. (Først udkommet i Weird Tales, maj 1936)
The Grinning Ghoul, s. 75-91. (Først udkommet i Weird Tales, juni 1936)
The Dark Demon, s. 92-107. (Først udkommet i Weird Tales, november 1936)
The Mannikin, s. 108-131. (Først udkommet i Weird Tales, april 1937)
The Secret of Sebek, s. 132-158. (Først udkommet i Weird Tales, november 1937)
Fane of the Black Pharaoh, s. 158-184. (Først udkommet i Weird Tales, december 1937)
The Unspeakable Bethrothal, s. 185-205. (Først udkommet i The Avon Fantasy Reader #9, 1949)
The Shadow from the Steeple, s. 206-238. (Først udkommet i Weird Tales, september 1950)
Notebook Found in a Deserted House, s. 239-269. (Først udkommet i Weird Tales, maj 1951)
Terror in Cut-Throat Cove, s. 270-328. (Først udkommet i Fantastic, juni 1958)
Anmeldt i nr. 2 | 13/12/2005
Stikord: Antologi, Cthulhiana, H.P. Lovecraft, Okkultisme
