Med udgivelsen af Sex, Sprut & Skydere har G. Floy Studio udgivet i alt fem bind med fortællinger fra Frank Millers neo-noirunivers. I modsætning til de fire foregående bind, der alle indeholdt én lang, afsluttet historie, er Sex, Sprut & Skydere en antologi, der indeholder i alt elleve kortere historier, eller noveller om man vil.
Inden historierne blev udgivet samlet på amerikansk i 1998 med titlen Booze, Broads & Bullets, havde de alle været trykt forskellige steder i perioden 1994-97. I øvrigt kan det her bemærkes, at G. Floy Studio nu for første gang ignorerer den amerikanske udgivelsesrækkefølge, hvor Sex, Sprut & Skydere kom som bind 6, efter Family Values (1997). Dette har dog ikke så meget at sige, netop fordi Sex, Sprut & Skydere er en antologi, hvor historierne oprindelig kom drypvist.
Blandet landhandel
De elleve historier i Sex, Sprut & Skydere udgør en blandet landhandel, både hvad angår længde, fortællestil og kvalitet. Stilen varierer fra det, man kan kalde klassisk Sin City, komplet med hovedpersonens indre fortællerstemme i bedste noir-stil, og til det hidtil helt usete. Sidstnævnte gælder f.eks. historien “Så Stille Som Sne”, der er fortalt helt uden dialog, blot med en enkelt talebobbel på den allersidste side.
Fortællingen har Marv – kendt fra det første bind af Sin City – i hovedrollen, og heri redder han en lille pige fra nogle feje kriminelle, der lader til at ville leje pigen ud til pædofile. Heri ligger historien sig tæt op ad baggrunden for det umiddelbart foregående danske bind, Det Gule Svin. Når historien trods alt ikke føles som ren rip-off skyldes det den alternative fortællemetode, der faktisk fungerer overraskende godt.
Et andet godt eksempel på noget helt nyt i Sin City-sammenhæng er historien “Rotter”, hvori hovedpersonens tanker åbenbares for læseren igennem store maskinskrevne typer. Også narrativt lægger fortællingen noget uden for det, vi er vant til, og historien er åben for fortolkning. Noget tyder dog på, at hovedpersonen er en gammel krigsforbryder, og de ‘rotter’ han hele tiden omtaler, er bl.a. de mennesker han har dræbt. Sidst i novellen bliver han selv ordnet af en navnløs fremmed, der dræber ham ved at holde hans hoved ind i ovnen på et gaskomfur.
Her er der både fra et fortællemæssigt og handlingsmæssigt synspunkt langt til noget, vi har set tidligere, men stemningen formidles eminent, og hvis man kan acceptere en lidt anderledes historie i Sin City-sammenhæng, er “Rotter” blandt de virkelig gode i Sex, Sprut & Skydere.
Typiske Sin City-fortællinger
Hovedparten af historierne i albummet er dog af den type, der er velkendt fra de foregående bind i serien. Der er tale om hårdkogt neo-noir med den ovennævnte fortællerstemme, hentet fra klassisk filmnoir, og med historier, hvor der ikke er nogen helte, og hvor det ofte er bad-guys (eller bad-dames), der er hovedpersonerne. Ud over “Så Stille Som Sne”, medvirker Marv også i “Bare En Almindelig Lørdag Aften”, der foregår samme aften som størstedelen af handlingen i Det Gule Svin.
Det er en helt ordinær Sin City-fortælling, hvor Marv, der om nogen er Sin Citys antihelt nr. ét, endnu engang udøver lidt ultravold mod nogle onde mennesker. Vi møder også Dwight McCarthy igen. Dwight stiftede vi første gang bekendtskab med i En Dødbringende Dame og siden i Det Store Fede Opgør. I Sex, Sprut & Skydere dukker han op i historien “Dullen Var i Rødt” – en af albummets længste historier. Det er også den mest solide fortælling; en stramt fortalt sag, der indeholder alle de klassiske Sin City-elementer.
Ny karakter
Frank Miller introducerer os også for en ny karakter, Delia, der medvirker i hele tre af albummets historier, og som desuden også optræder i et af de andre Sin City-bind, Hell and Back (1999-2000), som endnu ikke er udkommet på dansk.
Vi møder Delia i historien “Blå Øjne” (titlen refererer til Delias kodenavn som lejemorder), hvor vi ser hende i aktion for første gang. I de to historier “Noget I Vejen” og “Afsporet”, der faktisk hænger sammen selv om de sagtens kan læses uafhængigt af hinanden, følger vi Blå Øjnes videre karriere.
På karakteristisk vis er Delia en sort enke, der dyrker sex med sine ofre inden hun ekspederer dem – ikke ulig Ava fra En Dødbringende Dame. Sammenligninger mellem den første af historierne om Delia, “Blå Øjne”, og En Dødbringende Dame er faktisk helt uundgåelige, og af samme grund ender historien med at virke noget uoriginal – men naturligvis uendelig stilet, og bestemt ikke dårlig.
Endelig er der enkelte andre korte historier. “Den Fede og Knægten” er en meget kort og temmelig fjollet historie med de to idiotiske gorillaer Burt Shlubb og Douglas Klump i hovedrollerne. “Kunden Har Altid Ret” er ligeledes ganske kort, og handler om en kvinde, der selv har hyret den lejemorder, der slår hende ihjel ved historiens afslutning. Det var i øvrigt denne fortælling, Robert Rodriguez og Frank Miller anvendte som indledning til Sin City-filmen, med Josh Hartnett i rollen som lejemorderen.
“Og Bag Dør Nummer Tre” foregår i Den Gamle Bydel, og er endnu et eksempel på hvordan Sin Citys luksusludere selv klarer ærterne – her tager de sig af en seriemorder, der har hærget nabolaget. Endelig er der “Fars Lille Pige”, der endnu engang har et kvindeligt rovdyr i hovedrollen.
Anvendelse af farver
Flere af historierne i Sex, Sprut & Skydere afviger fra hovedparten af Sin City-fortællingerne (både korte og lange) ved at anvende farver i bestemte sammenhænge. I “Blå Øjne”, “Noget I Vejen” og “Afsporet” er ikke alene Delias blå øjne farvet en dyb mørkeblå, men tillige hendes kjole, og i “Dullen Var i Rødt” er damens kjole naturligvis rød – her en dyb bordeaux. Faktisk er sidstnævnte historie den kronologisk første Sin City-fortælling, hvor Miller anvendte farve. På dansk fik vi Det Gule Svin først, men “Dullen Var i Rødt” udkom to år før Det Gule Svin.
I alle tilfældene er der tale om ganske virkningsfuld anvendelse af en enkelt farve på en enkelt karakter – resten af tegningerne er stadig holdt i den sort-hvide stil, der er så karakteristisk for serien. I Sex, Sprut & Skydere kommer anvendelsen af farve til at virke en anelse pågående fordi vi her har samlet fire noveller, hvor der bruges farve.
Her må man blot huske på, at historierne tidligere blev udgivet spredt (på nær “Noget i Vejen” og “Afsporet”, der udkom samlet under titlen Sex & Violence i 1997), hvorfor det ikke har virket helt så overvældende. Personligt har jeg intet imod anvendelsen af farverne, men det kan ikke benægtes at det frarøver historierne den intense fornemmelse for noir, som findes i de rent sort-hvide historier.
Kvalitativt varierende
Kvalitativt er Sex, Sprut & Skydere lettere varierende, men dog i overvejende grad et positivt bekendtskab. Den første historie med Marv, “Bare En Almindelig Lørdag Aften”, virker i meget høj grad som noget, man har læst før, og er derfor strengt taget ikke særlig spændende eller interessant.
Til gengæld er historierne om Delia fine, bl.a. fordi man her får introduceret en ny karakter, og “Dullen Var i Rødt” brillerer som den bedst fortalte af fortællingerne i albummet. Enkelte historier vil dele læserne i to: “Rotter” er et glimrende stemningsbillede, men sammenhængen med Sin City-universet er noget uklar, mens “Den Fede og Knægten” simpelthen bare er for fjollet til, at være god. Millers to comic relief-karakterer har ikke fungeret ordentligt i nogle af de historier, der har medvirket i, og “Den Fede og Knægten” er ingen undtagelse.
Det mest imponerende ved albummet er nok den måde, hvorpå Miller i adskillige af historierne viser, at han formår at koge handling og stemning ned på ganske få sider. Samtidig med, at historierne ikke føles for korte på nogen måde, gør deres begrænsede længde at de bedste af dem bliver særdeles intense og stærkt underholdende.
Fin samling
Der er to store fordele ved Sex, Sprut & Skydere som album. Den ene er, at bindet samler en række historier, som tidligere var udgivet spredt, hvilket gør det både nemmere og billigere at få fat i alle fortællingerne. Den anden er, at man kan læse historierne præcis som man vil (med ganske få undtagelser), og sagtens kan lægge albummet fra sig i en periode for så at vende tilbage og læse en historie eller to.
Sex, Sprut & Skydere kan ikke undgå at underholde, og stedvist imponere, dem, der allerede er fans af serien. Til gengæld er det nok ikke det bedste sted at begynde, hvis man vil lære universet at kende, for i flere tilfælde forudsætter historierne en vis grad af kendskab til Sin City.
Som bind nummer fem i den danske udgivelsesrækkefølge er Sex, Sprut & Skydere faktisk ganske velvalgt, for efter fire af de lange historier er det spændende at se Miller håndtere materialet på langt mindre plads. Med ganske få undtagelser er Sex, Sprut & Skydere derfor endnu et pletskud fra Millers side, og jeg kan kun anbefale det på det varmeste.
Sex, Sprut & Skydere er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.
Originaltitel: Sin City: Booze, Broads & Bullets
Tegner: Frank Miller
Forfatter: Frank Miller
Albumlængde: 151 sider
Dansk oversættelse: Steffen P. Maarup
Historierne udkom i USA mellem 1994 og 1997 – se nedenfor for detaljer.
Udkom i USA som samlet album i 1998 på forlaget Dark Horse Comics.
Udkom i Danmark i 2006 på forlaget G. Floy Studio.
Bare En Almindelig Lørdag Aften. Originaltitel: Just Another Saturday Night. Oprindelig udkommet i Sin City nr. 1/2, august 1997, som kun var tilgængelig som specialtilbud i tegneseriebladet Wizard. Senere udgivet i 1998 som Just Another Saturday Night.
Den Fede og Knægten. Originaltitel: Fat Man and Little Boy. Oprindelig udgivet i Lost, Lonely & Lethal, december 1996.
Kunden Har Altid Ret. Originaltitel: The Customer is Always Right. Oprindelig trykt i flere dele i bladet Previews. Senere udgivet i The Babe Wore Red and Other Stories, november 1994.
Så Stille Som Sne. Originaltitel: Silent Night. Oprindelig udgivet som one-shot i november 1994.
Og Bag Dør Nummer Tre. Originaltitel: And Behind Door Number Three? Oprindelig trykt i flere dele i bladet Previews. Senere udgivet i The Babe Wore Red and Other Stories, november 1994.
Blå Øjne. Originaltitel: Blue Eyes. Oprindelig udgivet i Lost, Lonely & Lethal, december 1996.
Rotter. Originaltitel: Rats. Oprindelig udgivet i Lost, Lonely & Lethal, december 1996.
Fars Lille Pige. Originaltitel: Daddy’s Little Girl. Oprindelig udgivet i A Decade of Dark Horse nr. 1, juli 1996 og genoptrykt i Tales to Offend nr. 1, juli 1997.
Noget i Vejen. Originaltitel: Wrong Turn. Oprindelig udgivet i Sex & Violence, marts 1997.
Afsporet. Originaltitel: Wrong Track. Oprindelig udgivet i Sex & Violence, marts 1997.
Dullen var i Rødt. Originaltitel: The Babe Wore Red. Oprindelig trykt i flere dele i bladet Previews. Senere udgivet i The Babe Wore Red and Other Stories, november 1994.
Anmeldt i nr. 9 | 13/07/2006
Stikord: Femme Fatale, Neo-noir, Noir
