Family Business udkom første gang i 1982 på spilforlaget Mayfair Games, og det lille mafiakortspil viste sig at blive overordentligt populært. Det forstår man udmærket, for Family Business er underholdende, hurtigt at lære og simpelt at spille.
Idéen bag spillet er, at hver spiller ‘styrer’ en mafiafamilie. Det gælder så om at udrydde de øvrige spilleres familier, så man selv er den eneste overlevende efter mafia-krigen. Spillet er designet således, at det kan afvikles med 2-6 spillere, og jo flere jo bedre.
Seks familier
Ved spillets begyndelse vælger spillerne, hvilken mafiafamilie de vil styre, og får så udleveret familiens medlemmer i form af ni kort. De seks familier eller fraktioner er The New York Mob, The Capone Mob, The Moran Gang (i daglig tale ofte The Moron Gang), The Purple Gang, Murder Inc. og The Bank Robbers.
Hver af de ni kort i familierne er udstyret med et personligt navn, der i øvrigt er taget fra rigtige gangstere. Kortene er også udstyret med en illustration, der dog ikke varierer fra kort til kort, kun fra familie til familie. Her kunne det have været morsomt, hvis kortene rent faktisk var udstyret med et billede af den gangster, hvis navn står på kortet, men der er sikkert juridiske spidsfindigheder her, der gør at det ikke lader sig gøre.
Hver spiller lægger sin familie ud på bordet foran sig, så de andre spillere alle kan se, hvor mange personer der er tilbage. Kortene har ingen individuelle karakteristika som sådan, og fungerer i princippet bare som “liv”; når ens sidste gangster er død, er man ude af spillet.
Spilmekanik
Hver spiller får fem kort fra det, der kaldes “the Action deck”. Det er disse kort, der er spillets motor. Der er tre typer kort: Angrebskort (Attack cards) og Redningskort (Rescue Cards), som har gul skrift samt Afværgekort (Counter cards), som har rød skrift.
Angrebskortene bruges til at få modstandernes gangstere ud på “The hit list”, en medfølgende kartonplade, der skal illustrere en mur. Angrebskortene har forskellig styrke, og det samme har Afværgekortene, der kan bruges til at blokere et angreb. Nogle Angrebskort kan således ikke modstås af et Afværgekort, mens andre kan. Redningskortene bruges til at fjerne gangstere fra hitlisten eller omarrangere den rækkefølge, gangsterne ligger i.
Når der ligger seks eller flere gangstere på hitlisten begynder gangsterkrigen, hvilket betyder, at der dør en gangster hver gang turen skifter fra én spiller til en anden. Gangsterne dør i den rækkefølge de er blevet lagt ud, og de døde gangstere fjernes fra spillet og lægges i spilæsken. Når hitlisten er tom, stopper krigen og begynder først igen når der på ny er seks eller flere gangstere på dødslisten.
Der er dog undtagelser fra denne regel: bestemte Angrebskort kan starte gangsterkrigen selv om der ligger færre end seks gangstere på listen, og når der er seks eller færre gangstere tilbage i spillet kører krigen hele tiden. Endvidere er der også Angrebskort, der kan indlede gangsterkrigen med dobbelt hastighed, så der dør to gangstere i runden, og ét kort, der kan dræbe alle gangsterne på hitlisten på én gang.
Turbaseret – med undtagelser
Spillet er turbaseret, og turen går i princippet på skift fra den ene spiller til den næste med uret – dog med den væsentlige undtagelse, at en spiller, der smider et Afværgekort får turen, uanset hvor han eller hun sidder i rækkefølgen. Det er væsentligt, for en spiller må gerne smide et Afværgekort, selv om det er en anden spiller, der faktisk bliver angrebet. Afhængigt af, hvordan fordelingen af kort er, kan flere spillere således være uheldige, og sidde længe uden at få initiativet. Dette er ét af spillets få negative aspekter.
Når det er ens tur trækker man et ekstra kort fra “the Action deck”, således at man ved sin turs begyndelse sidder med seks kort på hånden. Hvis man ikke kan eller vil udføre en handling med et Angrebs- eller Redningskort, skal man dog smide et kort ud, således at man kun sidder med fem kort på hånden, når ens tur er overstået. I ens egen tur kan man ikke smide et Afværgekort; de kan kun bruges til at blokere en anden spillers handling.
Da man godt må bruge både Afværgekort og Redningskort til fordel for andre spillere, kan man opbygge alliancer spillerne imellem. Sådanne alliancer indgås typisk mellem to spillere, der føler sig særligt forulempet af en tredje part. Alliancer i Family Business er dog skrøbelige, og da der altid kun kan være én vinder, må de nødvendigvis gå i stykker før eller siden.
Simpelt og hurtigt at lære
Family Business er ekstremt simpelt og meget hurtigt at lære, bl.a. også fordi kortenes funktion står beskrevet på hvert enkelt kort. Jo flere spillere, der medvirker, jo sjovere er det – faktisk kan det ikke rigtigt anbefales at være færre end fire spillere, for selv om reglerne fungerer med helt ned til to spillere, så er det ikke nær så morsomt. En af spillets charmer ligger også i at indgå alliancer med andre spillere, og det er karakteristisk at de øvrige spillere lægger ud med at “køre på” den spiller, der vandt det forrige spil.
Et spil Family Business kan tage mellem 15 og 30 minutter, alt afhængigt af hvor mange spillere der er, og hvor heldige folk er med at få Afværge- og Redningskort. Men det er under alle omstændigheder et hurtigt spil, hvilket sammen med dets simplicitet gør det velegnet til bl.a. spilkongresser, men også særdeles velegnet til en aften sammen med vennerne og en håndfuld pilsnere.
Designere: David B. Bromley
Grafisk design og koncept: David B. Bromley
Firma: Mayfair Games
Udgivelsesår: 1982
Anmeldt i nr. 5 | 13/03/2006
Stikord: Gangstere