In Dreams

Elliot Goldenthal er desværre ikke så produktiv på filmscenen, som han er det indenfor klassisk musik og teater, så fans af hans filmmusik værdsætter uden tvivl de unikke scores til f.eks. Alien 3 (1992), Interview with the Vampire (1994) og Titus (1999).

De og andre af hans scores bærer præg af hans opfindsomme evner for atypisk brug af instrumenter. I interviews har Goldenthal aldrig lagt skjul, at han foretrækker at eksperimentere med musikkens mange muligheder og går gerne over i avantgarde uden det store hensyn til mainstream-publikummet.

Den kreative og modige attitude finder man også i hans score til Neil Jordans syrede og ujævne thriller In Dreams (1999), som vi går i dybden med her.

Poesi kontra gys

Goldenthals samarbejde med Neil Jordan startede på usædvanlig vis. For han tog over fra kollegaen George Fenton, da der på mindre end to uger skulle komponeres et nyt score til Interview with the Vampire.

Trods den korte tid lykkedes det Goldenthal at komponere et fantastisk score, der både rummede isnende gys og poetiske toner, og han fik sin karrieres første Oscar-nominering. Han vandt senere en Oscar for sit score til dramaet Frida (2002)

Jordan valgte at bruge Goldenthals talent igen til senere film som Michael Collins (1996), The Butcher Boy (1997) og The Good Thief (2002), hvor Jordan gav den unikke komponist frirum til at skabe spændende filmmusik. Det er en skam, at deres samarbejde sluttede, for de var ellers et dygtigt makkerpar.

Lægger hårdt ud

Med In Dreams vælger Goldenthal at lægge hårdt ud med “Agitata Dolorosa” (nr. 1). Der er hidsige violiner i starten, der understøtter filmens tragiske handling, idet hovedpersonen Claire mister sit barn til en seriemorder, der i forvejen har mange børns liv på samvittigheden.

Så går det over i det mere bombastiske, som man forbinder med andre af Goldenthals scores og toner ud med lyden af et mindre kor, der lyder som spøgelser i det fjerne.

“Claire’s Nocturne” (nr. 2) giver en skærende kontrast med sine sarte og skrøbelige klavertoner, der ind imellem går over i den mørke ende af skalaen.

I “Pull of Red” (nr. 3) kommer hovedtemaet mere til sin ret med flotte strygere kombineret med en smule percussion. Goldenthal går helt amok med “Appellatron” (nr. 4) med skæve, dunkle toner i sin specielle orkestrering, der leder frem til de store strygere og en uventet hidsig brug af saxofon i slutningen.

Helt dramatisk og hjerteskærende bliver det i numrene “Rebecca’s Abduction” (nr. 10) og “Elegy Ostinato” (nr. 15), hvor den helt store orkesterlyd får frit løb i den velkendte kaotiske Goldenthal-stil. Helt bliver der ikke sparet på melodrama og uhygge.

Der er et fantastisk brug af cello og violiner i samspil med hinanden i starten af “Premonition Lento” (nr. 11), der stille og roligt bliver overtaget af den mørke fremtoning af en saxofon-solo. Hvem havde troet, at en saxofon kunne lyde så skræmmende?

Det såkaldte “guitarorkester”

Som nævnt har Goldenthal ry for at eksperimentere med brugen af visse instrumenter, og det er også tilfældet med In Dreams-scoret.

I scoret benytter komponisten et såkaldt “guitarorkester”, hvor en flok guitarister spiller en melodi – enten samtidigt eller på hver deres måde for at skabe en vis effekt.

Goldenthal brugte en lignende tilgang til musikken i Michael Manns 90’er-klassiker Heat (1995). Det var med til at skabe noget ekstra stemning til den fantastiske film.

Her i In Dreams bliver det samme koncept brugt spredt ud over de fleste numre. Der bliver gået hårdt til det med aggressive toner, der kan lyde voldsomt i ens ører. Det gælder særligt i nummeret “Scytheoplicity” (nr. 8), hvor der ligefrem går heavy metal i det, hvilket eskalerer helt frem til filmens klimaks.

Helt uventet smuk er sangen “Dream Baby” (nr. 16) med tekst af filmens instruktør Neil Jordan og med mere rolige toner end normalt fra Goldenthals hånd.

Den smukke stemme i “Dream Baby” tilhører Elizabeth Fraser, der oprindeligt var forsangeren i bandet Cocteau Twins. Hendes stemme hører man også i Massive Attack-hittet “Teardrop”, og hun kan også høres i Howard Shores mesterlige filmmusik til Ringenes Herre-trilogien (2001-03)

Et vanligt usædvanligt Elliot Goldenthal-score

In Dreams henvender sig særligt til det publikum, der i forvejen nyder Goldenthals talent for utraditionel filmmusik. De, der foretrækker mere klassisk melodiske scores, vælger nok at springe langt over dette score.

Er man frisk på en usædvanlig lytteoplevelse, går man aldrig galt i byen med et score af Elliot Goldenthal, som jeg gerne så vendte oftere tilbage til filmmusikkens verden.

Nummerliste:
1. Agitata Dolorosa (5:00)
2. Claire’s Nocturne (2:38)
3. The Pull of Red (2:08)
4. Appellatron (3:32)
5. Wraith Loops (3:26)
6. Rubber Room Stomp (2:01)
7. Pulled by Red (1:11)
8. Scytheoplicity (3:25)
9. In Dreams (Roy Orbison) (2:49)
10. Rebecca’s Abduction (4:31)
11. Premonition Lento (1:43)
12. While We Sleep (2:36)
13. Don’t Sit Under the Apple Tree (The Andrews Sisters) (2:14)
14. Andante (3:36)
15. Elegy Ostinato (4:07)
16. Dream Baby (Elizabeth Fraser) (4:30)

Total spilletid: 49:27

Anmeldt i nr. 222 | 13/05/2024