24 – Season 2

3 minutters læsetid

Med anden sæson af 24 er der endnu engang lagt i ovnen til en omgang eksplosivt underholdende ramasjang med Kiefer Sutherland i hovedrollen som antiterroragenten Jack Bauer.

I første sæson af 24 reddede Jack Bauer dagen – og den kommende præsidentkandidat David Palmer – men prisen var høj.

I begyndelsen af seriens anden sæson har Jack derfor forladt CTU, og han har et nærmest ikke-eksisterende forhold til datteren Kim, der nu arbejder som au pair hos et ægtepar andetsteds i Los Angeles.

Men Jack bliver naturligvis hevet tilbage i tjeneste. Efterretningstjenesten får nys om et komplot, der handler om, at en terrorgruppe vil detonere en atombombe i Los Angeles indenfor det næste døgn, og det eneste spor fører til en lokal gangster, der også mistænkes for hjemlig terrorisme.

Og hvem har tidligere arbejdet undercover i netop denne kriminelle gruppering? Yep, det er selvfølgelig Jack Bauer, der på den baggrund bliver kaldt tilbage i tjeneste.

Tre plottråde

Jack og CTU’s efterforskning udgør den ene af tre plottråde i denne sæson af 24. Den anden plottråd er, ganske som i første sæson, politisk og følger igen David Palmer, der siden begivenhederne i første sæson er blevet præsident.

Palmer begynder at få en mistanke om, at atombombe-komplottet ikke alene kan føres tilbage til den islamistiske terrorgruppe Second Wave, men at elementer i hans egen regering på en eller anden måde også er involveret.

Endelig er der en tredje plottråd, der fokuserer på Kim Bauer. Her viser det sig, at faderen i den familie, hvor Kim er au pair, er en psykopat, der banker både sin kone og deres datter.

Kim forsøger nu at redde datteren (spillet af den sørgeligt tidligt afdøde Skye McCole Bartusiak), samtidig med, at hun forsøger at komme ud af byen, for naturligvis har far Jack advaret hende om bomben…

Bedre end første sæson – på nogle punkter

Anden sæson af 24 er på nogle punkter endnu bedre end første sæson.

Nyhedsværdien i realtidsformatet er naturligvis væk, men til gengæld har holdet bag tydeligvis fundet sig til rette med formen.

Resultatet er en vildt underholdende sæson, hvor truslen er betydeligt større end sidste gang.

Der er fine overraskelser undervejs – bl.a. efter, at CTU er blevet bombet, og vi finder ud af, hvem der solgte terroristerne planerne over CTU’s layout.

Men der er også stedvist ægte rørende øjeblikke – som da bureaukraten George Mason mødes med sin søn for at sige farvel. Mason var lidt af et røvhul i første sæson og lægger også sådan ud i anden sæson, men rollen har en fin udvikling, der også giver Xander Berkeley lidt mere at arbejde med.

Den eneste mislyd i denne sæson er plottråden med Kim Bauer. Den er tydeligvis skrevet ind for at serien kunne holde på Elisha Cuthbert, men helt ærligt havde sæsonen nok stået stærkere uden.

Ikke fordi Cuthbert er dårlig, men Kim spiller en ekstremt perifer rolle for hovedplottet (modsat i første sæson), så hendes plot kommer hurtigt til at fremstå som et temmelig uinteressant sidespor.

Solidt cast

Udover Kiefer Sutherland er seriens anden sæson castet med solide folk.

Der er naturligvis gengangere, som f.eks. Dennis Haysbert, Carlos Bernard og Xander Berkeley, og de suppleres af nye navne som Timothy Carhart, Reiko Aylesworth, Laura Harris, John Terry, Alan Dale, Gregg Henry, Matt Dillon, Tobin Bell og Thomas Kretschmann.

Serien domineres naturligvis fortsat aldeles af Kiefer Sutherland, og akkurat ligesom plotsmedene bag serien, har Kiefer Sutherland nu for alvor fundet sig til rette i rollen.

Anden sæson viser os også for første gang præcist, hvor langt Jack Bauer er parat til at gå for at løse sin mission.

I senere sæsoner skulle det gå endnu mere vidt (hvad serien også fik en del kritik for), men én scene i starten af anden sæson demonstrerer til fulde Jacks koldblodighed. Har I set serien, ved I, hvad jeg mener – og ellers ved I det, når I ser det.

Én af seriens bedste sæsoner

Er man ude efter bundsolid, konstant spændende TV-underholdning, går man ikke fejl med anden sæson af 24. Det er én af seriens bedste sæsoner overhovedet!

5 stjerner
Titel: 24 – Season 2
Dansk titel: 24 timer
Instruktør: Jon Cassar, James Whitmore, Jr., Rodney Charters, Frederick King Keller, Ian Toynton,
Manuskript: Joel Surnow, Michael Loceff, Howard Gordon, Remi Aubuchon, Gil Grant, Elizabeth Cosin, Virgil Williams, David Ehrman, Evan Katz, Maurice Hurley, Robert Cochran, Neil Cohen, Duppy Demetrius
Cast: Kiefer Sutherland (Jack Bauer), Sarah Wynter (Kate Warner), Elisha Cuthbert (Kim Bauer), Xander Berkeley (George Mason), Penny Johnson Jerald (Sherry Palmer), Carlos Bernard (Tony Almeida), Dennis Haysbert (David Palmer), Reiko Aylesworth (Michelle Dessler), Jude Ciccolella (Mike Novick), Laura Harris (Marie Warner), John Terry (Bob Warner), Skye McCole Bartusiak (Megan Matheson), Alan Dale (Jim Prescott), Sarah Clarke (Nina Myers), Sara Gilbert (Paula Schaeffer), Tobin Bell (Peter Kingsley), Timothy Carhart (Eric Rayburn), Gregg Henry (Jonathan Wallace), Kevin Dillon (Lonnie McRae), Glenn Morshower (Aaron Pierce), Thomas Kretschmann (Max)
Foto: Rodney Charters, Guy Skinner
Klip: David Latham, Chris G. Willingham, Scott Powell
Musik: Sean Callery
Spilletid: Ca. 18 timer (24 afsnit på hver ca. 45 minutter)
Aspect ratio: 1.78:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2002-03

Anmeldt i nr. 212 | 13/07/2023

Stikord: TV

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.