Dances With Wolves

Efter at han i en årrække havde været én af Hollywoods største, yngre stjerner, sprang Kevin Costner i 1990 også ud som instruktør.

Filmen var naturligvis Dances With Wolves (dansk: Danser med ulve), der var den helt store Oscar-sluger ved uddelingen i 1991, hvor filmen tog syv af statuetterne, herunder for bedste film, bedste instruktion, bedste manus og bedste musik.

Comeback for John Barry

Scoret til Dances With Wolves blev komponeret af den legendariske John Barry for hvem filmen var lidt af et comeback.

Efter at Barry i 1988 havde indtaget en form for helsedrik, blev han alvorligt syg med et bristet spiserør og var tæt på at dø.

Han måtte gennem flere operationer og overlevede heldigvis, men sygdommen betød, at han kun komponerede et enkelt score i 1988 og slet ingen i 1989.

Dances With Wolves markerede dermed Barrys tilbagevenden til Hollywood, og det må man sige, han gjorde med manér.

Men egentlig var det slet ikke meningen, at John Barry skulle have komponeret musikken.

Fuldtonet mesterværk

Costner havde faktisk allerede hyret Basil Poledouris til at komponere scoret; dette på baggrund af Poledouris’ fantastiske score til TV-miniserien Lonesome Dove (1989; dansk titel: De red mod nord), baseret på Larry McMurtrys roman af samme navn fra 1985.

Poledouris sprang imidlertid fra, da hans gamle ven John Milius spurgte, om han ikke ville komponere musikken til Flight of the Intruder, og derefter gik jobbet altså til John Barry.

Så meget desto mere ironisk – og tragisk for Poledouris – er det, at produktionen af Flight of the Intruder endte med at blive forsinket, så Poledouris faktisk ville have haft tid til at komponere scoret til Dances With Wolves. Men da var det selvfølgelig for sent.

Man kan kun spekulere på, hvordan musikken til Dances With Wolves ville have lydt i Poledouris’ udgave.

At dømme efter kvaliteten af Lonesome Dove, ville Poledouris have leveret et forrygende score, og det virker også sandsynligt, at hans videre karriere i Hollywood ville have set noget anderledes ud, end den kom til.

Alt dette er naturligvis ren spekulation, og i virkeligheden skal vi naturligvis også være glade for, at John Barry endte med opgaven, for Barry leverede med sit score til Dances With Wolves et fuldtonet mesterværk.

Barrys længste score

Dances With Wolves er med sine i alt ca. 108 minutter ikke bare det længste score, Barry komponerede i sin karriere; det er også det tematisk rigeste.

Der er i omegnen af 15 fuldbyrdede temaer i scoret til Dances With Wolves, hvoraf de 10 høres i mere end ét cue og har ledemotivisk karakter.

Denne anmeldelse er baseret på La-La Land Records’ “25th Anniversary Expanded Edition”, der udkom i 2015, og som præsenterer det komplette score fordelt på to skiver og dertil en stribe alternative udgaver af forskellige cues.

Det oprindelige album fra 1990 er stadigvæk et fint album og indeholder alle højdepunkterne, men med sine blot 53 minutter repræsenterer 1990-albummet altså mindre end halvdelen af Barrys score.

La-La Lands udgave er derfor helt klart den definitive udgave af Barrys mesterværk, men albummet er desværre udsolgt fra pladeselskabet og må findes brugt på nettet.

Velkendt stil og formsprog

Stilen og formsproget behøver jeg næppe bruge al for megen tid på at beskrive; i hvert fald ikke, hvis du har fulgt med i mine hidtidige anmeldelser af John Barrys filmmusik.

Dances With Wolves er naturligvis komponeret i det samme, langsommelige, symfoniske formsprog, som Barry på dette tidspunkt for længst havde fundet sig til rette i.

Repeterende fraser og overlejrende ostinati er dagens orden, og det hele er naturligvis i høj grad domineret af strygere og messingblæsere.

Og ved Gud, hvor er det smukt. Men det ved I jo godt.

Fremragende hovedtema

Dances With Wolves er som sagt usædvanligt tematisk rigt, selv for John Barry, men det kommer næppe som nogen overraskelse, at scoret ikke desto mindre er klart domineret af et enkelt tema.

Hovedtemaet er i dette tilfælde John Dunbar-temaet; karaktertemaet for Kevin Costners rolle, soldaten John Dunbar, der på grund af heltemodig optræden under Den amerikanske borgerkrig får lov at vælge sin udstationering.

John Dunbar-temaet er et fremragende tema: Et vidunderligt langlinjet tema; på én gang nobelt og skåret med en tristhed, som så mange andre Barry-temaer.

Tristheden i Dunbar-temaet er naturligvis helt på sin plads, for lige så meget som temaet er karaktertemaet for John Dunbar, lige så meget er det temaet for det vesten, som er i færd med at forsvinde, og som filmen begræder tabet af.

John Dunbar-temaet er øjeblikkeligt genkendeligt, øjeblikkeligt identificerbart som et John Barry-tema og fantastisk formbart. Det er også et af Barrys bedste temaer nogensinde; fra denne del af karrieren er det vel kun temaet fra Out of Africa (1985), der kan konkurrere.

Mange variationer

John Dunbar-temaet dukker op som det allerførste, man hører i scoret (“Main Title”, CD#1, nr. 1), her fremført på solotrompet over strygere i en nobel udgave, men høres efterfølgende i mange forskellige variationer.

Der er en vanvittig smuk, nærmest romantisk, version af temaet, udelukkende for strygere, i “Timmons Leaves” (CD#1, nr. 6).

I “Preparations” (CD#1, nr. 12) høres temaet igen i en mere militaristisk udgave, fremført af trompet over lilletromme og en lav strygerdrone.

Temaet får en tragisk tone i både “Journey to the Buffalo Killing Ground” (CD#1, nr. 22) og “Goodbye Two Socks” (CD #2, nr. 9) – begge steder med temaet i strygerne – mens det omvendt får en varm, landlig toning i “I Love Her” (CD #1, nr. 29), hvor temaet fremføres på mundharmonika.

Undgår westernklichéerne

Barrys enlige brug af mundharmonika i “I Love Her” er i øvrigt ét af de absolut få steder i scoret, han lader westerngenren træde tydeligt igennem i musikken.

For hvis man ser bort fra, at scoret generelt har den store og maleriske lyd, der passer perfekt til smukke billeder af den amerikanske prærie, så undgår Barry behændigt westernklichéerne.

Den eneste markante undtagelse fra denne regel er uden tvivl et udtryk for, at Costner har bedt Barry om at komponere en kort passage i en helt særlig stil.

Det drejer sig om de få sekunder mellem ca. 1:50 og 2:10 i “The Buffalo Hunt” (CD#1, nr. 24), der lyder som snydt ud af næsen på Elmer Bernstein, og som ærlig talt fremstår en anelse kluntet og i stivbenet i Barrys udgave her; som om Barry ikke fandt sig helt godt til rette i lige præcis den stil.

Det var da heller ikke Barrys egen idé, for vi har Barrys oprindelige udgave af “Buffalo Hunt”-cuet – det ligger på albummets CD#2 som nr. 22, “The Buffalo Hunt”.

Det var den indspilning, der var med på det oprindelige soundtrack-album fra 1990, fordi det cue, der endte i filmen, først blev indspillet senere; efter, soundtrack-albummet allerede var sat sammen.

I Barrys oprindelige “The Buffalo Hunt”-cue hører vi i stedet for den lidt klodsede, klichéfyldte western-lyd en helt igennem fantastisk udgave af John Dunbar-temaet – en dynamisk, tempofyldt og optimistisk version af temaet, fremført af messingblæsere over strygere og slagtøj.

Det er ærgerligt, at denne udgave af Dunbar-temaet ikke blev brugt i filmen, bl.a. fordi bøffeljagten er så central et øjeblik for John Dunbar og hans forhold til den indianerstamme, han er blevet en del af.

Flere fremragende temaer

Men hvor vigtig John Dunbar-temaet end er for Dances With Wolves-scoret, så er det langt fra det eneste tema, og også langt fra det eneste fremragende tema, John Barry komponerede til filmen.

Der er temaer for de fleste andre væsentlige personer, grupper og dyr. Blandt de væsentligste af disse er temaerne for den Sioux-stamme, John Dunbar bliver optaget i, bøflerne, der spiller så stor en rolle for prærieindianerne og kærlighedstemaet, der markerer kærligheden mellem Dunbar og Stands With a Fist (Mary McDonnell).

Sioux-temaet dukker første gang op i “Kicking Bird’s Gift” (anden del af CD#1, nr. 20). Det er et roligt og malerisk, næsten idyllisk, tema, båret af strygerne og helt og aldeles støvsuget for indianer-klichéer.

Jeg nævnte tidligere, at scorets eneste lille indrømmelse til filmens genre var den korte passage i “The Buffalo Hunt”.

På samme måde undlader Barry fuldstændig at gøre brug af indiansk sang eller andre lavthængende frugter – akkurat ligesom han tidligere havde undgået at bruge afrikanske stammerytmer i de scores, han komponerede til film, der foregik i Afrika.

Det eneste cue i scoret, der gør brug af indiansk sang – “Fire Dance” (CD#1, nr. 26) – er da heller ikke komponeret af Barry, og lyder på ingen måde som resten af scoret.

Sioux-temaet udvikler Barry senere til et næsten selvstændigt sekundært tema, som synes at tjene som Sioux-indianernes krigstema.

Dette tema høres første gang i “Rescue of Dances With Wolves” ved ca. 0:12, hvor det fremføres af heroiske messingblæsere over strygere og slagtøj – stort, majestætisk og ganske fremragende.

Ærefrygt

Bøffeltemaet er et andet fantastisk tema, hvor Barry med utroligt enkle midler formår at bibringe John Dunbars følelse af ærefrygt ved synet af de enorme bøffelflokke, der på den tid vandrede rundt på den amerikanske prærie.

Temaet består af en serie på otte konstant stigende toner, fremført skiftevis af blæsere og strygere, over en bund af rolige strygere.

Bøffeltemaet dukker første gang op i “The Village” (CD#1, nr. 16), men den fuldt udviklede form høres første gang i “Journey to the Buffalo Killing Ground” (CD#1, nr. 22) og flere af de umiddelbart følgende cues.

Typisk Barry

Kærlighedstemaet hører vi første gang i “Falling in Love” (anden del af CD#1, nr. 28), og er et typisk Barry-kærlighedstema, hvor selve temaet bæres af fløjte over en bund af fløjlsbløde strygere.

Det er et rigtig fint kærlighedstema, Barry har begået her. Det er på ingen måde hans bedste kærlighedstema, og det er på ingen måde heller det bedste tema i Dances With Wolves-scoret, men det er unægtelig smukt og vigtigt for filmens historie.

Foruden disse temaer, der nok må karakteriseres som de vigtigste for filmens handling, er der adskillige andre. Der er f.eks. et rigtig fint tema for den ulv, der besøger John Dunbar i hans ensomhed i starten af filmen.

Temaet for Two Socks, som Dunbar døber ulven, hører vi første gang i “Two Socks – The Wolf Theme” (CD#1, nr. 10).

Ligesom kærlighedstemaet bæres også Two Socks-temaet af fløjte over strygere. Det er et enkelt, men også både smukt og lyrisk tema, der hører til blandt de fineste i scoret.

Dunbars elskede hest Cisco har også sit eget tema, der første gang høres i “Sioux Steal Cisco” (CD#1, nr. 14), selvom Cisco-temaet hverken er blandt scorets bedste eller mest udviklede tematiske idéer.

Dissonant dramatisk musik

Scorets mest dramatiske og voldsomme musik finder vi i temaet for Pawnee-stammen, der i Dances With Wolves trækker nitten og må påtage sig rollen som skurke.

Pawnee-musikken er associeret med vold og voldelige overfald og høres første gang i scenen, hvor Dunbars rejsekammerat Timmons bliver slået ihjel – “Smoke Signal / The Death of Timmons” (CD#1, nr. 9).

Pawnee-temaet er dissonant, faretruende, og består af to separate idéer, der som regel høres i tæt forbindelse med hinanden: En noget amorf tonerække, stigende og faldende, fremført på træblæsere, og et motiv på 2 x 3 toner, fremført af strygere i de høje registre – begge dele over en lav strygerdrone.

Temaet dukker op igen i “Stands With a Fist Remembers” (CD#1, nr. 19), hvor Pawnee-musikken suppleres med voldsom slagtøj, og det samme gør sig gældende, da Pawnee-temaet dukker op i den lange sekvens, der åbner CD#2.

Andre fremragende temaer

Som det nogle gange gør sig gældende med John Barry-scores, så finder vi faktisk nogle af mine favorit-temaer blandt de tematiske idéer, som Barry kun bruger i et enkelt eller måske to cues.

Det første af disse temaer høres i to cues helt i starten af filmen – “Second Suicide Attempt” (tredje del af CD#1, nr. 1) og i “Ride to Fort Hays” (CD#1, nr. 3).

I “Second Suicide Attempt” er temaet intet mindre end et rendyrket heroisk tema; tempofyldt, båret af messingblæserne over strygere og lilletromme. I “Ride to Fort Hays” er temaet derimod langsomt og malerisk.

Jeg har ikke rigtig fundet dette temas funktion diskuteret andre steder, men det skal muligvis opfattes som en form for sekundært John Dunbar-tema, der associeres med Dunbars rolle som soldat – under borgerkrigen og i forbindelse med hans ridt til Fort Hays.

Uanset hvad, så er der tale om et helt forrygende godt tema i begge udgaver, men særligt den langsomme, maleriske udgave i “Ride to Fort Hays” er ekstremt smuk.

Respekt

Et andet tema, der kun høres en enkelt gang, dukker op i “Journey to Fort Sedgewick” (første del af CD#1, nr. 4) – et tragisk, men også enormt smukt tema for solotrompet over harpe og strygere.

Musikken kommer fra scenen, hvor major Fambrough skyder sig selv, netop som Dunbar og Timmons sætter ud mod Fort Sedgewick.

Som sådan er der jo på ingen måde tale om et ledemotivisk tema; blot et stykke musik, Barry komponerede for at understøtte denne ene, specifikke scene.

Ikke desto mindre leverede Barry her et fremragende tema – og det er bestemt ikke første gang, Barry har komponeret et ekstremt flot tema til brug i blot en enkelt scene.

Og han gjorde det faktisk igen i det selvsamme cue, umiddelbart efter det triste trompettema, der scorede Fambroughs selvmord.

Her skifter musikken helt karakter, for nu er Dunbar på vej mod Fort Sedgewick. Derfor får vi her et forrygende “rejse”-tema. Det er et ret tempofyldt, malerisk tema, der helt perfekt beskriver de enorme vidder, Dunbar nu bevæger sig ud på.

Igen må man bare bøje hovedet i respekt for en komponist, der leverer så smukt et tema til én enkelt scene, hvorefter temaet aldrig dukker op igen.

Mesterværk

Men helt generelt er Dances With Wolves bare et score, man må bøje hovedet i respekt for.

Det var en enorm bedrift for John Barry. Og ikke bare fordi, det markerede hans comeback efter den alvorlige sygdom, der nær havde kostet ham livet.

Også fordi der er så meget kraft i John Barrys musik til Dances With Wolves. Fordi der er så mange følelser.

Barry formåede at komponere musik, der både fungerede som perfekt musikalsk akkompagnement til de vildt flotte billeder i filmen og til personernes indre liv.

Dances With Wolves er på alle måder et helt igennem fantastisk score, et mesterværk, og det står vel nok som kulminationen på den stil, Barry havde komponeret i siden slutningen af 1970’erne.

Nummerliste:

CD#1:

The Film Score

1. Main Title / Looks Like a Suicide / Second Suicide Attempt (7:38)
2. Charge (1:04)
3. Ride to Fort Hays (2:08)
4. Journey to Fort Sedgewick / Shooting Star / Arrival at Fort Sedgewick (4:57)
5. Ghosts (0:55)
6. Timmons Leaves (2:23)
7. Stranger in the Night (0:51)
8. Dead Deer in the Night (0:53)
9. Smoke Signal / The Death of Timmons (3:54)
10. Two Socks – The Wolf Theme (1:36)
11. You There (1:03)
12. Preparations (1:23)
13. Bump on the Head (0:44)
14. Sioux Steal Cisco (0:58)
15. Spit and Polish (1:13)
16. The Village (1:18)
17. She’s Hurt (1:07)
18. Let Him Go / Kicking Bird Visits / Coffee Cups (1:38)
19. Stands With a Fist Remembers (2:14)
20. Another Visit / Kicking Bird’s Gift (2:48)
21. “Dunbar,” Not “Dumb Bear” (1:28)
22. Journey to the Buffalo Killing Ground (3:48)
23. Spotting the Herd (1:52)
24. The Buffalo Hunt / Smiles a Lot is Saved (5:11)
25. Return From the Hunt / Never So Lonely (2:14)
26. Fire Dance (composed by Peter Buffett) (1:41)
27. Two Socks at Play (2:02)
28. I Like to Make the Talk / Falling in Love (3:06)
29. I Love Her (1:59)
30. Hand-Fed Jerky (1:11)
31. We Must Be Careful (The Love Theme) (3:58)

Total spilletid CD#1: 69:15

CD#2:

The Film Score Continued

1. Pawnee Are Coming / Rifles / Pawnee / Pawnee Attack / Stone Calf Dies / Toughest Pawnee Dies (8:22)
2. Victory (1:04)
3. The Wedding / The Busy Bee (3:14)
4. In My Own Time (0:46)
5. The Death of Cisco (2:17)
6. Wind in His Hair Goes Back (1:00)
7. Turned Injun (1:24)
8. I Am Dances With Wolves / Back to Fort Hays (1:37)
9. Goodbye Two Socks (2:12)
10. Rescue of Dances With Wolves / Sgt. Bauer Dies (3:16)
11. The Loss of the Journal and the Return to Winter Camp (2:12)
12. I Must Go / Only a Sioux (1:42)
13. Kicking Bird’s Gift (1:36)
14. Farewell and End Title (8:57)

Additional Music

15. Charge (alternate) (1:04)
16. Journey to Fort Sedgewick (alternate take) (2:04)
17. The John Dunbar Theme (2:20)
18. The Death of Timmons (alternate) (2:25)
19. Bump on the Head (alternate) (0:36)
20. Spotting the Herd (alternate 1) (1:52)
21. Spotting the Herd (alternate 2) (1:52)
22. The Buffalo Hunt (album version) (2:47)
23. Goodbye Two Socks (alternate) (2:09)
24. The Buffalo Hunt (alternate take) (4:35)
25. The John Dunbar Theme (2:08)
26. The John Dunbar Theme (with vocal slate) (2:33)
27. Kevin Costner in the Studio (0:35)
28. The John Dunbar Theme (radio promo mix) (3:42)
29. Dances With Wolves (radio promo mix) (5:13)

Total spilletid CD#2: 75:34

Samlet total spilletid: 144:49

Anmeldt i nr. 211 | 13/06/2023