I Am Mother

Denne anmeldelse indeholder spoilers!

I Am Mother finder sted i en postapokalyptisk verden, efter at menneskeheden er blevet udryddet af en uspecificeret hændelse.

I et hermetisk lukket genbefolkningsanlæg våger en robot over tusindvis af menneskefostre, og allerede dagen efter den apokalyptiske hændelse, udvælger robotten et foster, der bliver placeret i en rugemaskine.

Barnet – en pige, der bare går under navnet “Datter” – er filmens egentlige hovedperson, og efter en indledning, der til dels i form af en montagesekvens viser hendes tidlige opvækst, møder vi hende som teenager i skikkelse af danske Clara Rugaard.

Denne del af handlingen – filmens handling – kommer efter et længere spring i tid. Filmen angiver det med dage siden udryddelsesbegivenheden, og allerede her vil de opmærksomme måske lugte ugler i mosen…

Mor og Datter

Vi følger pigens rutine i det sterile anlæg, og vi ser, hvordan hun modtager undervisning fra robotten, som hun kalder Mor, mens hun selv blot kaldes Datter.

Datter længes efter selskab og glæder sig meget til at få nogle yngre “søskende”; noget der angiveligt vil ske, når Mor vurderer, at Datter er parat til det.

Men da en kvinde en dag dukker op udenfor anlægget og beder om at blive lukket ind, krakelerer Datters verdensbillede, for Mor har fortalt hende, at der ikke er nogen overlevende udenfor…

Ekstremt uoriginal

I Am Mother er på mange måder et fint lille science fiction-drama. Stort set alle af filmens elementer fungerer fint. Effekterne er fine, scenografien er fin og Clara Rugaard løfter overbevisende opgaven som det eneste regulære menneske, vi ser i en stor del af filmen.

Også Rose Byrne må her have ros for sit stemmeskuespil – hun lægger stemme til Mor – og Hilary Swank gør det såmænd også fint nok som kvinden, der pludselig dukker op og ændrer alt.

Det helt centrale problem ved I Am Mother er, at filmen er ekstremt uoriginal.

De fleste har nok lugtet lunten fra et punkt meget tidligt i filmen, også inden Hilary Swanks karakter (i rollelisten blot benævnt “Kvinde”) dukker op, og det må til manuskriptforfatterens ros siges, at han ikke gør nogen større krumspring for at undvige denne kritik.

Filmen er baseret på en idé, og hvor uoriginal idéen end måtte være, så følges den til dørs uden yderligere forsøg på at “snyde” publikum. Det er reelt nok.

Mange forbilleder

Men det gør selvfølgelig I Am Mother til en science fiction-film af den type, man skal være meget uerfaren udi genren for at finde synderligt original eller opfindsom.

Kender man bare lidt til genren, er der et hav af film, hvor en menneskelig hovedperson bliver ført bag lyset af en kunstig intelligens – uanset hvilke motiver denne så arbejder ud fra.

Med sit kammerspilsagtige format minder I Am Mother på den måde måske mest om en film som Moon (2009), selvom Mors motiver måske har mere til fælles med de motiver, vi finder i en film som I, Robot (2004), end med mere ondsindede kunstige intelligenser, som dem vi støder på i f.eks. The Matrix (1999) eller Oblivion (2013).

Men som man nok kan forstå på de mange titler, man uden videre kan remse op som delvise forbilleder for I Am Mother, er filmen stort set blottet for originalitet.

Seværdig

Den manglende originalitet til trods, er I Am Mother dog stadig seværdig. Både for de ganske velfungerende tekniske aspekter, for den langt hen ad vejen fine, trykkende stemning og for Clara Rugaards ret imponerende indsats i rollen som Datter.

Rugaard, som med undtagelse af Min søsters børn i Afrika (2013) stort set kun har medvirket i engelsksprogede produktioner, gør det virkelig godt i rollen, og vidste man ikke, hun er dansker, ville man ikke mistænke det. Med andre ord: Ingen kikset “dengelsk” accent her!

Om Rugaards indsats og den udmærkede production value kan redde I Am Mother for den enkelte seer er i høj grad en smagssag, og den vil til syvende og sidst afhænge af, om man formår at se igennem plottets totale mangel på originalitet.

Kan man det, er I Am Mother en fin, lille science fiction-film, der med en spilletid på lige omkring 1 time og 50 minutter heller ikke trækker tingene i unødig langdrag, men som måske alligevel havde haft godt af at blive trimmet med et kvarters tid.

Anmeldt i nr. 208 | 13/02/2023

Stikord: Kunstig Intelligens, Postapokalyptika, Robotter