The Lord of the Rings: The Rings of Power – Season One

Nu, hvor Amazons mastodont-serie The Rings of Power, baseret på J.R.R. Tolkiens Middle-earth-legendarium, er over os, er det let at glemme, at der er gået næsten fem hele år, siden serien blev annonceret.

Det var i november 2017, det kom frem, at Amazon havde vundet budkrigen om rettighederne til en serie, baseret på Tolkien, over konkurrenter som Netflix og HBO.

Så snart Amazon havde sikret sig rettighederne, startede spekulationerne naturligvis – både om serien i al almindelighed og blandt filmmusikfans om hvem, der mon skulle komponere musikken.

Ingen brug af tidligere temaer

Svaret på det spørgsmål skulle vi helt frem til juli i år, før vi fik, også selvom der havde været rygter tidligere. Mange fans håbede naturligvis på, at det ville blive Howard Shore, komponisten bag musikken til Peter Jacksons seks film i Tolkiens univers, der skulle levere seriens musik.

Og Shore er da også involveret: Han står bag titeltemaet til The Rings of Power, men altså ikke musikken i selve serien. Den er lagt i særdeles sikre hænder hos Bear McCreary.

Uanset hvad var det nok usandsynligt, at Amazon kunne overtale Shore til at stå for al musikken.

For det første er Shore efterhånden blevet 75 år gammel, og selvom han sikkert fint kunne klare at stå for endnu et langt dyk ned i Tolkiens univers, så ville en så stor serie som The Rings of Power lægge beslag på så meget af hans tid, at han ville være nødt til at sige nej til andre projekter.

Derudover er det ikke sikkert, Shore var interesseret, når han ikke ville være i stand til at bruge blot dele af det stof, han allerede havde komponeret til The Lord of the Rings– og The Hobbit-trilogierne (2001-03 og 2012-14).

I flere interviews har Bear McCreary i hvert fald udtalt, at det var ham kontraktligt forbudt at referere til Howard Shores temaer fra The Lord of the Rings og The Hobbit.

Det havde næppe været anderledes, selv hvis Howard Shore havde sagt ja til at komponere scoret til serien, for man skal jo huske, at rettighederne til Shores musik ligger hos New Line Cinema/Warner Bros., mens den nye serie produceres af Amazon.

Man kunne indvende, at det formentlig ville være et mindre greb i lommen hos Jeff Bezos også at købe rettighederne til at referere musikken fra The Lord of the Rings og The Hobbit, men enten har der ikke været interesse for det hos Amazon eller hos Warner Bros. – eller begge parter.

To og en halv times musik

Inden vi når frem til musikken, skal jeg lige sige et par ord om udgivelsen af den. Denne anmeldelse baserer sig på det album, der udkom den 19. august, og som indeholder i alt 2 timer og 29 minutters musik fra seriens første sæson.

Selv så generøst et album er imidlertid meget langt fra at indeholde al seriens musik; det siger næsten sig selv, når man har at gøre med en sæson på otte episoder, hver af omkring en times varighed.

Amazon har derfor valgt at gøre det samme, som Disney har gjort med bl.a. The Mandalorian: De udgiver simpelthen musikken fra hvert enkelt afsnit af serien på sit eget album, der udkommer i forbindelse med, at hvert afsnit bliver frigivet på Amazon Prime.

Indtil alle afsnit i første sæson har været vist, ligger disse albums udelukkende på Amazon Music, men når hele sæsonen er færdig på Amazon Prime, kommer albummene også på andre streamingtjenester, f.eks. Spotify.

Jeg har ikke Amazon Music, eller for den sags skyld Amazon Prime, så jeg har hverken set serien eller hørt albummene med musik fra de enkelte afsnit; kun det overordnede album.

Den rigtige mand til jobbet

Bear McCreary har i en serie på fire lange indlæg på sin blog – og i flere indlæg på sin Facebook-side – fortalt om arbejdet med musikken til The Rings of Power.

Her er det bl.a. interessant at hæfte sig ved, at han skriver, at han til “hoved-albummet” redigerede og endda omskrev og genindspillede meget af musikken for at skabe en lytteoplevelse, der indfanger fortællingen fra seriens første sæson i et symfonisk format.

Det er klar tale – noget McCreary i øvrigt generelt må roses for – og det fortæller også lidt om, at hvis man vil høre musikken, præcis som den bruges i serien, så må man gå til de forskellige albums fra hvert afsnit af serien.

Ifølge McCrearys blog-indlæg udkommer stort set hvert eneste sekund af seriens musik på den måde, og der ender med at være omkring 8 timer af den!

Jeg glæder mig meget til at kunne dykke endnu længere ned i McCrearys fortolkning af Middle-earth, for allerede med det album, der er tilgængeligt nu, står det klart, at han var den helt rigtige mand til jobbet – når nu Howard Shore ikke ønskede det.

Rigtig fint titeltema

Men nu vi er ved Howard Shore, så må vi selvfølgelig ikke glemme, at han trods alt indvilgede i at komponere titeltemaet til The Rings of Power.

Temaet er blot 1 minut og 33 sekunder langt, så det er ikke megen plads, Shore har til at folde sig ud på. Til trods for dette, så er der tale om et rigtig fint tema, selvom det på ingen måde hører til blandt de bedste af Shores Tolkien-temaer.

Når man hører temaet, er man på intet tidspunkt i tvivl om, at det er et Howard Shore-tema, og man er faktisk heller ikke i tvivl om, hvilket fiktivt univers, man befinder sig i.

Shores tema ligger både hvad angår komposition og instrumentering i direkte forlængelse af hans musik til både The Lord of the Rings og The Hobbit, ligesom man undervejs hører klare paralleller til nogle af komponistens harmoniske progressioner fra de to trilogier – f.eks. ved ca. 0:50.

Shore komponerede temaet som et isoleret stykke musik – altså i den forstand, at der ikke var nogen kommunikation mellem Shore og Bear McCreary om temaet.

Derfor indgår Shores tema heller ikke i McCrearys score, og det kan man måske godt ærgre sig over, for der er som sagt tale om et fint tema, som jeg er sikker på McCreary sagtens kunne have inkorporeret i scoret på effektiv facon.

Temaer og cues

Albummet er opbygget som en blanding af rene temaer, altså det, man kunne kalde koncertversioner af de forskellige temaer, McCreary komponerede til første sæson, og så egentlige cues.

Dog må man her erindre, McCrearys udtalelser om, at han selv de mere regulære “cues” på albummet er både redigeret og i nogle tilfælde polstret med ekstra musik, han har komponeret, for at gøre albummet til så helstøbt en lytteoplevelse som muligt.

Igen: Hvis man vil høre musikken, som den bruges i serien, er det de individuelle albums, med musik fra hvert afsnit af serien, man skal gå til.

Massevis af temaer

McCreary har i forskellige interviews udtalt, at han brugte de første seks uger af sit engagement på serien til at komponere temaer eller, sagt på en anden måde, ledemotiver.

Ifølge McCrearys blog, komponerede han hele 17 forskellige temaer, fordelt på karakterer og kulturer og/eller lokaliteter.

Allerede ved første gennemlytning er det tydeligt, hvor stort et arbejde, han har lagt i at differentiere temaerne, så de bliver øjeblikkeligt genkendelige og entydige.

Det er også noget, McCreary har fortalt mere om i sine blogindlæg, og det har bl.a. noget at gøre med valget af instrumenter – og i øvrigt skal jeg selvfølgelig lige slå fast, at The Rings of Power er et symfonisk score, hvortil McCreary føjer såvel kor som diverse specialinstrumenter.

Her kan det også parentetisk bemærkes, at koret i de fleste tilfælde naturligvis synger på ét af Tolkiens opfundne sprog, ganske ligesom tilfældet var i Howard Shores musik til de to trilogier, Peter Jackson lavede.

Elvere kendetegnes f.eks. af æteriske kvindestemmer, mens dværgene derimod betegnes af mandekor, strygere i de lave registre og masser af slagtøj, herunder ambolt.

Blandt specialinstrumenterne anvender McCreary bl.a. den svenske nøgleharpe (nyckelharpa), den norske hardangerfele og hakkebræt i musikken for The Southlands, mens han brugte mere eksotiske instrumenter til at skabe lyden af Númenor, bl.a. det armenske træblæseinstrument duduk og den tyrkiske yaylı-tambur (en slags lut).

De hobbit-lignende harfoots fik en nærmest keltisk/gælisk lyd med brug af bl.a. sækkepiber, irske bodhrán-trommer og blikfløjte, mens orkerne har forskellige blæseinstrumenter, herunder den aztekiske dødsfløjte (!), benfløjter og andet godt.

Endelig nævner McCreary, at han i temaet for The Stranger bl.a. anvender balinesisk gamelan (metallisk slagtøj) for helt at differentiere denne mystiske skikkelse.

Alt dette kan man læse nærmere om i McCrearys blogindlæg, og jeg vil klart råde alle interesserede i at dykke ned i dem, for komponisten kommer med mange interessante stykker information.

Fuldkommen triumf

Og hvad så med musikken?

Jo, det kan siges helt kort: Den er fremragende! Scoret til The Rings of Power er en fuldkommen triumf for Bear McCreary, der viser sig som en værdig arvtager til Howard Shore.

Scoret til The Rings of Power er helt klart skåret ud af samme klæde som Howard Shores scores til både The Lord of the Rings og The Hobbit, men det er naturligvis også klart, at de to komponister ikke lyder som hinanden, for de har hver deres markante og selvstændige stemme.

Ikke desto mindre er det tydeligt, at de opererer indenfor samme univers, og at McCreary gør brug af nogle af de samme greb, som Howard Shore gjorde i sin musik, fra den generelle tilgang med brugen af stort symfoniorkester og kor til brugen af Tolkiens sprog i korstemmerne.

Anerkendende løft på hatten

Det vil gå alt for vidt at gå i dybden med det to og en halv time lange album, og jeg er næsten fristet til bare at sige, at det vælter frem med det ene fremragende tema – og cue – efter det andet.

Helt så kortfattet kan jeg naturligvis ikke holde det, og jeg bliver nødt til at knytte nogle få ord til enkelte temaer og cues.

I sine blogindlæg skriver McCreary bl.a. også om, hvilke andre filmkomponister, ud over Howard Shore, der har inspireret ham. Her nævner han folk som James Horner, Basil Poledouris, Bernard Herrmann og John Williams – foruden flere andre.

Og der er da bestemt også elementer af disse komponister i scoret. Horner træder f.eks. tydeligt frem i det fremragende tema for Elendil og Isildur (nr. 18), særligt passagen fra ca. 1:50 til 2:30.

Der er næppe heller nogen tvivl om, at Bernard Herrmann har stået fadder til den næsten hypnotiske ostinato, der lægger til grund for “The Stranger” (nr. 5), mens hele temaet for Khazad-Dûm (nr. 3) er én stor hyldest til Basil Poledouris.

Alligevel er der ingen tvivl om, at disse øjeblikke, hvor man fornemmer, at McCreary viser sin respekt, er netop det: Øjeblikke og små, anerkendende løft på hatten. For mest af alt er The Rings of Power et Bear McCreary-score, hvor man tydeligt hører komponistens egen stemme, hvis man kender hans tidligere scores.

Fremragende

Der er ikke ét af temaerne, der ikke fungerer godt, og det er virkelig lykkes McCreary at gøre hvert enkelt tema unikt. Hvad der dog næsten er mere imponerende er, at det også er lykkes ham at gøre hvert enkelt tema både iørefaldende og mindeværdigt.

Galadriels tema (“Galadriel”, nr. 2), der er det første tema, vi hører efter Howard Shores titeltema, er både heroisk og skåret med en grad af tristhed. Det er et fornemt tema, og der er selvfølgelig en grund til, at dette er det første tema, vi hører.

Galadriel er nemlig seriens hovedperson – i hvert fald her i første sæson – og det er da også hendes tema, der dukker hyppigst op i de tracks på albummet, der repræsenterer seriens egentlige underscore.

Også temaet for dværgeriget Khazad-Dûm (nr. 3) er fremragende, og det samme er det hyggelige tema for harfoot-hovedpersonen Nori Brandyfoot (nr. 4) – her skinner McCrearys arbejde på Outlander-serien (2014-) igennem i den tydeligt gæliske/keltiske lyd.

Númenor-temaet (nr. 6) er lige så godt – let fremmedartet på grund af den delvist mellemøstlige instrumentering, men også storslået og episk – og tilsvarende fremragende er det æterisk smukke tema for Valinor (nr. 8).

Temaet for Sauron (nr. 7) er også ekstremt velfungerende med sin skævt rytmiske strygerostinato og det dybe, mandskorbaserede tema, der ligger henover.

Så er der det (igen) fremragende tema for Elendil og Isildur, som har allerede har nævnt, og det forrygende smukke kærlighedstema for Bronwyn og Arondir (nr. 13).

Ét stort, gennemtænkt hele

Og sådan kunne jeg blive ved. Der er ikke ét eneste dårligt stykke musik på hele albummet, heller ikke blandt underscoren, hvoraf det første cue på albummet er “In the Beginning” (nr. 9), der ligger mellem temaerne for hhv. Valinor og Elrond.

Senere følger “The Boat” (nr. 15), “Sundering Seas” (nr. 16) og adskillige andre cues, der til sammen byder på alt fra episk tragik, som i “In the Beginning”, til storslået action som i “Cavalry” (nr. 28) og “Water and Flame” (nr. 29) til ren epik som i “Sailing Into the Dawn” (nr. 26).

Og altid er det med flittig brug af de forskellige temaer, McCreary har etableret og præsenteret os for. De væver sig ind og ud af underscoren og binder det hele sammen til ét stort, gennemtænkt hele.

Årets bedste score

Det står lysende klart, at Bear McCreary med The Rings of Power virkelig har givet sig selv hundrede procent og her leverer den hidtidige kulmination på en allerede imponerende karriere – og manden er kun 43 år gammel!

Hvis han kan fortsætte med at levere musik af så høj kvalitet til de næste sæsoner af serien, står vi overfor et monumentalt mesterværk, hvis lige kun er præsteret af folk som, ja, Howard Shore og John Williams.

The Rings of Power er ikke bare årets bedste TV-score; det er årets bedste score og tillige ét af de bedste scores, der er kommet de sidste mange år overhovedet.

Nummerliste:
1. The Lord of the Rings: The Rings of Power Main Title* (1:34)
2. Galadriel (3:44)
3. Khazad-Dûm (3:20)
4. Nori Brandyfoot (2:50)
5. The Stranger (5:03)
6. Númenor (4:32)
7. Sauron (2:45)
8. Valinor (2:40)
9. In the Beginning (7:49)
10. Elrond Half-elven (3:23)
11. Durin IV (3:05)
12. Harfoot Life (2:22)
13. Bronwyn and Arondir (2:47)
14. Halbrand (2:56)
15. The Boat (4:08)
16. Sundering Seas (2:41)
17. Nobody Goes Off Trail (4:25)
18. Elendil and Isildur (4:16)
19. White Leaves (4:42)
20. The Secrets of the Mountains (3:49)
21. Nolwa Mahtar (2:02)
22. Nampat (2:34)
23. A Plea to the Rocks (3:48)
24. This Wandering Day (2:10)
25. Scherzo for Violin and Orchestra (1:53)
26. Sailing Into the Dawn (4:18)
27. For the Southlands (4:32)
28. Cavalry (4:06)
29. Water and Flame (3:30)
30. In the Mines (8:14)
31. The Veil of Smoke (5:00)
32. The Mystics (7:55)
33. Perilous Whisperings (2:41)
34. The Broken Line (5:56)
35. Wise One (8:45)
36. True Creation Requires Sacrifice (5:52)
37. Where the Shadows Lie (Instrumental) (3:05)

* Komponeret af Howard Shore

Total spilletid: 149:12 (2 timer, 29 minutter, 12 sekunder)

Anmeldt i nr. 204 | 13/10/2022

Stikord: J.R.R. Tolkien, Middle-earth