Sláine: The King

6 minutters læsetid
Slaine: The King

Jeg må sige, at Rebellion gør det igen. Nemlig ordner og retter op på de ting ved 2000 AD, andre udgivere i fortiden har forsømt og gjort fejlagtigt. En del af historierne fra Rebellions The King-album er nemlig tidligere blevet udgivet i albumform af forskellige forlag, senest Titan Books i 2002-2003. Men ligesom da Titan Books udgav det foregående album Time Killer er der nogle historier, som de, af uransagelige årsager, ikke tog med i The King.

Blandt dem er afslutningen på selve Time Killer-historien, der i Time Killer-albummet (i både Rebellions og Titan Books udgave) slutter med en cliffhanger. Af helt og aldeles uforståelige årsager har man indtil nu kun kunnet læse afslutningen på Time Killer, hvis man enten skaffede de oprindelige progs fra midten af firserne, hvor den var blevet trykt (svært!) eller skaffede hæfterne i det ret så grimme amerikanske genoptryk af Sláine-serien (hvilket var det jeg gjorde). Men den galskab er slut nu, for Rebellion har med denne udgivelse genoptrykt afslutningen på Time Killer, der for første gang nogen side kommer i albumformat, og et stort hurra for det!

Direkte fortsættelse

Medb vedkender sig at tilbede dødsormen Crom Cruach - tegnet af Fabry.
Medb vedkender sig at tilbede dødsormen Crom Cruach – tegnet af Fabry.

Som allerede nævnt, så begynder The King-albummet lige der hvor det foregående album, Time Killer (anmeldt her i Rebellion-udgaven) sluttede. Sláine og hans gruppe, bestående af dværgen Ukko, den foxy druidepræstinde Nest, halvdæmon-magikeren Myrrdin (Merlin), Atlanteaneren Mogroth og hans datter, stammelederen Calgacus og kelterkongesønnen Murdach, samt en tilfangetagen Cythron-pige, befinder sig derfor, som ved slutningen af sidste album, i dæmonbyen Gulags underjordiske kanaler. Her forsøger de at nå hen til den døde/sovende dæmongud Grimnismals gravkammer for at sørge for, at guden ikke genopstår. Grimnismal vil da nemlig udslette universet og tiden, som vi kender den, og gøre alle mennesker til cythronracernes slaver.

Cythrons er en ondskabsfuld dæmonrace, der eksister og lever på tværs af de forskellige dimensioner og tidsstrømme. Som man nok kan regne ud, er de “up to no good”, eftersom de lever af andre væsners smerte, og derfor har haft en hånd med i at skabe alle større katastrofer i verdenshistorien. Grimnismal er en af deres døde/sovende guder, hvorom gravbyen Gulag er bygget for at tjene den døde gud i hans grav. Nu prøver cythronsene at vække ham tilbage til livet, sådan at de ved hans hjælp kan hensætte hele verden i lidelse.

Ned på jorden igen

Naimb og Slaines søn Kay bliver jagtet af Mebds lakajer - tegnet af Fabry.
Naimb og Slaines søn Kay bliver jagtet af Mebds lakajer – tegnet af Fabry.

Efter at have være ude på dimensions- og tidrejsernes sci-fi-overdrev i Time Killer og The Tomb of Terror, kommer vi igen lidt ned på jorden, og tilbage til seriens keltiske rødder, eftersom Slaine, Ukko og Nest vender tilbage til “Land of the Young”, altså Slaines fortidsverden, Tir Nan Og. Sláine har nemlig besluttet sig for at vende tilbage til sin stamme, Sessairene, og hjælpe dem i kampen mod de invaderende fomorier. Men det sker selvsagt ikke bare sådan. I den efterfølgende historie, The Spoils of Annwn, der er (løst) baseret på myterne omkring Glastonbury, skal Sláine gennemgå en række prøver, i stil med Herkules/Herakles 12 mytologiske arbejder, hvor prøvernes indhold er baseret på de 12 stjernetegn, som Pat Mills har givet et keltisk/britisk “makeover”. En ikke videre interessant historie, hvor Mills som forfatter virker til at køre lidt på rutinen, hvilket gør, at dette må siges at være albummets kedeligste del. Dog kun kedelig i forhold til det ellers høje tempo og idéniveau, som Pat Mills’ historier på dette tidspunkt bærer præg af.

Det bliver heldigvis meget bedre i titelhistorien Sláine the King. Som man kan regne ud, alene ud fra titlen, handler historien om, hvordan Sláine vender hjem til sin klan, og prøver at erobre titlen som konge. Dette er naturligvis ikke helt let, for der er mange problemer på hjemmefronten. Sláines gamle kærlighed, Naimb, som han har fået et barn sammen med, hader Sláine nu fordi han efterlod hende til klanens ikke helt milde straf, da han drog i landflygtighed. Samtidig har Medb, en præstinde for ormeguden Crom Cruach, der bestemt har et horn i siden på Sláine, efter at han forpurrede hendes plan om at blive ormegudens kone, infiltreret hoffet. Hun er der i forklædning som den nuværende konges hustru, og styrer riget gennem ham. Det er klart, at hun ikke bare sådan afgiver sin magt, men heldigvis har Sláine et par tricks i baghånden.

Ekstra goodies

Glen Fabry når han er på sit allerbedste og blodigste.
Glen Fabry når han er på sit allerbedste og blodigste.

Den sidste historie-samling i albummet, Sláine mini-series, handler blot om Sláines kamp mod den invaderende monsterrace fomorianerne, og fungerer som optakt til det efterfølgende album The Horned God. Helt til sidst i albummet er der som sædvanlig nogle ekstra goodies. I dette album er der det oprindelige spil-tillæg, som har været i diverse progs, da The Tomb of Terror første gang blev udgivet.

Ligesom 2000 AD‘s Diceman-udgivelser fra firserne, er disse stærk inspireret af Sværd & Trolddom / Fighting Fantasy, dog fungerer det på den lidt anderledes måde, at man i hvert af historiens afsnit vælger ud fra handlingen i det pågældende prog. Her har man så tre valgmuligheder for, hvad der skal ske efterfølgende, og resultaterne af ens valg bliver så afsløret i næste prog. Måske har man valgt rigtigt, eller også har man valgt mindre rigtigt, og så sker der noget ubehageligt, og man mister “Warp-rating”, som man naturligvis kun har en begrænset mængde af. Det er lidt svært at afgøre, hvor godt dette har virket, eftersom man læser det hele lige efter hinanden, og ikke stykvis, som det oprindeligt var tiltænkt. Men for en fan er det ligegyldigt, da det bare er fedt at få det hele med. Desuden nævner Mills i starten, at man ud over at spille det, også kan bruge materialet som inspiration til sin rollespilskampagne (der er kort og andet godt med), og det vil jeg tro, man vil kunne gøre med et godt resultat.

En side fra 'The Tomb of Terror'-spilmaterialet til sidst i albummet.
En side fra ‘The Tomb of Terror’-spilmaterialet til sidst i albummet.

Hvad angår illustrationer, er der en del gamle kendinge fra Time Killer-albummet. Glen Fabry er som altid helt forrygende i hans meget naturalistisk, detaljerede, teknisk overlegne og skarpe sort/hvide stil. Jeg kan sidde og se på hans billeder i flere timer. Han er efter min mening den bedste Sláine-tegner, med Bryan Talbot og Mike McMahon på en delt andenplads. Hele Sláine The King-historien, Sláine mini-series og en del af The Tomb of Terror er tegnet af Fabry, og det er en fornøjelse. Nu til dags er Glen Fabry nok mest kendt for sine covers til Garth Ennis’ Preacher-serie.

David Pugh, som også har lavet en stor del af dette albums illustrationer, prøver på at nå Fabrys niveau, men det lykkes ikke. Pugh arbejder sammen med Fabry i The Tomb of Terror men selv om deres stil minder om hinanden, kan man stadig se tydelig forskel i udførsel og evne. Mike Collins og Mark Farmer har sammen illustreret The Spoils of Anwnn. Deres stil er ikke decideret dårlig, men heller ikke direkte iøjnefaldende. Sådan lidt poppet og pæn, og bestemt ikke så dyster, som hverken Pugh eller mesteren Fabry. Desværre er dette sidste gang, vi ser Fabry tegne Sláine, og sidste gang, vi bare ser Sláine i den gamle, sort/hvide udgave. For ved næste album The Horned God, skifter vi over til Simon Bisleys fuldfarveillustrationer, og hans mere langhårede og muskelsvulmende Sláine.

Kombinationen af Glen Fabrys tegninger og Pat Mills’ rablende fortællinger når de er bedst, burde ikke være til at stå for. Så derfor burde enhver rigtig 2000 AD-firserfan investere i både Time Killer-albummet og dens direkte efterfølger, The King, nu hvor de i Rebellions udgave virkelig hænger sammen.

Sláine: The King er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

5 stjerner
Titel: Sláine: The King
Forfatter: Pat Mills
Tegner: Glen Fabry, Dave Pugh, Mike Collins, Mark Farmer & Nick Williams
Albumlængde: 208 sider
hvid
Albummet udkom i maj 2008 på forlaget Rebellion, og består af materiale, der første gang udkom i 2000 AD progs 447-461, 493-499, 517-519, 582 og 589-591 i årene 1985-1988.

Anmeldt i nr. 35 | 13/09/2008

Stikord: 2000 AD, Barbarer, Irland, Okkultisme

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.