Firestarter (John Carpenter, Cody Carpenter & Daniel Davies, 2022) [Mikroanmeldelse]

1 minuts læsetid

FirestarterJohn Carpenter har ikke instrueret en film siden 2010. Til gengæld har han de seneste år været meget aktiv som musiker og komponist, bl.a. med de indtil videre to Lost Themes-albums (2015 og 2016), som han komponerede og indspillede i samarbejde med sin søn Cody Carpenter og gudsøn Daniel Davies.

Samme trio leverede musikken til Halloween (2018), Halloween Kills (2021), og de står også for musikken til Halloween Ends, der får premiere til oktober i år.

Og nu har de tre også begået scoret til den nye filmatisering af Stephen King-romanen Firestarter (1980).

Desværre er Firestarter-scoret lidt af en skuffelse; i hvert fald hvis man håber på et fængende tema af den type, Carpenter begik så mange af i 1980’erne, og som han også på de to Lost Themes-albums demonstrerede, at han ikke havde mistet grebet om.

Der er ingen fængende temaer i Firestarter-scoret. Der er godt nok et tema, der høres flere gange i løbet af scoret (bedst høres det nok i “Are You Scared of Me?”), men specielt fængende eller mindeværdigt er det ikke.

Det er et lille ultrasimpelt, trist klavertema, der ofte høres over synthflader – og den slags, altså traurige klavertoner over synthflader (med eller uden tema) – er der meget af i Firestarter-scoret.

Enkelte cues tilnærmer sig den klassiske John Carpenter-lyd, og liver noget op i det ellers ret kedelige score. Det er f.eks. “Lot 6 (Main Titles)”, “Sniper Attack”, “Charlie’s Powers” og “Charlie’s Rampage” (med en actionvariant af hovedtemaet).

Udover disse ganske solide cues, skiller Firestarter-scoret sig ikke ud fra så mange andre rent elektroniske scores nu om stunder – synthflader og diverse syntheffekter samt den obligatoriske traurige klaver.

På nær de få cues, hvor man fornemmer en flig af den gamle Carpenter, kunne Firestarter være begået af en hvilken som helst anden komponist.

2/6

Tracks: 1. Mother’s Love (3:08), 2. Lot 6 (Main Titles), 3. Are You Scared of Me? (1:00), 4. Dodge Ball Heats Up (2:16), 5. Corporate Menace (1:36), 6. Burned Hands (2:50), 7. Rainbird Fights Vicky (1:48), 8. Bless Mommy (1:21), 9. Flashback Kills (2:51), 10. Police Arrive (2:22), 11. Sniper Attack (3:44), 12. Charlie Alone (0:36), 13. Charlie’s Powers (1:53), 14. I’ll Find You (3:03), 15. Charlie’s Rampage (4:42), 16. Rampage Ends (2:52), 17. Firestarter (End Titles) (3:46)

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.