Nobody

I de gode gamle dage, altså 1980’erne og starten af 1990’erne, var gode actionfilm noget, der kom med meget jævne mellemrum.

I den sammenhæng tænker jeg på actionfilm, centreret om en hårdtslående actionhelt. For ja, Marvel-film og den slags er jo også actionfilm, men det er ikke type af actionfilm, jeg tænker på.

Actionhelteland

Jeg ved, at I ved, hvad jeg tænker på, når jeg nævner titler som Rambo: First Blood Part II (1985), Commando (1985), Above the Law (1988) og Hard Target (1993). De film hvor en maskulin ensom ulv redder dagen.

Altså actionhelteland.

Den slags film er i dag en mangelvare, men heldigvis dukker de op med jævne mellemrum. Det skete med The Equalizer og John Wick, begge fra 2014, og igen i år, 2021, med Wrath of Man. Og der er flere andre.

Nobody placerer sig solidt, kvalitetsmæssigt, blandt de nævnte film. Ikke helt så god som de tre andre, men fornem underholdning. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Den kedelige familiefar og de russiske røvhuller

Efter en fin lille prolog møder vi Hutch Mansell – vi så ham også i prologen. På overfladen en han en kedelig familiefar, bag overfladen en hårdtslående actionmand. Men vi starter med familiefaderen.

I en effektiv montagesekvens bliver det tydeligt, at Hutch har et liv, der går i ring. Stå op, glemme at køre skraldespanden frem, på arbejde, i seng. Igen og igen og igen.

Kort sagt en helt almindelig familiefar, der lever et helt almindeligt og kedeligt liv sammen med hustru og to børn. Det er i hvert fald det, vi tror. Men Hutch gemmer på en noget speciel fortid og nogle ganske specielle evner, der aktiveres efter et hjemmerøveri hos Mansell-familien.

For Hutch er ikke den nobody, som titlen hentyder til. Så under en bustur, hvor Hutch møder nogle kriminelle røvhuller, kommer den gamle Hutch tilbage. Og det er IKKE godt for de kriminelle røvhuller!

Men naturligvis er den ene af de kriminelle røvhuller i familie med et nederdrægtigt røvhul fra den russiske mafia, og Hutch må beskytte familien. Og så eksploderer filmen ellers i den ene store actionsekvens efter den anden.

For er der noget bedre end når en kedelig familiefar giver alle de slemme russiske fyre tæsk – og skyder dem i hovedet, brænder dem, stikker dem ned og meget andet godt? Nobody er for øvrigt instrueret af den russiske instruktør Ilya Naishuller – et fantastisk navn.

Actionmanden

Så er vi tilbage ved actionmanden. I 1980’erne og 1990’erne var Hollywoods paradedisciplin som sagt actionfilmen – mere specifikt den hårdkogte actionhelt, der kan håndtere det meste selv.

Det er den tradition, der bygges videre på med Nobody. Selve plottet er simpelt, og lignende fortællinger er set 1000 gange før, men når det er veludført som her, sluger man klichéerne med stor nydelse.

Bob Odenkirk, som mange vil kende fra TV-serien Breaking Bad (2008-13), er perfekt i hovedrollen. Han formår både at være en kedelig og grå familiefar og en hårdtslående actionhelt.

En ensom ulv i familiefarklæder

Et andet vigtigt aspekt er denne herlige tilgang til helten, hvor man fra starten af IKKE ved, at han er verdens største badass.

På overfladen er han kedelig og almindelig, men dybt inde er han en veltrænet superdræbermaskine. Se også bare på den helt almindelige kok i Under Siege fra 1992.

Folk som mig, og måske også dig, ELSKER så netop dét øjeblik i filmen, hvor den almindelige mand smider kludene, og den hårdtslående ensomme ulv står tilbage. Mums!

Men det vigtigste ved denne type film er jo trods alt actionscenerne, og i Nobody er de både veloplagte og opfindsomme. Og de er meget blodige. Det er kort sagt en voldsomt underholdende actionfilm, hvor spilletiden er på de herlige 90 minutter – som er perfekt, når man taler om old school actionfilm.

Hutch og John

Jeg nævnte tidligere John Wick, og den er vigtig at hive frem igen. Udover at Nobody er skrevet af Derek Kolstad, der også skrev de tre John Wick-film, så har filmen også en tone og et univers, der kan minde om det, vi ser i John Wick.

Altså det der herlige mytologiske lag, hvor man fornemmer, at Hutch måske har drukket af den samme actiongral som den gode John Wick. Så det er oplagt (som der også er planer om), at de to filmuniverser på den ene eller anden måde kan krydse hinanden.

Hvis man bare skruer lidt op for myterne hos Hutch og lidt ned for myterne hos John, så kunne man faktisk godt forestille sig, at de to mænd kunne nyde en øl sammen på en bar.

Nobody er som sagt fin underholdning. Den når ikke helt den første film om John Wick, og den er ikke på samme niveau som Wrath of Man, men mindre kan også gøre det.

Anmeldt i nr. 192 | 13/10/2021