Star Wars – The Annotated Screenplays

Da Star Wars Episode III: Revenge of the Sith havde premiere den 19. maj i år var det afslutningen på en æra, der begyndte i 1977 med den første Star Wars. 28 år og fem film senere er cirklen sluttet, og George Lucas kan endelig kaste sig over andre projekter – hvis han da kan holde fingrene fra de nu i alt seks Star Wars-film. Historien har jo vist, at Lucas er glad for at gå tilbage og pille ved filmene og rette dem til, så de passer bedre til hans “oprindelige vision”.

Efterrationaliseringernes konge

Faktisk er George Lucas om nogen efterrationaliseringernes konge. Star Wars blev først til Star Wars Episode IV: A New Hope da den havde repremiere i 1980. Da den originale trilogi havde repremiere i 1997 foretog Lucas ændringer i filmene, hvilket han hævder skete fordi ændringerne tilpassede filmene bedre til hans oprindelige vision.

Endnu flere ændringer blev foretaget med DVD-udgivelsen af de tre første film sidste år. Og med prequel-trilogien skal hele den oprindelige trilogi ses og forstås med den kombination af suspension of disbelief og efterrationalisering som kun ægte fanboys kan mønstre, hvis ikke hele heksalogiens historie skal krakelere.

Det er ikke min hensigt her at gå ind i alle de detaljer i de oprindelige film, der modsiges helt eller delvist i prequel-trilogien, men der er ikke så få af dem, og i en senere artikel vil de blive diskuteret mere indgående.

I Star Wars – The Annotated Screenplays, der udkom i 1997, noterer man sig allerede de begyndende efterrationaliseringer. Bogen er en antologi, der indeholder manuskripterne til de tre første film med en lang række forskellige kommentarer eller “annoteringer”.

Bogen er struktureret således, at den indeholder manuskripterne, der afbrydes på de steder, hvor de forskellige kommentarer passer ind. Men bogen indeholder ikke kun teksten fra de oprindelige manuskripter – de steder, hvor Special Edition-udgaverne fra 1997 præsenterede væsentlige ændringer, er disse dele af manuskripterne indsat ved siden af det originale, så ændringerne træder tydeligere frem.

Interessant læsning

Der er to typer kommentarer i bogen. Den ene type er den franskfødte dokumentarist Laurent Bouzereaus kommentarer; den anden er uddrag af interviews med mange af de involverede filmfolk, herunder bl.a. George Lucas, Irvin Kershner (instruktør af The Empire Strikes Back) og Lawrence Kasdan (manuskriptforfatter til The Empire Strikes Back og Return of the Jedi).

Bouzereau (der siden har produceret et hav af dokumentar-film til DVD-udgivelser, herunder bl.a. Indiana Jones-boksen) har til arbejdet med bogen haft adgang til alt Lucas’ originale materiale, herunder alle versioner af manuskripterne og Lucas’ personlige noter, og Beauzereau forsøger hele vejen igennem antologien at redegøre for, hvordan historien har udviklet sig. Det er for så vidt ganske interessant for alle filmenes vedkommende.

Angående Star Wars (senere med undertitlen A New Hope), gør Bouzereau opmærksom på hvor meget manuskriptet udviklede sig fra det første udkast til det endelige shooting script. Ved hver omskrivning (som der var mange af), ændrede manuskriptet sig så meget, at det oprindelige udkast er næsten ugenkendeligt som en Star Wars-film.

Men det er især kommentarerne til de to efterfølgere, der er interessante. Om The Empire Strikes Back afsløres det bl.a., at idéen om, at Vader er Lukes far først fandt vej til manuskriptet i andet udkast, hvilket kunne give ekstra næring til idéen om, at det er én stor efterrationalisering når Lucas påstår, at han allerede inden Star Wars havde hele historien planlagt.

Samme sted er der imidlertid et uddrag fra et interview med Lucas, der gør det umuligt at sige, hvorvidt Lucas havde idéen fra begyndelsen eller om det var noget han først kom på under arbejdet med manuskriptet. Det virker måske som en detalje, hvorvidt Lucas havde planlagt alt på forhånd, men i en større sammenhæng er det vigtigt, for det er en udbredt antagelse at Lucas vitterlig havde hele historien udtænkt fra begyndelsen. Derfor er det interessant, hvis det rent faktisk viser sig, at historien tog form sammen med de enkelte film.

Udviklingen af historierne i de tre film, fra første udkast til shooting script, er lang og kompliceret, men man får et levende indblik i hvor stort et arbejde der blev lagt i at finpudse manuskripterne.

Interessante interviews – og mangel på samme

Trods dette er det faktisk den anden type kommentarer – uddrag fra interviews med filmfolkene – der er mest interessante, og som i endnu højere grad fortæller om, hvordan historierne udviklede sig. Bl.a. giver kommentarerne fra Irvin Kershner et godt indblik i, hvordan mange detaljer, der blev ændret eller ligefrem opfundet på settet under optagelserne på The Empire Strikes Back – herunder ting, der er blevet klassiske elementer i den originale trilogi.

Kershners kommentarer er de mest givende i bogen, men kommentarerne fra George Lucas mangler på de steder, hvor de havde været mest interessante. F.eks. havde det været rart med en kommentar fra Lucas i forbindelse med cantina-scenen i Star Wars. I den oprindelig film skyder Han Solo koldblodigt dusørjægeren Greedo ned, men i Special Edition-udgaven fra 1997 ændrede Lucas det, så Greedo skød først! Væsentlige ændringer som disse burde have været kommenteret, men her og flere andre steder glimrer disse kommentarer ved deres fravær.

Foruden Kershner og Lawrence Kasdan, der igennem interviews begge har bidraget med de mest interessante detaljer omkring The Empire Strikes Back (og for Kasdans vedkommende også Return of the Jedi), har en række andre involverede filmfolk også bidraget med sjove detaljer – bl.a. angående design af rumskibene, kostumer, de forskellige rumvæsner osv.

Forbløffende uambitiøs

Star Wars – The Annotated Screenplays er sjov for Star Wars-fans eller folk, der bare gerne vil vide mere om hvordan de nu klassiske film faktisk blev klassiske. For det er ikke kun Lucas’ fantasi, der har gjort Star Wars til det fænomen det er blevet. Det er i lige så høj grad de øvrige involverede filmfolk, der med deres evner, idéer og visioner har levendegjort universet.

Set på den baggrund kan man ikke undgå at konstatere at Star Wars – The Annotated Screenplays er forbløffende uambitiøs. Bogen foreligger i almindelig paperback og med et layout der lader en del tilbage at ønske: det er rodet og skifter imellem enkelt- og to-spaltet som vinden blæser. Selv om det skiftende layout uden tvivl er valgt for at få kommentarerne indpasset på de rigtige steder, er det ikke pænt, og man sidder tilbage med en fornemmelse af, at bogen er blevet produceret på meget kort tid.

Katastrofal mangel på illustrationer

Det største problem er dog nok den katastrofale mangel på illustrationer – der er ingen overhovedet! Taget i betragtning hvor stor vægt der er på det visuelle udtryk i filmene, og hvor mange af kommentarerne der omhandler de visuelle effekter, og hvordan rumskibene, kostumerne og de forskellige verdener udviklede sig, er det overraskende at udgiverne satsede på en så lille publikation.

Star Wars – The Annotated Screenplays burde have været delt op i tre bind i stil med de flotte The Art of Star Wars-bøger. Ikke alene ville det have givet bedre plads til et flottere layout, men det ville også have åbnet mulighed for endnu flere kommentarer og ikke mindst de illustrationer, som teksten mangler i så høj grad.

Tilmed ville tre udgivelser i et større format have tilladt Beauzereau at lave “case studies” på bestemte scener, hvor han kunne have opstillet scener fra de forskellige udkast til manuskripterne side om side for dermed bedre at demonstrere, hvordan manuskripterne udviklede sig. Dette ville naturligvis have gjort prisen langt højere, men i betragtning af hvilket produkt man ville få for pengene er det noget, som alle Star Wars-fans ville elske at have.

I sidste ende er Star Wars – The Annotated Screenplays en sjov bog at have i sin samling af filmbøger, men det endegyldige dokument om, hvordan filmene udviklede sig fra idé til endelig film, bliver den aldrig. Dertil mangler der alt for mange kommentarer – og billeder.