Le Visionnaire

Hvad har kosmetikkoryfæet Yves Rocher at gøre med Planet Pulp? Og hvad har han at gøre med filmmusik?

Svaret er Le Visionnaire – musikken til fire dokumentariske kortfilm, der indgår i udstillingen i Maison Yves Rocher i La Gacilly i Bretagne.

Musikken er komponeret af britiske Andrew Pearce og blev udgivet i 2018 af det svenske label MovieScore Media – endnu en perle fra Mikael Carlssons label, som vi måske ellers ikke havde fået mulighed for at høre.

Wonder

Musikken præsenteres i fjorten cues, der på albummet ligger som nr. 1-12 og 22-23, mens numrene 13-21 består af en kammersuite, hvor det symfoniske score er arrangeret for flygel og violin.

Foruden symfoniorkester gør Andrew Pearce i scoret brug af kor og solovokal foruden en lillebitte smule synthesizer i et enkelt cue.

Musikken er generelt stærkt tematisk eller i det mindste melodisk orienteret og ofte i besiddelse af stor skønhed. Det overvejende stemningsmæssige indtryk er således af en luftig skønhed og det, man på engelsk betegner wonder, og som vi ikke har et tilfredsstillende dansk udtryk for.

Flere temaer

Hovedtemaet introduceres i “Daybreak (Main Theme)” (nr. 1), orkestreret hovedsageligt for flygel og senere også med let opbakning fra strygersektionen. Det er et ganske fantastisk lille tema, Pearce giver os her – uskyldigt og legende og med mere en snert af varm nostalgi.

Det minder en smule om noget, Alexandre Desplat kunne have komponeret – det har den samme enkelhed og sans for den gode melodi.

Hovedtemaet udgør også basis for “Ladies’ Chorale” (nr. 2), om end i dekonstrueret form og her orkestreret udelukkende for kvindekor. Her får vi netop den luftige skønhed og den fornemmelse af “wonder”, jeg omtalte tidligere – igen er det ganske forrygende musik.

“Father and Son” (nr. 3) gør også brug af en dekonstrueret form af hovedtemaet, men igen i et nyt arrangement og ny orkestrering. Det er et mere langsomt, tænksomt cue, men stadig i besiddelse af den optimisme, der også kendetegner de øvrige cues.

I “Great Success” (nr. 4) introducerer Pearce et nyt tema – eller måske rettere motiv. Det er en triumferende hornfanfare over flyvende strygere og flygel. Den flyvende succesfornemmelsen viger pladsen for endnu en afdæmpet variation over hovedtemaet for strygere, flygel og stille kor, inden cuet igen stiger mod himlen.

Underneden succesmotivet i cuets indledning finder vi antydningen af et andet tema, som først dukker op i fuldt udviklet form i det dynamiske, optimistiske “To the Future” (nr. 10), dog uden selve det triumferende hornmotiv.

Hornmotivet vender til gengæld tilbage i “Success at Last” (nr. 12), og her bibevares den dynamiske, triumferende tone, der indleder “Great Success”, hele vejen igennem.

Vals og komik

“A Great Idea” (nr. 5) introducerer også et nyt tema; en vals, orkestreret for flygel og plukkede strygere. I indledningen virker temaet måske en kende mere modent end hovedtemaet. Det er dog kun i indledningen, for cuet er pakket med idéer.

Senere udvikler det sig i en betydelig mere komisk retning, hvor valsen nærmest antager karakter af en art cirkusmusik. Senere igen kommer æterisk Elfman-agtigt kvindekor og soloviolin, så plukkede strygere, inden cuet slutter af med en klezmer-inspireret passage i højt tempo.

Det korte cue “The Visionary” (nr. 6) byder igen på dynamisk og tempofyldt musik med den nu velkendte fornemmelse af “wonder”, bl.a. igen med brug af kvindekor og endnu en variation på harmonierne fra hovedtemaet.

Actionmusik

Scorets længste cue er “The Genius Suite” (nr. 7), som man måske kunne forvente ville være en suite af scorets temaer. Det er dog ikke tilfældet. Efter en langsom, afdæmpet indledning, lader Pearce musikken udvikle sig i nærmest episk retning – storladent og smukt – inden et romantisk tema af meget klassisk Hollywood-tilsnit melder sin ankomst.

Senere følger en smule atmosfærisk underscore med soloviolin og kvindevokal, inden vi præsenteres for en passage af regulær suspense, der mod slutningen af cuet udvikler sig til decideret actionmusik af meget høj kvalitet.

Disse tonale skift betyder, at “The Genius Suite”, sammen med det følgende cue, er den komposition i scoret, der adskiller sig mest fra resten. Det betyder bestemt ikke at cuet er dårligt. Tværtimod er musikken virkelig god, og jeg er især imponeret over Pearces dynamiske actionmusik.

“Far and Beyond” (nr. 8) er det ene cue på albummet, der gør brug af en smule synthesizer. Synthen bruger Pearce til at etablere en hurtig ostinato, hvorover strygere og senere kirkeorgel lægger sig. Tonen er her indledningsvist ganske dyster, men fornemmelsen af “wonder” sætter ind omtrent halvvejs, da kvindekoret melder sin ankomst. Det dramatiske bibeholdes dog til det sidste.

John Barry og James Horner

Med “Beautiful Trek” (nr. 9) er vi tilbage i den luftige stil fra tidligere, og måske er det bare mig, der hører spøgelser, men Pearces opbygning af cuet og det langsommelige tempo minder mig i høj grad om noget, John Barry kunne have komponeret.

I det smukke og dynamiske cue “Feminine Beauty” (nr. 11) er det til gengæld James Horner, jeg bliver mindet om – mere specifikt Horners musik fra A Beautiful Mind.

De to sidste cues ligger ved albummets slutning – efter de ni tracks, der udgør kammersuite-udgaven af scoret. “Today” (nr. 22) er endnu et optimistisk cue, hvor afdæmpet kvindekor antyder temaet fra “To the Future” over en dynamisk strygerostinato, inden temaet vokser frem i blæsersektionen. Endelig er “La Maison Stomp” (nr. 23) et kort stykke jazz med flygel og trommer.

Kammersuite med egen identitet

Som om selve scoret ikke var nok, får vi på albummet som nævnt også en indspilning af scoret i kammerformat, orkestreret for én violin og ét flygel, glimrende fremført af solisterne Miriam Kramer og Ben Dawson.

Herigennem formår Pearce at give scoret et helt andet udtryk, der gør at suiten ikke bare kan opfattes som et sjovt supplement til det egentlige score, men opnår sin egen markante identitet.

Vidunderligt score

Le Visionnaire er et vidunderligt score, for et score er det – også selvom det kommer fra noget så specielt som dokumentarkortfilm, der er lavet til en udstilling om en afdød kosmetikfabrikant.

Jeg må med skam erkende, at jeg ikke kendte Andrew Pearce, før jeg hørte Le Visionnaire, men Pearce er i den grad kommet på min radar som en mand, jeg vil holde øje med.

Han har indtil videre primært komponeret musik til tv-serier og særligt i Frankrig, men derudover har han virket som orkestrator og dirigent på en række spillefilm, hvoraf den største titel formentlig er Furious 6 (2013), der havde musik af den talentfulde spanske komponist Lucas Vidal.

Jeg håber virkelig, at Pearce får en chance for at komponere musik til spillefilm, for han er unægteligt ekstremt talentfuld. Selvom Le Visionnaire måske ikke er et score fra en film i traditionel forstand, vil jeg på det varmeste anbefale alle filmmusikentusiaster at få fat i scoret; man bliver ikke skuffet!

Nummerliste:
1. Daybreak (Main Theme) (1:53)
2. Ladies’ Chorale (1:40)
3. Father and Son (1:24)
4. Great Success (1:34)
5. A Great Idea (1:56)
6. The Visionary (0:58)
7. The Genius Suite (5:44)
8. Far and Beyond (1:36)
9. Beautiful Trek (2:36)
10. To the Future (1:46)
11. Feminine Beauty (3:26)
12. Success at Last (1:50)
13. Le Visionnaire Chamber Suite 1: Prelude (Daybreak) (1:45)
14. Le Visionnaire Chamber Suite 2: Chorale (1:40)
15. Le Visionnaire Chamber Suite 3: Scherzo (A Great Idea) (1:18)
16. Le Visionnaire Chamber Suite 4: Impromptu (The Visionary) (0:56)
17. Le Visionnaire Chamber Suite 5: Romance (Beautiful Trek) (2:26)
18. Le Visionnaire Chamber Suite 6: Waltz (Open for Business) (1:27)
19. Le Visionnaire Chamber Suite 7: Nocturne (Seduction) (1:20)
20. Le Visionnaire Chamber Suite 8: Vocalise (Father and Son) (2:52)
21. Le Visionnaire Chamber Suite 9: Appassionata et Coda (Feminine Beauty) (2:52)
22. Today (1:37)
23. La Maison Stomp (0:40)

Total spilletid: 45:16

Anmeldt i nr. 161 | 13/03/2019