King Kong

John Barry skal engang have sagt noget i retning af, at han ikke så meget komponerede musik til de billeder, der på et givent tidspunkt løb hen over lærredet, som han komponerede musik med udgangspunkt i den enkelte films følelsesmæssige kerne.

Det er en sandhed med væsentlige modifikationer, men hvis man kigger ud over Barrys samlede oeuvre, kan man godt fornemme, at det ret ofte var sandt.

Ikke desto mindre er der naturligvis mange eksempler på, at Barry også gik den klassiske vej og komponerede cues, der i langt højere grad afspejlede præcis det, der foregik på lærredet, og her står King Kong som et glimrende eksempel.

Det skyldes måske til dels også den måde, Barry var tvunget til at arbejde på, for produktionen var plaget af tekniske problemer, hvilket betød, at Barry måtte komponere musikken i mindre bidder, uden at have set hele filmen fra ende til anden.

Første filmscore i USA

King Kong var Barrys andet score i 1976 efter det glimrende score til Robin and Marian, og markerede det første filmscore, Barry komponerede, mens han var bosat i USA – hvad han skulle fortsætte med at være resten af sit liv.

Barry var indledningsvist taget til USA for at komponere musikken til tv-miniserien Eleanor and Franklin (også fra 1976), men til at begynde med boede han på hotel, da han kun forventede at skulle være i staterne midlertidigt.

Da han snart fik massevis af tilbud om at komponere musik til amerikanske film, endte det dog med, at Barry slog sig ned i USA – først i Los Angeles, siden i Oyster Bay, New York.

Typisk og atypisk

Barry har i interviews udtalt, at han med vilje lod være med at lytte til Max Steiners ikoniske, banebrydende score til den oprindelige King Kong fra 1933, og jeg kommer da heller ikke til at foretage sammenligninger mellem Barrys score og Steiners, der i øvrigt vil blive anmeldt her på Planet Pulp ved en senere lejlighed.

Uanset om Barry så havde lyttet til Steiners score eller ej, kan man næppe forestille sig, at Barry havde ladet det få nogen indflydelse; det var bare ikke hans facon.

King Kong er på en del måder et typisk Barry-score for denne periode, men også lidt atypisk ved, at det i så høj grad reflekterer præcis, hvad der foregår på lærredet samt ved, at det primære, melodiske hovedtema anvendes betydeligt mindre, end man ellers kunne forvente af Barry.

Men tilgangen er derudover den samme: Vi har at gøre med den langsommelige, “episke” Barry-lyd, baseret på overlejrende ostinati og gentagelser af mindre fraser, der gives fra den ene orkestersektion til den næste og hyppigt suppleres af andre fraser eller melodier i kontrapunkt.

At hovedtemaet bruges mindre end i mange andre Barry-scores fra denne periode betyder, at der er mere plads til andre tematiske idéer, primært et antal mindre motiver foruden to andre temaer, der dog optræder langt mere flygtigt.

Flere temaer og mange motiver

Selvom der ikke er nogen tvivl om, at det smukke kærlighedstema, der er hovedtemaet, udgør scorets melodiske anker, så er det faktisk nogle af de motiviske idéer, der fylder mest i scoret.
Scoret er faktisk fyldt med mindre motiver, og ikke mindre end syv af dem – der er flere end dem – fungerer som tilbagevendende motiver.

Dertil kommer hovedtemaet, der også vender tilbage adskillige gange, foruden et minimalt udviklet tema, der høres to gange. Endelig er der yderligere et fuldt udviklet tema, der imidlertid kun høres en enkelt gang.

Det er ikke fordi Barrys scores normalt mangler tematisk sammenhængskraft, men hyppigt sker det i form af ét eller måske to temaer, der bruges meget hyppigt, nogle gange nærmest konstant.
Her er det i form af et hovedtema og mere end en håndfuld mindre motiver. Det resulterer i et ekstremt sammenhængende og ganske varieret score, der tilmed er polstret af nogle få source-cues.

Komplet udgivelse

Inden jeg går nærmere ind i min omtale af musikken, skal jeg lige gøre opmærksom på, at anmeldelsen er baseret på Film Score Monthlys udgivelse af det komplette score, der udkom i 2011.

Udgivelsen fylder i alt to skiver: Filmscoret ligger på CD#1, og på CD#2 ligger det oprindelige album, der første gang udkom i 1976. Endelig ligger der på CD#2 også en række alternative indspilninger af nogle cues.

Jeg kommer dog til at koncentrere mig udelukkende om selve filmscoret, dvs. CD#1 i FSM’s udgivelse.

Smukt hovedtema

Scoret starter dystert atmosfærisk med “Main Title”, der også indeholder et par af scorets mindre motiver. “Main Title”-cuet er på mange måder symptomatisk for scorets generelle lyd, der ofte bedst beskrives som forskellige typer af atmosfærisk underscore, uden at det dog i dette tilfælde betyder, at musikken er uden temaer eller motiver.

Den anden skæring, der består af tre sammensatte cues, “Ship at Sea/Strange Tale/Hey Look”, introducerer scorets hyppigst tilbagevendende motiv. Det er et dystert atmosfærisk motiv på 4-5 toner for fløjte over lave, rumlende strygere.

Dette motiv dukker op i 13 af scorets 29 cues, og gennem hele historien; på sin vis kan man derfor sige, at det er dette motiv, der udgør scorets egentlige hovedtema, men der er altså tale om et motiv og ikke et decideret tema.

Senere i samme cue får vi den første antydning af selve hovedtemaet, der udfoldes helt i det følgende cue “Montage” (nr. 3).

Hovedtemaet er et klassisk Barry-tema – langsomt, romantisk og virkelig smukt. I ”Montage” høres det indledningsvist for strygere og træblæsere, hvor strygerne bærer selve melodien, inden messingblæserne senere kommer ind.

Der er næppe nogen, der vil sige, at hovedtemaet fra King Kong er Barrys bedste – konkurrencen er hård! – men der er alligevel tale om et vidunderligt tema af den slags, som Barry syntes at kunne hælde ud af ærmet.

Hovedtemaet høres i samlet syv af scorets cues, hvilket er usædvanligt lidt for et Barry-score, men det betyder til gengæld, at hovedtemaet bibeholder sin fulde følelsesmæssige effekt, hver gang det høres.

Det andet fuldt udviklede tema dukker første og eneste gang op i “The Island” (nr. 5) – endnu et langsomt, romantisk tema i klassisk Barry-modus, indledningsvist for strygere og flygel og med lidt diskret junglepercussion i baggrunden. Senere høres også et skønt B-tema for fløjte.

Atmosfære og action

Hovedparten af King Kong-scoret består imidlertid af ovennævnte atmosfæriske underscore med passager af action undervejs.

I løbet af scoret afslører Barry sine motiver drypvist, ligesom han bliver ved med at anvende de motiver, han allerede har etableret.

Der er for hovedpartens vedkommende tale om simple motiver, fremført af messingblæserne, alle associeret med titelpersonen og alle ganske brutale i deres enkelhed. Adskillige af motiverne høres i “Chase/Trap” (nr. 16).

Et af motiverne – det hyppigst forekommende – er dog mere rendyrket atmosfærisk af natur end egentlig brutalt, og fremføres da også oftest af strygerne. Det dukker første gang op i ”The Hole”, som er det andet cue i nr. 11, der består af i alt fire cues.

Bedste materiale fra øen

Undervejs bliver vi også vidner til nogle relativt sjældent forekommende elementer hos Barry, bl.a. brugen af junglepercussion, som Barry bruger i de fleste af de cues, der foregår på øen.

Junglepercussion indgår (sammen med anden percussion) som et fremtrædende element i de to ”Night Wall”-cues (nr. 8-9), der også byder på kor, der intonerer ”Kong, Kong, Kong”. De to cues må regnes for source cues, men de glider ubesværet ind i selve scoret.

Generelt er noget af scorets bedste materiale – både af den atmosfæriske underscore og regulær action – i de cues, der er fra handlingen på øen.

Vi får endnu en fin fremførsel af hovedtemaet i “Dwan Alone/Jack & Dwan” (nr. 7), der er den fine stemningsfulde musik i de to “Night Wall”-cues, glimrende atmosfærisk underscore i “Jungle/The Hole/Camp Site/Dwan Scared” (nr. 11) og fin actionmusik i både ”Ravine” (nr. 14) og “Acknowledge/Crater/Snake Fight” (nr. 15).

“Waterfall” (nr. 13) fortjener også at blive nævnt for den fine effekt, Barry gør brug af som musikalsk fortolkning af vandfaldet: Et dramatisk flygelmotiv med let ekko-effekt.

Hen mod slutningen af scoret får vi også et typisk Barry-trick i form af den utroligt kitschede “Presentation” (nr. 21), der i bund og grund er en discoversion af det romantiske hovedtema, spiffet op med guitar og trommesæt.

Imponerende dramatisk score

King Kong er et imponerende dramatisk score, som imidlertid sjældent figurerer nær toppen af folks lister over Barry-favoritter. Det er faktisk ufortjent, for selvom det måske afviger en smule fra Barrys norm, er musikken af ubestridelig høj kvalitet, og så er det en vidunderligt varieret lytteoplevelse.

Nummerliste:

CD#1:

Film Score:
1. Main Title (2:17)
2. Ship at Sea/Strange Tale/Hey Look (3:12)
3. Montage (1:56)
4. Fog Bank (1:34)
5. The Island (2:46)
6. Day Wall (3:34)
7. Dwan Alone/Jack & Dwan (3:19)
8. Night Wall Part 1 (4:47)
9. Night Wall Part 2 (2:08)
10. Celebration (0:45)
11. Jungle/The Hole/Camp Site/Dwan Scared (2:50)
12. Prisoner (2:06)
13. Waterfall (2:22)
14. Ravine (2:21)
15. Acknowledge/Crater/Snake Fight (4:57)
16. Chase/Trap (4:16)
17. Capture (1:04)
18. Super Tanker (1:26)
19. Dwan Falls (2:57)
20. Petrox Marching Band (1:35)
21. Presentation (2:35)
22. Kong Escapes (2:02)
23. Into a Bar (1:29)
24. Get Smashed/Alone in a Bar (2:18)
25. Kong’s Hand (0:37)
26. Church Organ (0:41)
27. World Trade Center (2:30)
28. Jack in Pursuit (1:45)
29. Kong’s Heart Beat/End Title (4:27)

Total spilletid CD#1: 70:36

CD#2:

1976 Soundtrack Album:
1. The Opening (2:17)
2. Maybe My Luck Has Changed (1:53)
3. Arrival on the Island (2:46)
4. Sacrifice/Hail to the King (7:09)
5. Arthusa (2:19)
6. Full Moon Domain/Beauty is a Beast (4:24)
7. Breakout to Captivity (4:09)
8. Incomprehensible Beauty (2:56)
9. Kong Hits the Big Apple (2:36)
10. Blackout in New York/How About Buying Me a Drink (3:24)
11. Climb to Skull Island (2:30)
12. The End is at Hand (1:45)
13. The End (4:31)

Spilletid: 42:39

Bonus tracks:
14. Main Title (alternate) (2:16)
15. Fog Bank (alternate) (1:36)
16. Day Wall (alternate) (3:15)
17. Night Wall Part 1 (alternate) (5:07)
18. Night Wall Part 2 (alternate) (2:07)
19. Trap (alternate) (3:10)
20. Presentation (alternate #1) (2:35)
21. Presentation (alternate #2) (3:19)
22. End Title (alternate) (3:28)

Spilletid: 26:53

Total spilletid CD#2: 69:32

Samlet total spilletid: 140:08 (2 t, 20 min, 8 sek)

Anmeldt i nr. 156 | 13/10/2018