Everything is Permitted – The Making of Naked Lunch

Nogle bøger er umulige at oversætte til film. En af den slags bøger er forfatteren William S. Burroughs’ roman Naked Lunch (1959), lige indtil det lykkedes body horror-mesteren David Cronenberg at gøre det umulige og at lave en film ud af romanen i 1991.

Cronenbergs film er dog ikke en ligefrem filmatisering; i stedet lavede han en film om bogens fødsel – og sikke en fødsel!

Cronenberg var på det tidspunkt en stor favorit blandt filmelskere og anmeldere efter succeserne med The Fly (1986) (dansk: Fluen) og Dead Ringers (1988) (dansk: Blodbrødre).

Sammen med arthouse-filmproducenten Jeremy Thomas tog Cronenberg udfordringen op med at lave Naked Lunch-filmen.

På grund af bogens omdømme var der særlig interesse om filmen, og redaktøren Ira Silverberg sammensatte derfor bogen Everything is Permitted – The Making of Naked Lunch, der går bag kulisserne på filmen.

Essay-samling møder billedbog

William S. Burroughs (1914-1997) lægger ud med en fin introduktion. Hans roman ved udgivelsen vakte ramaskrig i den amerikanske litteraturverden med sin anti-narrative struktur, brug af bandeord, homo-sex og vulgære beskrivelser fra det fiktive Interzone. Ikke just en New York Times-bestseller!

I forordet udtrykker Burroughs begejstring for Cronenbergs værker glæde over, at Cronenberg blev den, der lavede Naked Lunch-filmen. Der er også et essay, der kort og godt forklarer hans forfatterskab.

Cronenberg selv kommer omkring sin proces med omskrivningen fra bog til film. Burroughs’ forfatterskab har altid haft en betydning for Cronenbergs filmsprog.

Begge har en fascination af menneskekroppen med alt, hvad det indebærer, især de klamme sager. Interessen for insekter går også igen.

Cronenberg sammenligner samarbejdet med Burroughs med den vigtige scene fra The Fly, hvor Jeff Goldblums krop bliver blandet sammen med en flue. Ud af deres proces kom også et hybrid-værk, der indeholdt begge kunstneres kendetegn.

Mange af bogens sider indeholder stillbilleder fra filmen, der for det meste genfortæller handlingen som en billedbog, dog ikke en af den slags for de små læsere.

Mange “making of”-bøger fra 1990’erne havde tendens til at gøre det, så hvis man ikke har set Naked Lunch, er det bedre at springe de sider over. For det er en film, der er bedst at se uden for meget forhåndsviden.

Fra roman til film

Cronenberg og produceren Jeremy Thomas ville have filmet Naked Lunch i Mellemøsten, men så kom Golfkrigen og ødelagde den mulighed.

De endte med at måtte filme det hele i indendørsstudier i Cronenbergs hjemby Toronto, Canada.

Interzone var alligevel et surrealistisk, fiktivt sted fra Burroughs’ hjerne, så det endte med at give filmen et specielt look, skabt af den dygtige scenograf Carol Spier og smukt filmet af filmfotografen Peter Suschitzky. Man kan se de fine produktionstegninger fra Spiers hånd i de sider om filmproduktionen.

Peter Weller, der spillede hovedrollen, fortæller om sit arbejde på Naked Lunch. Han fokuserede på at lægge rollen meget tæt op ad Burroughs’ særlige personlighed, og det kan man godt mærke, når man ser Wellers skuespil.

Andre dygtige skuespillere som Judy Davis, Ian Holm, Julian Sands og Roy Scheider kommer også med kommentarer om deres roller.

Cronenberg fortæller videre om sit mål med Naked Lunch. Han er en af de filmskabere, der er god til at fortælle om sine værker, og han lægger ikke skjul på sin begejstring for Burroughs’ hovedværk.

Det kunne have været spændende at se Cronenberg tackle andre Burroughs-bøger så som Nova Express (1964) eller The Soft Machine (1961).

Jody Duncan fra det gode special effect-magasin Cinefex har skrevet en fin artikel, der kommer omkring de bizarre effekter i Naked Lunch.

Det samme effektfirma, der stod bag de Oscar-vindende makeup-effekter fra The Fly, tog sig af insekt-skrivemaskinerne, de såkaldte Mugwumps, og andre mærkelige kreationer.

Er man særlig interesseret i gammeldags effektarbejde, er der meget guf at hente i den artikel, der også viser skitser og billeder af de forskellige væsener.

Lidt tynd læsning for Cronenberg-fans

Everything is Permitted – The Making of Naked Lunch er interessant læsning, så længe det varer, og bogen kunne sagtens have været længere.

En mere fyldestgørende bog om produktionen havde været dejligt, især da Naked Lunch, som altid for Cronenbergs film, har mange lag at udforske.

Om ikke andet kan bogen bruges som en appetitvækker på at se Naked Lunch og blive blæst omkuld af dens galskab.

Anmeldt i nr. 150 | 13/04/2018