Warlock

Personligt har jeg en svaghed for den halvfjollede tidsrejsefilm Warlock, hvor en heksemester fra 1600-tallets New England flygter til nutiden, skarpt forfulgt af den heksejæger, der oprindeligt fangede ham.

Filmen er en omgang kulørt 1980’er-ramasjang og solidt underholdende, men man overbeviser næppe mange om, at der er tale om stor filmkunst.

Til gengæld lykkedes det producenterne at sikre sig Jerry Goldsmith som komponist på filmen, og Warlock blev dermed endnu én i den lange række af film, som Goldsmith komponerede musik til, der rent kvalitativt ikke står mål med Goldsmiths talent.

Delte meninger

Scoret er der delte meninger om. Flere af de toneangivende filmmusikanmeldere giver således Warlock-scoret en ret lunken anmeldelse og antyder bl.a., at Goldsmith ikke havde hjertet med sig i arbejdet.

Det er jeg slet ikke enig med dem i. Faktisk synes jeg, Warlock er et gennemført fornøjeligt score fra ende til anden – langt fra at være i Goldsmiths superliga, men også langt fra at være blandt den dårligste del af hans scores.

I mange år var Warlock udsolgt fra forlaget, Intrada, der udgav det oprindelige album med en spilletid på omkring 55 minutter. Men i 2015 udgav Intrada en ny version af scoret – en komplet og remastered udgave med en spilletid på lige knap 72 minutter. Det er denne udgave, nærværende anmeldelse er baseret på.

Dygtig integration af synthesizede elementer

Warlock er komponeret for en blanding af symfoniorkester og synthesizer, og som det var karakteristisk for mange af Goldsmiths scores fra de sene 1980’ere, er mængden af synthesizede elementer ganske, ganske høj.

I nogle af Goldsmiths scores går de elektroniske elementer ud over helhedsindtrykket af scoret, bl.a. fordi de synthesizede lyde i nogle tilfælde fremstår meget uddaterede og – fra nutidens synspunkt – ufrivilligt komiske.

Men generelt var Goldsmith forrygende dygtig til at integrere de elektroniske dele godt med de symfoniske, og det synes jeg faktisk også er tilfældet med Warlock. Ikke dermed sagt, at alle de synthesizede elementer i musikken er lige vellykkede, men de indgår som et strukturelt bærende element i musikken på lige fod med symfoniorkestret og er altså ikke bare staffage.

I Warlock-scoret synes jeg, Goldsmith har succes med den udstrakte brug af electronica, men der er uden tvivl mange, der vil mene, at de mange synthesizede dele af scoret får det til at fremstå uddateret og endda kikset.

Tematisk drevet

Warlock er et tematisk drevet score, der er bygget op omkring tre tilbagevendende musikalske idéer. Først og fremmest er der et tema for titlens Warlock – et let fanfare-agtigt motiv på 11 toner, der imidlertid oftest høres i en trunkeret udgave med kun 6 toner.

Warlock-temaet høres første gang i starten af “The Sentence” (nr. 1), fremført på synthesizer med en lyd, der tilnærmer sig blæseinstrumentet serpent. Temaet høres i næsten alle scorets 18 cues – “A Witch Among Us” (nr. 14) er den enlige undtagelse – og udgør som sådan scorets primære musikalske identitet.

Det andet af de tre musikalske koncepter, Warlock er bygget op omkring, høres faktisk i samtlige cues, og består af et lille percussionmotiv – bl.a. fremført på xylofon – der er mikset, så det veksler mellem venstre og højre kanal. Dertil kommer som regel en lille smule ekkoeffekt, der giver motivet en smule mystik.

Der er som sådan ikke tale om et “tema” – der er ingen melodi, kun en rytmisk oscilleren mellem venstre og højre kanal – men motivet er klart genkendeligt og ligesom Warlock-temaet varierer Goldsmith det ofte undervejs.

Den sidste af de tre tilbagevendende musikalske idéer er temaet for heksejægeren Redfern. Her er der tale om et betydeligt mere udviklet tema med et let højtideligt, nærmest salmeagtigt præg, der første gang høres i “The Sentence”, umiddelbart efter Warlock-temaet.

Goldsmith bruger imidlertid Redferns tema langt mere sparsommeligt i løbet af scoret, og det dukker kun op en lille håndfuld gange – foruden i det indledende cue får temaet sit mest prominente gennemløb i filmens klimaks, cuet “Salt Water Attack” (nr. 17).

Fin underscore

Selvom Warlock kommer til at fremstå som et solidt tematisk forankret score – især på grund af Warlock-temaet og det lille percussionmotiv – er der naturligvis også en del utematisk underscore undervejs, særligt i form af suspense- og actionmusik samt passager bestående af atmosfærisk underscore.

Her er det bl.a. at andre filmmusikanmeldere har fundet scoret kedeligt – med undtagelse af dele af actionmusikken – og det er lige her, at jeg er temmelig uenig. Faktisk formår Goldsmith at gøre hovedparten af den utematiske underscore interessant og engagerende, og da især suspense- og actionmusikken.

Her er der en del rigtig fine cues, bl.a. “Old Age” (nr. 7) med sine Bernard Herrmann-agtige hvirvlende strygere og “The Weather Vane” (nr. 11), der sammen med “Salt Water Attack” er ét af scorets actionhøjdepunkter. Der er også både fin suspense og glimrende Goldsmith-action i “Nails” (nr. 12), og den tidligere omtalte “A Witch Among Us” er et fint atmosfærisk cue.

Solidt arbejde

Helt generelt synes jeg bare, at Warlock er et temmelig fint score, der ikke helt fortjener det noget blakkede ry, som nogle af de væsentlige udenlandske filmmusikanmeldere har givet det.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at Goldsmith havde brugt det fine tema for Redfern noget oftere som modvægt mod Warlock-temaet, men den sparsomme brug af Redferns tema betyder til gengæld, at det virker så meget desto bedre, når det endelig dukker op.

Warlock er på ingen måde blandt Goldsmiths bedste scores, men der er tale om overordentligt solidt arbejde og et score, hvor Goldsmith på én eller anden måde har fået de symfoniske og de elektroniske dele af scoret til at spille fint sammen uden at sammenblandingen er gået ud over helhedsindtrykket.

Nummerliste:
1. The Sentence (4:09)
2. Ill Wind (2:11)
3. Time Warp* (1:34)
4. The Ring (2:31)
5. Like A Father* (2:06)
6. The Trance** (6:17)
7. Old Age (4:15)
8. The Rope* (0:52)
9. Growing Pains (5:47)
10. He Was Here* (2:56)
11. The Weather Vane (5:10)
12. Nails (4:30)
13. The Terminal* (1:28)
14. A Witch Among Us* (4:15)
15. The Uninvited (4:59)
16. The Headstone* (2:39)
17. Salt Water Attack (8:51)
18. The Salt Flats (7:23)

Total spilletid: 71:53

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015