Timeline (afvist score)

Richard Donners Timeline, baseret på Michael Crichtons roman af samme navn, var en filmproduktion med store problemer. Dårlige reaktioner fra testpublikummer førte til, at filmen blev klippet om hele to gange.

I den proces måtte Richard Donner sige farvel til Jerry Goldsmith, der havde komponeret musikken til filmen, for med de mange ændringer, passede Goldsmiths score ikke længere til filmens nye klipning, og Goldsmith havde ikke tid til at vende tilbage og foretage de nødvendige justeringer.

Dels var Goldsmith på dette tidspunkt allerede alvorligt syg af den kræftsygdom, der førte til hans død året efter, og dels var han i gang med at komponere det, der skulle blive hans sidste score: Looney Tunes: Back in Action (2003). Donner hentede i stedet den unge, dygtige opkomling Brian Tyler ind for at levere et nyt score til filmen.

Idet Goldsmiths score allerede var optaget og idet Varèse Sarabande i 2004 sendte det på gaden, er vi i dag i den situation, at vi kan høre både Goldsmiths ubrugte score og Tylers erstatningsscore.

Langt fra Goldsmiths stærkeste

Lad mig sige med det samme: Timeline er ikke noget dårligt score. Men lad mig også sige, at jeg tror mange udenlandske filmmusikanmeldere har ladet nostalgien løbe af med sig, når de har givet Timeline endog særdeles positive anmeldelser.

Det er rigtigt, at Timeline, da det udkom, var det sidste “nye” Jerry Goldsmith-score nogensinde, men det betyder ikke, at bedømmelsen af det bør blive overdrevet favorabel.

Timeline er et fint Goldsmith-score, men det er som helhed set langt fra Goldsmiths stærkeste fra den sene del af hans karriere. Kigger man isoleret på actionmusikken, er Timeline et overordentligt stærkt score, og faktisk er et track som “Prepare for Battle / Victory for Us” (nr. 13) hele CD’ens pris værd i sig selv.

Og der er også andre stærke actioncues fra Timeline-scoret, men de kommer ind imellem atmosfærisk underscore, der desværre er knap så interessant.

Elleve minutters fryd

Timeline er komponeret hovedsageligt for symfoniorkester, men som Goldsmith så ofte gjorde, anvendte han også en del synthesizer. Mest prominent er en synthesizet “horn”-lyd, der anvendes hele vejen igennem scoret i forbindelse med det primære actionmotiv.

Her må jeg være helt ærlig og sige, at jeg har svært ved at forlige mig med lyden, der i mine ører står i grel kontrast til den fine symfoniske musik. Et tydeligt eksempel på synth-hornet høres i begyndelsen af “A Hole in the Wall” (nr. 7).

Der er tilløb til et klassisk Goldsmith-hovedtema i noget af actionmusikken, bl.a. i “Ambushed” (nr. 10), men dette tema høres kun fuldt udviklet nogle få gange. Derudover udgøres den røde tråd særligt af det tidligere nævnte actionmotiv, der første gang dukker op i “No Pain” (nr. 3), men som høres gang på gang i løbet af de ca. 48 minutters spilletid. Endelig komponerede Goldsmith et særdeles fint og attraktivt kærlighedstema, der høres i bl.a. “Move On” (nr. 8).

Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det er actionmusikken, der rykker, og cues som “Find Marek” (nr. 5), “A Hole in the Wall” (nr. 7) og “Ambushed” (nr. 10) er en fryd at høre som gammel Goldsmith-fan – synthesizerhorn eller ej!

Scorets pièce de résistance er imidlertid det over 11 minutter lange dobbeltcue “Prepare for Battle / Victory for Us”, der som sagt faktisk er hele CD’ens pris værd. Her trækker Goldsmith alle stopklodser ud, og der er ganske enkelt tale om fabelagtig Goldsmith-action som kun Goldsmith kunne skrive det.

Kun nødvendig for inkarnerede Goldsmith-fans

Når nu der faktisk er så meget rigtig godt actionmusik på Goldsmiths score til Timeline, hvorfor er helhedsoplevelsen af albummet så knap så godt? Jo det er det, fordi resten af numrene er langt mindre interessante.

“The Dig” (nr. 1) er da et ganske atmosfærisk cue, der er noget aldeles habilt actionmusik i “No Pain” (nr. 3) og der er da også noget udmærket suspensemusik i både “To Castlegard” (nr. 4) og “The Rooftop” (nr. 6).

Men det ændrer ikke på, at Goldsmith tidligere har begået langt bedre cues inden for samme genrer, og at noget af underscoren på Timeline faktisk tangerer det let kedelige.

Slutresultatet er, at jeg særligt lytter til en lille håndfuld cues med en samlet spilletid på rundt regnet 20-25 minutter. Det efterlader 20-25 minutters score, som jeg kun sjældent hører, selv om musikken ikke som sådan er dårlig – Goldsmith har bare præsteret langt bedre tidligere.

Selv om der ikke er noget, jeg hellere ville end at give Jerry Goldsmiths næstsidste score en fremragende anmeldelse og topkarakter, så kan jeg ikke få mig selv til at gøre det, og i sidste ende vil jeg faktisk vove den påstand, at Brian Tylers erstatningsscore er det bedre af de to Timeline-scores.

Os inkarnerede Goldsmith-fans skal selvfølgelig have Timeline stående på hylden – om ikke andet så for de 11 minutters ren fryd, der er “Prepare for Battle / Victory for Us”. Alle andre kan med fordel koncentrere sig om andre actionscores fra Goldsmiths lange og glorværdige karriere.

Nummerliste:
1. The Dig (4:10)
2. Cornflakes (2:05)
3. No Pain (3:11)
4. To Castlegard (2:37)
5. Find Marek (1:56)
6. The Rooftop (4:21)
7. A Hole in the Wall (2:28)
8. Move On (6:58)
9. Be Careful (1:28)
10. Ambushed (1:13)
11. Setting Up (2:13)
12. Greek Fire / Light the Arrows (2:32)
13. Prepare for Battle / Victory for Us (11:12)
14. To My Friends (1:41)

Total spilletid: 48:05

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015