Timeline

Timeline kostede den nette sum af 80 millioner dollars – hvoraf den kun tjente ca. halvdelen ind. Og når man har set filmen, håber man, at nogen sidder tilbage med psykologiske tømmermænd.

Timeline er som film total ligegyldig, og som adaption af romanen af samme navn er den middelmådig. Og det kan faktisk godt undre mig, når vi ser på, hvem der skulle lave filmen.

Donner – et stort navn fra fortiden

Instruktøren Richard Donner havde en stor karriere bag sig, og vi ligger trykket på bag, før han satte sig i førersædet på Timeline.

Titler som The Omen (1976), Superman (1978), The Goonies (1985) og naturligvis Lethal Weapon-filmene (1987, 1989, 1993 og 1998) vidner om gode og meget succesfulde film.

Men med Timeline har Donner ikke ramt dagsformen, og det er ærgerligt, da Michael Crichtons bog ellers er oplagt materiale til en succesfuld film.

En mand dukker op i en ørken i USA, og kort efter dør han. Scenen skifter til Frankrig, hvor professor Edward Johnston leder en udgravning. Udgravningen er finansieret af et stort amerikansk firma, og da Edward forsvinder, må sønnen Chris sammen med en lille gruppe et smut tilbage i tiden til 1400-tallets Frankrig.

Hvorfor og hvordan vil jeg ikke røbe her, men kan konstatere, at filmen på mange områder følger bogen uden at inddrage bogens mere intelligente elementer om fiktion vs. fakta. Det er sgu’ noget skidt, og det gør også filmen lidt kønsløs.

Potentiale smides på tidsgulvet

De potentielt interessante tidsparadokser udelades eller behandles meget overfladisk, så som tidsrejsefortælling og science fiction er filmen også ganske uhjælpelig. Desværre, da man har haft alle muligheder for at lave en god film.

At der var noget helt galt med produktionen er tydeligt, når man ved, at Donner hele to gange blev bedt om at klippe det færdige produkt om. Pengemændene på Paramount havde fået koldsved, så man håbede, at nye scener og en anden rækkefølge af centrale scener ville redde filmen.

At filmen skulle klippes om gjorde også, at Jerry Goldsmiths score blev erstattet af et nyt af Brian Tyler – begge scores er dog udkommet, så man kan høre dem begge. Og personligt gad jeg godt se den version, som Goldsmiths musik var komponeret til – den kan næsten kun være bedre.

Filmens helt store problem er, at det føles som om, at den konstant er lidt bagud. Som om den er ude af sync; som om man ikke har kunnet komme ind til kernen i fortællingen. Og et helt stort problem er, at filmen faktisk også fremstår ganske rodet og stort set blottet for spænding.

Lidt herlig og kedelig

Alligevel er det en film, jeg har en lille svaghed for, så jeg ser den faktisk med jævne mellemrum – om det så fortæller mere om filmen end om mig, må du selv vurdere.

Rent visuelt er den som sådan pæn og nydelig om end lidt kedelig og anonym. Der er kastet mange dollars efter at genskabe middelalderen, flere scener er flotte, og filmen er da også stort set blottet for CGI. Men andre steder ligner filmen noget fra Horsens Middelaldermarked – om du så ser det som et kritikpunkt, eller som en styrke, er igen op til din personlige smag.

Som filmatisering halter Timeline desværre, og det kan godt undre: Crichtons tekst er som en støbt kugle til en filmkanon. Der er deadlines, fine karakterer, gode science fiction-elementer og legen med virkeligheden og fiktionen. Disse elementer bruger filmen enten ikke eller også gør den det meget klodset.

Skuespillernes præstationer er også meget forskellige – Donner har tydeligvis enten mistet overblikket eller også har han bare været ligeglad. Gerard Butler gør det fremragende som Marek, Paul Walker er ligegyldig som Chris, og Billy Connolly er decideret skrækkelig som professoren.

Middelmådig film

Filmen har dog en på mange måder dejlig gammeldags stemning – det kan man så også se som en styrke eller en svaghed. På bundlinjen er det en film, der er nem at hade. Og selv hvis man, som jeg, har en lille svaghed for den, er det stadig en halvkikset og middelmådig film.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Filmatisering, Frankrig, Michael Crichton, Middelalderen, Tidsrejser