Terminator 2: Judgment Day

Med Terminator 2: Judgment Day hævede James Cameron standarden for visuelle effekter på film og præsterede også at levere en fremragende fortsættelse til sin egen endnu bedre etter fra 1984.

Budgettet på toeren var meget stort, og set på den baggrund var det formentlig primært for at bibeholde den musikalske kontinuitet, at Cameron endnu engang inviterede Brad Fiedel ombord på projektet. Budgettet var i hvert fald til at Cameron kunne have hyret hvilken som helst af Hollywoods store komponister.

Langt mere traditionelt formsprog

Som det var tilfældet med albummet med musik fra The Terminator, er albumudgivelsen med musik fra Terminator 2 ét af de tilfælde, hvor musikken gør sig uendelig meget bedre i kontekst af filmen end den gør som selvstændig lytteoplevelse.

Fiedels score til The Terminator fungerede aldeles glimrende og var en nøglefaktor i at etablere den særdeles dystre, industrielle stemning. Men selv om musikken til Terminator 2 da også fungerer fint i filmen, har den slet ikke samme slagkraft som etterens.

Det er der flere årsager til. Én af dem er filmens handling, der i modsætning til etteren, foregår lige så meget om dagen som om natten, hvilket forlener den med en helt anden stemning end den mørke etter.

En anden og vigtigere grund er Fiedels approach til musikken, der kun på overfladen er identisk med hans tilgang til den første film. Godt nok er begge scores fuldstændigt synthesizede, men hvor Fiedel i den første film benyttede sig af mange tunge, metalliske og nærmest industrielle lyde, tilstræber han i musikken til toeren et langt mere traditionelt formsprog, blot fremført på synth.

Det betyder, at man undervejs tager sig i at tænke, at der faktisk ikke er nogen dybere årsag til, at al musikken er synthesizet, og ærlig talt tvivler jeg på, at Terminator 2 havde været en dårligere film, hvis den havde fået et symfonisk score.

Man skal naturligvis ikke lade sig snyde af ovenstående karakteristik, for selv om musikkens formsprog langt hen ad vejen er mere traditionelt, bruger Fiedel naturligvis også en masse synth-percussion, der rent stilistisk lugter lidt af hans musik fra den første film, blot er slagtøjet langt fra nær så tungt og metallisk.

Mere tilgængeligt, mindre effektfuldt

Et cue som “Desert Suite” (nr. 4) kunne lige så vel være fremført af et orkester med noget synth som backup, og det samme gælder “Our Gang Goes To Cyberdyne” (nr. 7), størsteparten af “Sarah’s Dream (Nuclear Nightmare)”, “Tanker Chase” (nr. 13) og flere til. Selv cues, der umiddelbart lyder langt fra et traditionelt symfonisk formsprog som f.eks. “Escape From The Hospital (And T1000)” (nr. 3), “Cameron’s Inferno” og adskillige andre, er ved nærmere gennemlytning langt mere traditionelle, end man skulle tro.

Det gør på den ene side Terminator 2-scoret lidt mere tilgængeligt som lytteoplevelse end det første album, men paradoksalt nok gør det også scoret mindre effektfuldt end det første.

Selvfølgelig er det ikke den rene jammer, for bl.a. får vi Terminator-hovedtemaet i en krystalklar og mere stramt komponeret udgave (“Main Title (Terminator 2 Theme)”, nr. 1, og det tonstunge “’Trust Me’” (nr. 8) er også et særdeles fedt og stemningsfuldt cue, hvor Fiedel gør bedre brug af de metalliske lyde fra sit score til The Terminator. Det samme gør han i dele af “Attack On Dyson (Sarah’s Solution)” (nr. 6), der ellers langt hen ad vejen er helt umuligt at lytte til.

Musikalsk kulde

Hovedparten af scoret består ellers af forskellige former for suspense- og actionmusik, hvor højdepunkterne er “Escape From The Hospital (And T1000)”, “SWAT Team Attacks” (nr. 10), “’I’ll Be Back’” (nr. 11) og “Terminator Revives” (nr. 18).

“Desert Suite” er scorets stille nummer, og er bestemt heller ikke ueffent, selv om der ikke sker meget i det. Men som det flere steder er blevet kommenteret på nettet, kan man godt undre sig over, at Fiedel ikke stedvist indføjer noget musikalsk varme – kærligheden mellem mor og søn og John Connors stigende tilknytning til Terminatoren kunne godt have brugt noget musik, der ikke udstråler den kulde, som hele Terminator 2-scoret gør.

Til gengæld har Fiedel fundet en glimrende lille signaturlyd for T1000-Terminatoren; en lav, gentagende rumlen, der bl.a. høres i indledningen til “Escape From The Hospital (And T1000)” og “’I’ll Be Back’”. Det er ikke ligefrem, hvad man kalde et tema, men en form for musikalsk motiv er det dog, og dårligt er det faktisk ikke.

Kun til seriøse filmmusik- eller Terminator-fans

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Terminator 2-scoret gør et fint job i filmen, men det er slet ikke så effektivt som det første.

Og selv om musikken på album er langt fra så skærende og metallisk en lytteoplevelse som musikken fra etteren, er det med få undtagelser stadig ikke musik, man nyder i konventionel forstand. Enkelte cues er da også basalt set ulidelige at lytte til.

Det betyder, at albummet med musik fra Terminator 2: Judgment Day, akkurat som det første album, kun kan anbefales til seriøse filmmusikfans eller hardcore Terminator-fans. De fleste vil fint kunne nøjes med hovedtemaet, som kan findes på en række opsamlinger – eller for toerens vedkommende købes som download.

Nummerliste:
1. Main Title (Terminator 2 Theme) (1:58)
2. Sarah On The Run (2:34)
3. Escape From The Hospital (And T1000) (4:34)
4. Desert Suite (3:28)
5. Sarah’s Dream (Nuclear Nightmare) (1:51)
6. Attack On Dyson (Sarah’s Solution) (4:08)
7. Our Gang Goes To Cyberdyne (3:10)
8. “Trust Me” (1:39)
9. John And Dyson Into Vault (0:43)
10. SWAT Team Attacks (3:24)
11. “I’ll Be Back” (4:00)
12. Helicopter Chase (2:27)
13. Tanker Chase (1:43)
14. “Hasta La Vista, Baby” (T1000 Freezes) (3:03)
15. Into The Steel Mill (1:27)
16. Cameron’s Inferno (2:39)
17. Terminator Impaled (2:05)
18. Terminator Revives (2:15)
19. T1000 Terminated (1:43)
20. “It’s Over” (“Good-Bye”) (4:35)

Total spilletid: 53:26

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015