Star Trek: First Contact

First Contact er den ottende film i Star Trek-serien og den anden spillefilm med castet fra Next Generation-serien i hovedrollerne.

Det er derudover én af seriens allerbedste film, hvor Enterprise må rejse tilbage i tiden for at forhindre de uhyggelige Borg’er i at overtage Jorden. Borg’ernes plan er at forhindre ”first contact” – menneskehedens første møde med vulcanerne og startskuddet på det, der senere skal blive til The Federation.

Selv hvis alt ovenstående vrøvl intet siger dig, kan du rolig kaste dig over albummet med musik fra filmen, for det er aldeles glimrende! Denne gang vendte Jerry Goldsmith tilbage som komponist efter at have siddet over to film i serien, men Goldsmith var ikke alene om scoret.

På grund af forsinkelser på The Ghost and the Darkness, som han også skulle komponere musikken til, endte det med, at Goldsmith kun havde tre uger til at levere scoret til First Contact, så han bragte sin søn Joel Goldsmith (1957-2012) ombord.

Joel Goldsmith endte med at komponere en tredjedel af scoret, cirka 25 minutter, og heldigvis flyder de to komponisters arbejde helt ubesværet sammen. Den yngre Goldsmith tog sig primært af de horrorinfluerede scener med Borg’erne samt lidt af actionmusikken, bl.a. det helt forrygende cue ”Flight of the Phoenix” (nr. 24).

En forankring i Star Trek-universet

Med Jerry Goldsmiths tilbagevenden til Star Trek får vi også noget af det, jeg i høj grad savnede ved de to foregående indlæg i serien, nemlig en fornemmelse af musikalsk kontinuitet – en ”rækken tilbage”, om man vil, til temaer og motiver etableret tidligere i franchisen.

Dette skal ikke forstås på den måde, at Goldsmith går på rov i alle de tidligere indlæg i serien, for det ville ikke som sådan give nogen mening: De forrygende temaer, som f.eks. James Horner etablerede i sine to scores var jo i høj grad knyttet til besætningen fra The Original Series, og nu er vi jo i tiden efter Kirk, Spock og alle de andre.

De tre mest markante temaer, Goldsmith henter frem igen er Alexander Courages oprindelige Star Trek-tema (som altid dog kun den indledende fanfare), hans eget hovedtema fra Star Trek: The Motion Picture (1979) og endelig Klingon-temaet, også fra den første film.

Courages fanfare hører vi allerede i ”Main Title” (nr. 1), mens Goldsmiths eget hovedtema dukker op i ”How Many Ships” (nr. 2). Goldsmiths hovedtema dukker op yderligere et par gange i løbet af scoret, men det er kun bidder af temaet, vi får – først i ”End Titles” (nr. 26) får vi det fuldt udviklede tema for fuld skrue. Det er stadig et helt forrygende tema og som altid er det en fornøjelse at høre det fremført af et massivt symfoniorkester!

I First Contact indgår Klingon-temaet fra The Motion Picture i en helt anden sammenhæng end i den første film, hvor klingonerne jo var Føderationens fjender.

I First Contact fungerer Klingon-temaet i stedet som et heroisk tema for vores allesammens yndlings-klingon, Worf. Klingon-temaet dukker også op flere gange – første gang i actioncuet ”Red Alert” (nr. 4).

Foruden hovedtemaet og Klingon-/Worf-temaet har Goldsmith hentet yderligere én anden tematisk idé fra ét af sine tidligere scores, nemlig ”Barrier”-motivet fra The Final Frontier (1989) – det høres f.eks. lige i begyndelsen af ”Red Alert”, men det dukker faktisk op adskillige gange, f.eks. også i ”Welcome Aboard” (nr. 14).

Med brugen af allerede etablerede temaer og motiver lykkes det med meget enkle midler for Goldsmith at skabe en fornemmelse af, at First Contact foregår i det samme univers som tidligere film i serien – en forankring de fleste andre komponister har haft meget svært ved at opnå, fordi de næsten udelukkende har gjort brug af Alexander Courages fanfare som ”signatur” for Star Trek.

Og ja, man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange – udover inkarnerede Trekkies og filmmusikfans – der egentlig lægger mærke til disse tilbagevendende temaer og motiver (ud over lige hovedtemaet, som de fleste nok vil kunne genkende). Men for fans er det en fornøjelse at musikken på den måde let og ubesværet fører os ind i Star Trek-universet!

Nye temaer

Foruden de tilbagevendende temaer får vi også en stribe nye temaer og motiver, hvoraf det væsentligste er selve ”First Contact”-temaet – altså det, der er filmens eget hovedtema. Det høres første gang i ”Main Title”, efter Courage-fanfaren, og hører til blandt Goldsmiths bedste temaer fra denne del af hans karriere.

Det er et smukt og nobelt tema, primært for valdhorn, der rent stilistisk giver mindelser om temaet fra The Edge fra året efter. I resten af scoret bliver ”First Contact”-temaet kun brugt flygtigt – bl.a. i ”Welcome Aboard” – inden det får sine absolutte stjernestunder i ”First Contact” (nr. 25) og ”End Credits”.

Foruden ”First Contact”-temaet er der flere nye motiver – primært associeret med Borg’erne. Det første af dem høres første gang i ”Locutus” (anden del af nr. 1); et dystert rytmisk, repetitivt og semimaskinelt motiv, der passer perfekt til de uhyggelige cyborger. Det andet er et tilbagevendende firenodemotiv, som første gang dukker op i ”Red Alert” – det første af disse motiver er Joel Goldsmiths arbejde; det andet Jerrys.

Begge disse motiver anvendes løbende igennem scoret, og sammen med ”Barrier”-motivet samt den stedvise om end flygtige optræden af både ”First Contact”-temaet og hovedtemet, giver de First Contact-scoret en tematisk sammenhængskraft, der får musikken til at flyde organisk fra start til slut.

Action, suspense – og lidt horror

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at en stor del af musikken fra First Contact er actionmusik, men der er også enkelte cues, der flirter med horrorgenren. Det er især de cues, der har at gøre med Borg’erne, og det er primært Joel Goldsmiths arbejde.

Cues som ”They’re Here” (nr. 9), ”39.1 Degrees Celsius” (nr. 9), ”Retreat” (nr. 11) og ”Smorgasborg” (nr. 16) er stedvist ganske skræmmende, selvom størstedelen af disse cues trods alt må siges at være mere suspensepræget end egentlig horrormusik.

Joel Goldsmiths musik er af nogle blevet karakteriseret som ”fyld” og dermed dømt som kvalitativt inferiørt i forhold til Jerrys cues med undtagelse af actioncuet ”Flight of the Phoniex”.

Det er efter min mening unfair, for faktisk er Joel Goldsmiths cues helt generelt af en særdeles høj kvalitet og kan sagtens konkurrere med farmands – det gælder f.eks. ”39.1 Degrees Celsius”, der udspiller sig som et effektivt suspense- og (stedvist) horrorcue. Det samme gælder for ”Retreat”, der starter som suspense med undertoner af horror og udvikler sig til et fint actioncue.

Der er dog ingen tvivl om, at Joel Goldsmiths bedste enkeltstående cue på First Contact er ”Flight of the Phoenix” – et forrygende og dynamisk actioncue fra filmens klimaktiske del. På den oprindelige udgivelse af scoret manglede en god portion af ”Flight of the Phoenix”, men på den anmeldte version (der inkluderer det komplette score) er hele cuet repræsenteret.

Det er vel nærmest unødvendigt at sige, at også farmand Jerrys musik er af høj kvalitet! Jerry Goldmith leverer selv nogle af scorets bedste action- og suspensecues, bl.a. de tre cues ”Red Alert”, ”Temporal Wake” og ”Shields Down” (nr. 4-6) og ikke mindst det over syv minutter lange ”The Dish” (nr. 19). Sidstnævnte er i øvrigt også ét af flere cues, hvori blaster beam-instrumentet indgår – endnu et nik til Goldsmiths første Star Trek-score.

Har jeg roterende fis i kasketten?

Helt generelt er det imponerende, hvor godt Jerry og Joel Goldsmiths musik går i spænd, og stedvist kan det, selv for trænede lyttere, være svært at høre, hvilke cues, der er Jerrys og hvilke, der er Joels.

Selvom der er tale om far og søn, er denne vellykkede integration på ingen måde noget, der var givet på forhånd, men de har tydeligvis været enige om, hvordan de skulle angribe opgaven, ligesom man må gå ud fra, at Jerry selvfølgelig har været den styrende hånd i projektet.

Slutproduktet er et score, der ikke alene smukt understøtter den film, det er komponeret til, men som også udgør en forrygende lytteoplevelse på egen hånd. Jeg ved, at nogle filmmusikfans vil mene, at jeg har roterende fis i kasketten, men for mig er First Contact på flere måder en bedre, varieret og mere underholdende lytteoplevelse end f.eks. Goldsmiths score til Star Trek: The Motion Picture.

Et score der kan holde til en komplet udgivelse

Som tidligere nævnt repræsenterer det her anmeldte album det komplette score. Det oprindelige album udkom på GNP Crescendo i 1996 og indeholdt knap 43 minutters score samt et par rocknumre, der høres i filmen. Nærværende udgave, der udkom på GNP Crescendo i 2012, indeholder næsten 74 minutters score samt tre bonustracks.

Selvom det oprindelige album på ingen måde er ringe, så er det helt klart den udvidede version af scoret, man skal anskaffe sig. Ikke alene giver det udvidede album i sagens natur det bedste indtryk af musikken, sådan som den blev komponeret til filmen. Den måde, albummet er produceret på, gør det også nemt at identificere hvilke cues, der er komponeret af Jerry og hvilke, der er komponeret af Joel. Der er nemlig kun to tracks, der indeholder mere end ét cue (”Main Title / Locutus” samt ”New Orders / All the Time”); alle de resterende tracks repræsenterer kun ét cue hver.

Og endelig må det siges, at Star Trek: First Contact er et score af en sådan kvalitet, at det kan holde til en komplet udgivelse med en spilletid på over 70 minutter. Det er bestemt ikke alle scores, der kan det!

Nummerliste:
1. Main Title / Locutus* (4:19)
2. How Many Ships (0:32)
3. Battle Watch* (1:13)
4. Red Alert (2:17)
5. Temporal Wake (2:12)
6. Shields Down (1:49)
7. The Phoenix* (1:04)
8. They’re Here* (0:29)
9. 39.1 Degrees Celsius* (4:48)
10. Search for the Borg* (1:54)
11. Retreat* (4:02)
12. No Success (1:34)
13. Borg Montage* (1:04)
14. Welcome Aboard (2:43)
15. Stimulation (1:08)
16. Smorgasborg* (1:30)
17. Getting Ready (1:37)
18. Fully Functional (3:23)
19. The Dish (7:09)
20. Objection Noted (1:57)
21. Not Again (2:44)
22. Evacuate (2:25)
23. New Orders / All the Time (3:52)
24. Flight of the Phoenix* (6:23)
25. First Contact (6:04)
26. End Credits (5:33)

Bonus tracks:
27. The Phoenix (alernate)* (1:10)
28. Borg Montage (alternate) (1:21)
29. Main Title (alternate) (2:55)

Total spilletid: 79:11

* Komponeret af Joel Goldsmith

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015