The Terminator

Filmmusik er på nogle punkter en meget speciel kunstart at udgive. Musikken er trods alt komponeret efter helt andre kriterier end stort set al anden musik, der udgives, og som sådan kan det være en meget besværlig ting at bedømme et album med filmmusik.

Skal man f.eks. have set filmen for at kunne værdsætte filmmusikken? Skal musikken bedømmes ud fra, hvordan den fungerer i filmen? Eller skal filmmusikudgivelser, som al anden musik, bedømmes ud fra, hvordan de fungerer som selvstændige lytteoplevelser?

Det er emner, filmmusikfans kan få lang tid til at gå med at diskutere, og meningerne er meget delte på området.

Må vurderes som produkt

Min egen holdning er, at man ikke nødvendigvis behøver at have set den film, musikken kommer fra for at værdsætte den, men til gengæld må man så også acceptere, at man ikke kan fælde en dom over, hvordan musikken fungerer i sin rette kontekst.

Til gengæld kan man uden at have set filmen sagtens fælde dom over, hvordan musikken fungerer som selvstændig lytteoplevelse, og det er den holdning, der er gældende for mine filmmusikanmeldelser her på Planet Pulp.

Albums med udgivelser af filmmusik udsendes trods alt som et produkt, som brugerne forventes at betale for, og som sådan må musikken også have kvaliteter i sig selv. Det optimale er naturligvis når filmmusik både fungerer efter hensigten i filmen og udgør en spændende og interessant oplevelse når man lytter til den, løsrevet fra filmen.

Det er imidlertid langt fra altid tilfældet. Noget filmmusik er jammerligt, både i filmen og væk fra den, mens andet filmmusik er fremragende begge steder. Noget filmmusik fungerer dårligt i filmen, men udgør en glimrende lytteoplevelse som album (Vangelis’ score til 1492: Conquest of Paradise er et godt eksempel), og endelig er der noget filmmusik, der fungerer perfekt i filmen, men ikke som selvstændig lytteoplevelse.

Og her er vi fremme ved Brad Fiedels score til The Terminator. James Camerons film har vi også anmeldt på Planet Pulp, så den er der ingen grund til at gå i detaljer omkring her, og man skal vist også være en både blind og døv genrefilmfan for ikke at vide, hvad The Terminator handler om.

Organiseret larm

Brad Fiedels score til The Terminator er komponeret udelukkende for synthesizere med undtagelse af en enkelt elektrisk violin, der anvendes hist og her. Og man må sige, at det var et godt valg af Fiedel, for hans musik har en ikke ringe del af æren for den dystre, nærmest industrielle stemning i filmen.

Af filmens musik husker de fleste, der har set The Terminator, stort set kun det melodiske, fængende og ekstremt enkle hovedtema (nr. 1). Det er der ikke meget at sige til, for hovedtemaet, der anvendes hist og her i scoret, repræsenterer stort set den eneste melodilinje, man har en chance for at huske.

Resten af scoret består af en mangfoldighed af synthesizede lyde – fra konstante, lavfrekvente toner til høje, metalliske slag og andre skærende synthesizerlyde.

Fiedel undgår i langt de fleste af sine cues at lade musikken blive harmonisk, hvilket skaber en effektiv dramatisk fremdrift, men også et album, der er meget svært at høre igennem fra ende til anden.

Nogle vil sikkert være fristet til at afskrive meget af The Terminator som organiseret larm, og stedvist (f.eks. i “Alley Chase”, nr. 8) er man fristet til at give dem ret. Men der er naturligvis en mening med galskaben, og Fiedels ekstremt fremmedgørende score fungerer som en drøm i filmen

To glimrende effekter

Særligt er der to effekter, som Fiedel anvender på glimrende vis, og som demonstrerer, at scoret til The Terminator er nøje udtænkt. Den første er de mange metalliske lyde, der i stor udstrækning anvendes ligesom slagtøj – blot med en klart syntetisk og ofte industriel lyd, nærmest som hamre mod metal.

Nogle gange er disse lyde meget høje (som f.eks. i slutningen af “Main Title”, nr. 2), andre gange er de dæmpede, som f.eks. i “The Terminator’s Arrival” (nr. 3), hvor lydene nærmest kommer til at fremstå som Terminatorens hjerteslag.

Den anden gode effekt er den lavfrekvente, konstante tone, Fiedel bruger flere steder, når Terminatoren er på skærmen (f.eks. også i “The Terminator’s Arrival”). Den understreger, at cyborgen er en maskine, og fremhæver også på effektiv vis, at Terminatoren er helt og aldeles ensporet.

Der er kun nogle få steder i Terminator-scoret, hvor Fiedel giver musikken en smule varme eller i det mindste giver lytteren en pause fra de tunge, industrielle lyde. Første gang er i det kun 38 sekunder lange cue “Sarah On Her Motorbike” (nr. 5), fremført hovedsageligt på (synth-)piano og guitar (formentlig også synthesizet).

Anden gang er i “Conversation By The Window / Love Scene” (nr. 13), også hovedsageligt komponeret for piano. Særligt “Love Scene” har flere fine fremførsler af hovedtemaet – først langsomt og følsomt, senere mere intenst. Endelig er der endnu en blid pianofremførsel af hovedtemaet i “Sarah’s Destiny / The Coming Storm” (nr. 18).

Men disse cues er kun kortvarige pauser fra den barske, metalliske lyd, der dominerer scoret. Jeg skal ikke gå i detaljer omkring de mange individuelle cues, men kan fremhæve “Reese Chased” (nr. 4), “Alley Chase” (nr. 8), “Factory Chase” (nr. 16) og “Reese’s Death / Terminator Sits Up – “You’re Terminated” (nr. 17) som nogle af de mest rå og barske for øregangene. Det fungerer aldeles glimrende i filmen, men behageligt er det ikke at lytte til.

Ikke alle cues er dog så hårde ved ørerne, og både “Police Station / Escape From Police Station” (nr. 11) og “Future Flashback / Terminator Infiltration” (nr. 12) er således temmelig fine actioncues.

Barsk, atonal, skærende, rivende og hvinende

Enkelte mere afdæmpede cues ændrer dog ikke ved, at The Terminator er en særdeles barsk, atonal og ofte skærende, rivende og hvinende lytteoplevelse. Brad Fiedel komponerede præcis den musik, filmen havde brug for, og det skal vi være glade for.

Men det er ikke ensbetydende med, at musikken udgør nogen særlig velfungerende lytteoplevelse på album. Det er The Terminator da heller ikke.

Langt de fleste vil da også sagtens kunne lade sig nøje med at have Fiedels fine hovedtema som del af en kompilation af filmtemaer, for hovedtemaet er helt sikkert både mindeværdigt og værd at lytte til fra tid til anden.

Albummet som helhed kan jeg imidlertid ikke få mig selv til at anbefale til andre end seriøse filmmusikfans eller ditto Terminator-fans.

Den her anmeldte udgave – med den noget løjerlige (og ukorrekte) undertitel “The Definite Edition” (de mente nok “Definitive”) – er desuden udsolgt fra forlaget, og kan kun findes halvdyrt på nettet (fra ca. 70 USD og opefter). Til gengæld findes hovedtemaet på adskillige opsamlingsalbums med filmtemaer, så der skulle være mulighed for at få fingre i det.

Personligt er jeg glad for at have The Terminator – The Definite Edition i min samling, men det er helt sikkert, at langt fra alle vil være det. Musikken fra The Terminator er glimrende filmmusik, der bare ikke fungerer særlig godt på album.

Nummerliste:
1. Theme From “The Terminator” (4:16)
2. “The Terminator” Main Title (2:17)
3. The Terminator’s Arrival (4:56)
4. Reese Chased (3:50)
5. Sarah On Her Motorbike (0:38)
6. Gun Shop / Reese in Alley (1:30)
7. Sarah In The Bar (1:52)
8. Tech Noir / Alley Chase (7:37)
9. Garage Chase (6:51)
10. Arm & Eye Surgery (3:19)
11. Police Station / Escape From Police Station (4:48)
12. Future Flashback / Terminator Infiltration (4:18)
13. Conversation By The Window / Love Scene (3:44)
14. Tunnel Chase (3:38)
15. Death By Fire / Terminator Gets Up (3:13)
16. Factory Chase (3:57)
17. Reese’s Death / Terminator Sits Up – “You’re Terminated!” (3:28)
18. Sarah’s Destiny / The Coming Storm (3:04)
19. Theme From “The Terminator” (August 29th, 1997, Judgement Day Remix) (4:43)

Total spilletid: 71:59

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015