Terminator 3: Rise of the Machines

Den tredje film i Terminator-serien kom ud i 2003, hele 12 år efter, at James Cameron ellers havde sat et fint punktum med Terminator 2: Judgment Day fra 1991.

Efter toeren følte man, at historien var definitivt afsluttet – at nu var der ikke mere at komme efter. Derfor var det naturligvis også med stor ængstelse, at man afventede treerens komme, og det siger næsten sig selv, at filmen ikke kunne undgå at skuffe.

Samtidig må det dog med det samme konstateres, at Terminator 3 slet ikke er nogen decideret rædsom film (i modsætning til det ækle makværk, der hedder Terminator: Salvation).

Der er to centrale problemer med Terminator 3: Rise of the Machines. Den ene er historien, og den anden er den måde, begivenhederne i filmen totalt modsiger og underminerer de ting, der skete i Terminator 2. Men inden jeg når så vidt skal vi lige have et hurtigt handlingsreferat.

Ret bekendt

Som Terminator 2 starter treeren også med et hurtigt referat af begivenhederne – her naturligvis fra både den første og den anden film. I Terminator 2 leveredes referatet af Linda Hamiltons voice over, men denne gang er ordene lagt i munden på hovedpersonen selv – John Connor (Nick Stahl).

Ved filmens indledning tror Connor rent faktisk, at det lykkedes for ham, mor Sarah og Terminatoren at stoppe Dommedag, men piben får snart en anden lyd. For kort efter dukker der naturligvis to skikkelser op i de velkendte sfæriske energikugler – sendt fra fremtiden.

Den første der ankommer, gør det i skikkelse af den lækre Kristanna Loken, og det er selvfølgelig hende, der er ond. For den næste, der ankommer, er ingen ringere end det østrigske muskelbundt. Yes, Arnie er tilbage, og endnu engang er han selvfølgelig en ”god” Terminator, programmeret til at beskytte vores hovedperson.

Indtil videre lyder det hele nok ret bekendt, og det fortsætter det med langt hen ad vejen. Den kvindelige Terminator jager John Connor, der i mellemtiden får sig en makker i form af dyrlægen Kate Brewster (Claire Danes), og sammen med Arnie-Terminatoren må de forsøge at holde sig et skridt foran den særdeles dødelige T-X-Terminator. Det giver anledning til adskillige jagt- og actionsekvenser, som heller ikke brillerer ved deres originalitet i forhold til Terminator 2.

Dommedag

Der hvor Terminator 3 begynder at skille sig ud er i afsløringen af, at John, Sarah og Terminatoren slet ikke fik afværget Dommedag tilbage i Terminator 2 – de fik den kun udskudt.

SkyNet er allerede blevet bygget af det amerikanske militær, selv om systemet ikke er gået online endnu. Det er der imidlertid stærke kræfter, der presser på for at få til at ske, for Internettet og andre computernetværk er ved at blive lagt ned af nogle aggressive vira, som kun SkyNet vil kunne stoppe.

Som publikum ved vi jo godt, hvad der sker, når militæret trykker på ”On”-knappen, så nu er spørgsmålet, om det vil lykkes for Connor, Brewster og Arnie-Terminatoren at nå frem til militærets forskningsbase, inden det er for sent. Nåja, og så skal det da også lige nævnes, at manden der står i spidsen for SkyNet-projektet er Kate Brewsters far. Sikke dog et tilfælde!

Jeg afslører intet ved at fortælle, at Connor og kompagni kommer for sent – SkyNet aktiveres, og det afsløres, at de vira, man håbede systemet kunne udrydde, i virkeligheden var foranlediget af SkyNet selv – ja faktisk var viraene SkyNet: Den kunstige intelligens var allerede i fuld gang med at planlægge overtagelsen af verdensherredømmet, og havde etableret sig som virussoftware på computere over hele verden.

Remake af Terminator 2

Egentlig, når jeg skal være helt ærlig, kan jeg sgu’ meget godt lide den søforklaring, selv om det selvfølgelig ikke holder en meter, men det hænger nok i virkeligheden sammen med, at det klart er den sidste tredjedel af Terminator 3: Rise of the Machines, der er den bedste.

Da John Connor, Kate og 101-modellen ankommer til militærets forskningscenter får vi et kig på nogle af deres robotprototyper, bl.a. nogle flyvende droner, der helt klart er prototypen på de Hunter/Killers, vi allerede så i fremtidsglimtene i The Terminator.

Og til allersidst i filmen må Connor og Kate søge tilflugt i en for længst nedlagt tilflugtsbunker for amerikanske VIP’s, hvor Connor i filmens sidste scene modstræbende påtager sig rollen som lederen af den nye modstandsbevægelse.

Jo, der er faktisk nok elementer i sidste tredjedel af Terminator 3, der fungerer rigtig fint. Det er de første to tredjedele af filmen, der halter, for her er filmen simpelthen ikke andet end en remake af Terminator 2.

Godt nok er den nye og farligere Terminator kvindelig, men ellers er set-uppet fuldstændig den samme, og de første to tredjedele af filmen består af jagtsekvenser. Det er såmænd ikke fordi det ikke er veludført eller underholdende, men man sidder konstant med en fornemmelse af, at have set det hele før.

Kreativ dovenskab

Den komplet manglende originalitet i en stor del af filmen er imidlertid kun det ene af filmens store problemer. Det andet er hele idéen om, at Dommedag kun blev udskudt – ikke afværget. Selvfølgelig skulle manuskriptforfatterne John D. Brancato og Michael Ferris finde en undskyldning for i det hele taget at have en film, men der mangler i høj grad en forklaring, der hænger sammen med de to forudgående film.

Om det så bare havde været en latterlig forklaring i stil med, at Cyberdyne (firmaet bag udviklingen af SkyNet ifølge de to første film) havde et ekstra laboratorium med al dokumentation af CPU’en fra den oprindelige 101-model, havde det været bedre end den ikke-forklaring, man får i filmen.

Budskabet i Terminator 2 var, at fremtiden ikke er fastlagt, og at fremtiden er det, vi selv gør den til. Dette budskab undermineres fuldkomment af handlingen i Terminator 3, der får Dommedag til at virke skæbnebestemt og uundgåelig fra begyndelsen.

Det er ret ufint af manuskriptforfatterne og også et umanerligt billigt trick – ja, det virker nærmest som et udslag af kreativ dovenskab. Til og med har Cyberdyne intet med SkyNet at gøre længere; i Terminator 3 er det den amerikanske hær, der lader til at have overtaget udviklingen af systemet, hvilket yderligere underminerer forbindelsen til de to første film ved at ændre på seriens interne mytologi.

Man kan selvfølgelig godt efterrationalisere og foreslå, at Cyberdyne måske havde givet hæren data nok til, at SkyNet kunne bygges, selv om Cyberdynes laboratorium blev smadret i den foregående film. Men her kommer så et lille tidsparadoks ind i billedet: Hvorfor vidste Reese og Terminatoren i henholdsvis The Terminator og Terminator 2 så ikke, at det var hæren og ikke Cyberdyne, der havde udviklet SkyNet?

Et sidste kritikpunkt er den upassende humor, der sniger sig ind hist og her. Det absolut værste eksempel kommer i filmens begyndelse, hvor vi får en nærmest direkte genindspilning af Arnies ankomst i Terminator 2.

Han er jo ankommet nøgen, og går derfor ind på en bar for at skaffe sig noget kluns. Det får han imidlertid fra en mandestripper, og da han udenfor tager et par solbriller frem af inderlommen er det ikke et par badass-briller som i Terminator 2, men et par stjerneformede Elton John-briller. Nej, det er ikke sjovt.

Lægger op til en direkte fortsættelse

Skal man kigge på nogle af de positive træk ved Terminator 3, kommer man ikke uden om, at den er solidt underholdende – uoriginal eller ej. Dertil er den bestemt særdeles flot og vellavet, og de få glimt vi får af den postapokalyptiske verden er holdt i samme dystre stil som den, Cameron viste os i begge de to foregående film.

På skuespilfronten leverer Nick Stahl og Claire Danes nogle udmærkede præstationer i hovedrollerne uden at de dog på nogen måde brillerer. Arnie ser til gengæld lidt gammel ud til at spille Terminator, mens Kristanna Loken primært bare skal se godt ud i rollen som den farlige T-X (og det gør hun godt).

Terminator 3: Rise of the Machines lægger i den grad op til en direkte fortsættelse. Faktisk slutter filmen præcis dér, hvor den begynder at blive rigtig interessant, og det er både en styrke og en svaghed. En svaghed naturligvis fordi det i den grad udstiller, hvor velkendt og uoriginal resten af filmen har været, og en styrke, fordi det faktisk er en både interessant og modig slutning.

Desværre fik vi aldrig den direkte fortsættelse, som jeg ellers godt tør lægge hovedet på blokken og sige ville have været umanerligt mere interessant end at se ”Batman vs. Terminator”, som vi fik i 2009.

Underholder og irriterer

Alt i alt er Terminator 3 en langt, langt svagere film end nogen af sine forgængere, men det siger selvfølgelig ikke så meget, da begge forgængerne er oppe at ringe i toppen.

Den er solidt underholdende, men hamrende uoriginal og irriterer også ved sin nonchalante omgang med de budskaber og den mytologi, de to første film etablerede. Alligevel kan jeg ikke lade være med at kunne lide Terminator 3: Rise of the Machines. Bare en lille smule.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: 3’er, Cyborgs, Fortsættelse, Fremtiden, Kunstig Intelligens, Postapokalyptika, Tidsrejser