All Wound Up!

Dette er ikke et helt almindeligt brætspil, og heller ikke at sammenligne direkte med noget andet brætspil, jeg kender. Hovedgrunden til det er spillebrikkerne, og den måde de bevæger sig. Man spiller nemlig fire – hvis man er fire spillere – optrækkelige, vandrende zombiefigurer, én for hver spiller. Selve spillet er egentlig et race, eller væddeløb om man vil, hvor vinderen er den, der først får sin vandrende zombie ud gennem kirkegårdens lågeudgang.

Humor, action – og zombier

Dette er selvfølgelig ikke helt så simpelt som det lyder, eftersom der er en masse forhindringer undervejs på kirkegården. Såsom mausoleer og tomme grave, de andre spillere, og endelig zombiernes egen manglende evne til helt at kontrollere deres kroppe. Heldigvis er der også noget hjælp, såsom at der rundt på kirkegården ligger nogle hjerner, som zombierne spiser, og derved midlertidigt får lidt mere kontrol over deres egne kroppe. Som man nok kan høre ud fra ovenstående, så er All Wound Up! et både humoristisk og actionfyldt brætspil.

Selve spillebrættet forestiller kirkegården, hvor løbet foregår, og består af fire kvadratiske plader med tryk på begge sider – med mausoleer, tomme grave og hjerner. De fire spilleplader kan lægges ud sådan som man nu bliver enig om, så længe de bare hænger sammen. Og i og med, at der er tryk på begge sider, er der altså rig mulighed for at variere banerne, så man ikke spiller på nøjagtig det samme område hver gang.

Todelt spilforløb

Ud over de fire optrækkelige og helt fantastiske zombiefigurer – jeg siger det igen senere, men de er altså hele spillet værd – består spillets dele også af 60 kort med instruktioner på, hvad ens zombie kan gøre. Selve spillets forløb er nemlig todelt. Der er en kortspilsdel, hvor hver spiller “byder” med kort på, hvilken handling ens zombie skal udføre – eller hvad man vil gøre ved en af modspillernes zombie. Dette gør man ved at smide kort, og den der har flest af samme type i forhold til de andre spillere – det vil sige, når alle andre har sagt pas – vinder, og må gøre med sin zombie, hvad der står på kortene. Kortene skal være ens, med undtagelse af jokerkortene, så det er den samme handling, der står på alle kortene man “byder” eller smider. Før man går i gang med at “byde” er der dog en procedure, hvor spillerne bytter kort indbyrdes, således at alle spillerne har mulighed for at forbedre deres hånd ved at få flere kort, der matcher hinanden.

Når kortspildelen så er afgjort, skal spilleren, der har vundet en handling, udføre den med sin zombie på spillebrættet. Det kan være enten at dreje den, eller at trække den op et antal gange, og lade den vandre hen over kirkegården. Det er så her, at der kan ske alt muligt. Zombien kan gå over en eller flere hjerner, skubbe eller vælte de andre spilleres zombies (for det meste en god ting) eller gå ud over spillepladen (ikke en god ting – spillerens tur slutter og hans zombie starter næste gang på den forrige spilplade i forhold til den han gik ud af). Man kan gå ind i et mausoleum (heller ikke en god ting; der sker det samme som hvis zombien gik ud over brætkanten) eller gå i en åben grav, hvilket heller ikke en helt god ting; zombiens tur stopper, og den starter næste gang i/ved graven. Spillet er slut, når den første zombie er kommet i mål, det vil sige ud gennem kirkegårdsporten.

Undlad at spille med folk uden humor

Netop det som gør spillet unikt og fedt – de små, optrækkelige zombier, der vandrer hen over spillepladen – er nok også spillets største problem. Fordi der ikke er nogen rigtig spilleplade med felter, og det hele i sidste ende kan blive afgjort ved øjemål, kan det sikkert skabe mange problemer når man spiller All Wound Up! med en bestemt type folk. Men omvendt, hvis en person ikke engang er i stand til at spille for sjov ved netop et spil som All Wound Up!, så er det nok en god indikator på, at man bare slet ikke skal spille med den person. Derfor vil jeg ikke sige, at det på nogen måde er noget stort problem, selv om designerne selv gør opmærksom på dette i indledningen til reglerne, og beder folk om at man skal give “a certain amount of leeway”.

All Wound Up! er designet af brødrene Kerry og Todd A. Breitenstein, som også er hovedkræfterne bag spilfirmaet Twilight Creations Inc., der nok er mest kendt for deres monsterspilhit Zombies!!!.

Breitenstein-brødrene har desuden været indover langt de fleste af firmaets andre udgivelser, som f.eks. størstedelen af Zombies!!!-udvidelserne, blandt andet den selvstændige udvidelse MidEvil, pseudo-rollespillet When Darkness Comes, helvedesspillet Dante’s Inferno og Haunted House.

Spil af høj kvalitet

Som man nok kan se på det hele, bevæger alle Twilight Creations Inc.’s spil sig om horrortemaer i forskellige afskygninger. Et andet kendetegn er, at deres spil er lækkert layoutede, godt illustreret og med gode og stemningsfuldt udførte dele. Det må man sige også gør sig gældende ved All Wound Up! , for her er der kræset for detaljerne. Altså, for helvede, der er fire optrækkelige, supercool zombiefigurer med! Kan det blive meget bedre? Brættet, kortene og regelbogen er selvfølgelig på Twilight Creations Inc.’s vanligt høje og stemningsfyldte niveau, men de optrækkelige figurer overskygger alt. Jeg kan kun glædes over Twilight Creations Inc.’s mod til at bruge nogle lidt uvante elementer og lave et spil ud af det.

All Wound Up! er et enkelt spil, der er let at lære, og hurtigt at lære videre. Samtidig er det også underholdende og langtidsholdbart. Det er et spil man fint ville kunne spille med ikke så vante brætspillere og børn, hvis det ikke var fordi de simple kommandokort stod på engelsk, men er man lidt frisk, kan man jo lave en oversættelse. Det indeholder måske ikke de store taktiske muligheder, men til gengæld er det helt sikkert et godt spil at drikke øl til, hvilket i min bog er en meget stor kvalitet. Det kan godt være at All Wound Up! egentlig er bygget omkring en stor gimmick, men så længe det er en god og langtidsholdbar gimmick, så gør det jo ikke noget.

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Stikord: Ameritrash, Zombier