Den forsvundne hedes sang: Anden cyklus – Nådens riddere bind 1: Moriganerne

Ja, når man ser på titlen, kan man næsten tabe pusten. Så den har brug for en lille forklaring og i resten af anmeldelsen omtales den blot Moriganerne.

Hvem husker ikke Thorgal?

Vi er mange, der med glæde husker tilbage på Den forsvundne hedes sang – et værk på fire bind, som Carlsen Comics udgav tilbage i perioden 1993-1998. Grunden til at jeg selv i første omgang kastede mig over tegneserien, der var forfattet af belgiske Jean Dufaux, var, at den var tegnet af selveste Grzegorz Rosinski, manden der også, langt hen ad vejen, tegnede Thorgal (1980-).

Thorgal er fortællingen om barnet fra stjernerne, Thorgal, der havner i vikingeland, og som serien skrider frem bliver den til en blanding mellem nordisk mytologi, science fiction og godt gammeldags eventyr.

Med Den forsvundne hedes sang trækker forfatteren mere på de keltiske myter, og den er på mange måder mørkere og mere brutal end Thorgal og en klart mere afsluttet fortælling, hvor Thorgal er mere episodisk.

Tilbage til heden

Nu skriver vi 2013, og Faraos Cigarer har kastet sig over Den forsvundne hedes sang: Anden cyklus, hvor der også er planlagt fire bind, hvoraf de første tre er udkommet. Udover Moriganerne er der tale om The Guinea Lord (2013), Feen Sanctus (2013) og så Sill Valt som er under udarbejdelse.

Derudover har Jean Dufaux også lagt i ovnen til en tredje cyklus, hvor vi går endnu længere tilbage i tiden. Så man skal se den første cyklus, den fra 90’erne, som udgangspunktet for den rejse, Dufaux tager på tilbage til sit eget univers.

Ondskab, ja tak!

Vi møder Nådens riddere, anført af den hård Sill Valt, der er på jagt efter ondskaben. Men hvem er det, der jages, og findes godheden i ondskabens hjerte? Ondskaben er løs, og dem, man troede var gode, kan vise sig at være onde. Dæmoner, hekse, blod og mørk magi i et land, hvor den hedenske tro og den kristne tro kæmper mod hinanden om overtaget.

I den første cyklus spillede den aldrende Nådens ridder Seamus en afgørende rolle og nu, i denne anden cyklus, er det den unge Seamus, før han bliver en fuldbyrdet Nådens ridder, som har hovedrollen. Dette første bind af anden cyklus bærer præg af, at motoren skulle genstartes. Albummet er rodet og tager sin tid om at finde sit fortællemæssige fodfæste.

Moriganerne fungerer mest som en række af tableauer. Der mangler den episke lim, som forfatteren meget gerne vil samle alle sine idéer med. Det bliver dog allerede bedre hen i mod slutningen og fra bind to tager handlingen for alvor fat. En af styrkerne ved første cyklus var, at man som læser hurtigt fattede sympati for den skrøbelige Sioban, som var seriens klare omdrejningspunkt i den klassiske kamp mellem det gode og det onde.

Problemet i Moriganerne er, at der ikke er meget indlevelse, da alle scenerne føles lidt som startscener i sig selv, og der fortælles faktisk ikke særligt meget på 56 sider, hvor der mest introduceres lidt personer, lidt steder og en masse stemning. Styrken er så, at det ikke er helt klart hvem eller hvad, der er de onde. Grænserne mellem dæmoner og mennesker flyder ud, og det er spændende og meget mørkt. Samtidig præsenteres der mange spændende og dystre mytologiske elementer, som man håber forløses sidenhen i serien.

Flot visuel side – dog uden kant

Rosinskis streg var mere nedtonet, mere magisk om man vil, hvor der med Delabys streg og farvelægningen er tale om noget helt, helt andet. Det ser flot ud, på den computeragtige måde, hvor farverne og detaljerne er lidt ”for” rene. Hvis man havde skruet lidt ned for ”renheden” og gjort det lidt mere gustent, kunne albummet være blevet rendyrket horror. Tegningerne er bestemt flotte, men de mangler kant – et klassisk, udefinerbart begreb men ikke desto mindre ganske rammende. Lidt kønsløst om man vil.

Så kort sagt er Moriganerne et klassisk svagt første bind, hvor forfatteren ikke har fundet sit fokus endnu, og hvor det hele virker som en teaser til noget mere og noget bedre. Når serien er fortalt færdigt, vil dette bind sikkert fremstå stærkere, men som enkeltstående tegneserie famler det lidt i det brutale mørke, som man ved lurer i denne herlige mytologi.

Den forsvundne hedes sang: Anden cyklus – Nådens riddere bind 1: Moriganerne er venligst stillet til rådighed af Faraos Cigarer.

Anmeldt i nr. 97 | 13/11/2013

Stikord: Dæmoner, Hekse, Magi, Riddere