Lost – Season Five

Der er intet nyt under solen, når det handler om Michael Giacchinos tilgang til femte sæson af Lost: Både hvad angår stil og orkestrering lægger femte sæson sig i direkte forlængelse af de foregående fire sæsoners musik. Musikken er komponeret for et mindre symfonisk ensemble med særlig vægt på strygere og messingblæsere, en smule synth og en hel del percussion.

Scoret er fortsat bygget op omkring ledemotiver og -temaer, og på dette tidspunkt i serien har Giacchino efterhånden opbygget et imponerende arsenal af både motiver og temaer. Dertil kommer en ikke ringe mængde underscore, hovedsageligt inden for suspense- og actiongenren, der også gør brug af flere etablerede motiver fra de tidligere sæsoner.

Det betyder, at femte sæson af Lost fra et musikalsk synspunkt er lige så imponerende som sine forgængere. Og så har jeg ikke engang nævnt, at vi bestemt heller ikke snydes for en række nye temaer, der yderligere udvider Giacchinos musikalske palette for serien forud for den afsluttende sæson – hvorfra vi i øvrigt har fået hele to udgivelser med i alt fire CD’er!

Lækre temaer

Albummet præsenterer os for fire fuldt udviklede nye temaer, hvoraf dog ikke alle er helt nye i seriens regi. Alle er dog nye i den forstand, at vi for første gang får dem på et af albummene med seriens musik, men nogle af temaerne blev førte gang hørt i tidligere sæsoner af serien.

Det gælder således for Ubådstemaet, der første gang dukkede op i sæson tre, et nyt tema for John Locke (der i øvrigt bliver den direkte basis for et tema i sjette sæson) samt Eloise Hawkings tema, der første gang blev hørt i det afsluttende afsnit af sæson fire.

Ubådstemaet, der dukker op i “Sawyer Jones and the Temple of Boom” (nr. 16), er ikke bare et glimrende tema, men må i virkeligheden også opfattes som en easter egg fra Giacchino til de af hans fans, der har fulgt ham siden begyndelsen af hans karriere. Temaet er nemlig identisk med Ubådstemaet fra Giacchinos score til det første Medal of Honor-spil (1999). Som sagt er temaet dukket op sporadisk lige siden tredje sæson, og det høres, hver gang én af seriens ubåde spiller en rolle for handlingen.

I “The Swinging Bendulum” (nr. 2) får vi Eloise Hawkings tema at høre; et fantastisk og skummelt tema, der mere end bare smager af Bernard Herrmann. Desværre er det ét af de temaer, der kun bruges et par gange i serien, og “The Swinging Bendulum” er det eneste track, temaet overhovedet dukker op i.

De to helt nye temaer er også blandt seriens væsentligste – også selv om de kun anvendes i de to sidste sæsoner. Ja, det ene af temaerne introduceres faktisk først i sæsonafslutningen af sæson fem, og spiller faktisk en langt større rolle i seriens sidste sæson.

Det ene af de to nye temaer er kærlighedstemaet for Sawyer og Juliet, der høres i “La Fleur” (nr. 9). Vi er her igen ovre i de “bløde” temaer, som Giacchino virkelig excellerer inden for, og Sawyer og Juliets tema er bestemt ingen undtagelse. Temaet introduceres først med cello, inden flygelet tager over – hele tiden bakket op af strygerne. Det er ganske enkelt et vidunderligt tema – ét af sæsonens musikalske højdepunkter – og heldigvis kommer temaet til at gå igen i sæson seks.

Det gælder i den grad også for det andet af de nye temaer, der introduceres i “The Tangled Web” (nr. 17), der er det hemmelighedsfulde og sorgfulde tema for øens mystiske lederskikkelse Jacob, der langt om længe gør sin entré i det sidste afsnit i sæson fem. Her er også tale om et utvetydigt fremragende tema, der for alvor formår at sætte en stemning, samtidig med at det, på trods af sin hemmelighedsfulde og let skumle fremtoning, også formår at være virkelig smukt.

Og alle de andre

Foruden de nye fuldt udviklede temaer, myldrer det selvfølgelig med temaer og motiver, vi kender fra tidligere sæsoner, og vi får også en række nye motiver på albummet, som ikke helt kvalificerer som temaer, men som udfylder samme funktion som ledemotiver.

F.eks. er der et motiv for John Locke (oprindelig introduceret i sæson fire), der er særlig relateret til Lockes status som “speciel” og til hans særlige forståelse af øen. Det er et ekstremt simpelt og ret dystert motiv på otte noder, som med en række minimale ændringer bliver den direkte basis for et nyt og meget væsentligt tema i sæson seks.

Et andet eksempel er et motiv for Miles’ evne til at høre de dødes sidste tanker (også dette motiv dukkede første gang op i sæson fire) samt et motiv, der synes særlig knyttet til Dharma-initiativets folk.

Og så er der selvfølgelig alle de gamle kendinge – mange af karaktertemaerne dukker op på albummet, og det samme gør både hovedtemaet og flere af de følelsesbaserede temaer fra de tidligere sæsoner. Og hvad ville Lost være, hvis ikke det forrygende Trek-/rejse-tema dukkede op mindst én gang? Desuden sørger Giacchino også for at bringe de etablerede action- og suspensemotiver ind i underscoren.

Fortsat effektiv underscore

Den mere regulære underscore holder også som vanlig en høj standard, særligt når det gælder action- og suspensemusikken, som der vanen tro er meget af. En del af grunden til, at det fortsat er så effektivt, som det er, er også, at Giacchino (som altid) sørger for at væve både temaer og motiver ind i underscoren. Derfor er underscoren hele tiden forankret i de person-, sted- og handlingsbaserede temaer og motiver.

Der er mange superfede tracks på albummet, der kunne fremhæves inden for action- og suspensegenrerne, men for nu at holde mig til nogle få, vil jeg her fremhæve fire cues, der alle kommer fra den eksplosive sæsonafslutning: “Dharma Disaster”, “Dharma vs. Lostaways”, “The Incident” og “Jacob’s Stabber” (nr. 18, 21, 22 og 23). Her giver Giacchino os både noget helt forrygende actionmusik (“Dharma Disaster” er dog primært suspense) samtidig med, at han flere steder på fornem vis bruger adskillige af temaerne i kontrapunkt til actionmusikken.

Alt i alt er albummet med musik fra femte sæson af Lost endnu et eksempel på, hvor dygtig en komponist, Giacchino er, og musikken fra Lost repræsenterer efter min mening stadig Giacchinos bedste arbejde, også selv om han for længst har taget springet til spillefilm. De der ikke har set Lost kan som sædvanligt roligt trække én stjerne fra min karaktergivning, men selv for de, der ikke kender serien, er der masser af forrygende musik at sætte pris på her!

Nummerliste:
1. Making Up for Lost Time (3:24)
2. The Swinging Bendulum (5:44)
3. Locke’s Excellent Adventure (4:01)
4. The Science of Faith (2:19)
5. More Locke Than Locke (3:15)
6. Together Or Not Together (4:03)
7. Through the Window (2:09)
8. Dharma Delinquent (1:53)
9. La Fleur (2:37)
10. Crash and Yearn (2:30)
11. Your Kharma Hit My Dharma (2:06)
12. Alex in Chains (1:37)
13. I Hear Dead People (1:55)
14. For Love of the Dame (3:19)
15. Follow the Leader (7:51)
16. Sawyer Jones and the Temple of Boom (5:16)
17. The Tangled Web (1:43)
18. Dharma Disaster (5:18)
19. Blessings and Bombs (1:32)
20. Jack’s Swan Song (1:16)
21. Dharma vs. Lostaways (4:24)
22. The Incident (3:10)
23. Jacob’s Stabber (7:32)

Total spilletid: 78:54

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: TV