Lost: The Complete Third Season

Da vi forlod vores hovedpersoner ved slutningen af anden sæson, så tingene skidt ud! Jack, Kate, Sawyer og Hurley var taget til fange af De Andre (“The Others”), og det havde vist sig, at den mystiske Henry Gale i virkeligheden var De Andres leder.

Noget katastrofalt var sket i The Hatch, da John Locke nægtede at fortsætte med at trykke på knappen, og to vigtige bipersoner var døde som følge af forræderi. Endelig var Michael og Walt blevet skrevet ud af serien, da De Andre lod dem forlade øen.

Det er præcis denne situation, vi vender tilbage til ved begyndelsen på sæson tre. Præcis hvordan vore hovedpersoner kommer ud af deres prekære situation, skal jeg nok undlade at gå i detaljer med, og det siger også sig selv, at der sker en lang række andre højdramatiske ting i løbet af sæsonen, hvor vi blandt andet yderligere mister to faste hovedpersoner.

Hvor anden sæson især havde fokus på The Hatch, og hvor vores hovedpersoner forsøgte at finde ud af mere om den mystiske organisation kaldet The Dharma Initiative, så ligger hovedvægten i sæson tre på The Others. Herigennem finder vi også ud af en hel del mere om The Dharma Initiative og nogle væsentlige spørgsmål bliver dermed besvaret, selv om der samtidig bliver rejst en hel del flere spørgsmål – også flere end der bliver besvaret.

Det er vi efterhånden vant til, og det er da også præcis i balancegangen mellem at give svar på nogle spørgsmål og at præsentere nye mysterier, at Lost har sin styrke som serie. Nogle vil uden tvivl finde modellen grænseløst irriterende, og det er da også dem, der formentlig allerede er sprunget fra eller gør det i løbet af sæson tre. De der hænger ved, vil dog i sidste ende opleve, at de fleste væsentlige spørgsmål bliver besvaret, men den endelige dom over serien må vente til anmeldelsen af sæson seks.

Fokus på The Others

Tredje sæson følger den samme narrative model, som vi er vant til fra de to første sæsoner: realtidshandlingen på Øen og flashbacks til hovedpersonernes liv, før flystyrtet – eller før de kom til øen på anden vis. For i og med at sæsonen i høj grad fokuserer på The Others, får vi også introduceret nogle nye hovedroller, hvis fortid vi nu også får et indblik i. Det er bl.a. Michael Emersons rolle som Benjamin Linus, lederen af The Others, og Elizabeth Mitchells rolle som lægen Juliet, der er blevet rekrutteret af The Others til at løse et alvorligt problem.

Vi får på den måde ikke bare et nærmere indblik i, hvordan The Others opererer, men det giver manuskriptforfatterne bag serien mulighed for at bringe tidligere afdøde personer tilbage i serien i form af flashbacks. Således møder vi blandt The Others igen Ethan Rom, der ellers døde helt tilbage i første sæson, men også Goodwin, som Ana Lucia tog livet af i anden sæson.

Flashback-fortællingerne giver også folkene bag serien lejlighed til at vise os nogle kendte ting fra helt andre vinkler – bl.a. bliver vi i sæsonens premiereafsnit vidner til, at Oceanic 815 styrter ned på Øen, blot set fra The Others’ perspektiv.

Placerer solidt serien i genreland

Set fra et overordnet perspektiv er én af de måske vigtigste ting ved sæson tre, at den igennem dele af sin handling nu helt og aldeles placerer serien solidt i den fantastiske genre. Det gjorde den ganske vist allerede i pilotafsnittet, hvor vi første gang fik antydet, at der huserer et stort, aggressivt væsen på Øen – af vores hovedpersoner bare kaldet “Monstret”.

I sæson tre bliver Øens mytologi dog videre udbygget på en måde, der peger frem mod vigtige afsnit i sæson fire og hele sæson fem. Personen i centrum for denne del af handlingen er Desmond Hume, der ved begyndelsen af sæson tre tilsyneladende er blevet i stand til at se glimt af fremtiden.

Nye ansigter

Som nævnt siger vi både goddag og farvel til diverse medlemmer af castet. Jeg skal ikke afsløre her, hvem der må lade livet eller på anden vis skrives ud af serien i løbet af sæson tre, men jeg vil til gengæld godt sige lidt om tre skuespillere, hvoraf de to blev faste castmedlemmer fra og med sæson tre. Den ene er Michael Emerson, der må betegnes som lidt af et scoop for producenterne.

Egentlig var det meningen, at Emerson kun skulle have været med som en birolle i sæson to, men både de og publikum var så vilde med hans præstation, at hans rolle blev udvidet, og han blev en fast del af serien. Emerson er perfekt i rollen som den højt intelligente, manipulerende leder af The Others, og især hans samspil med Terry O’Quinn (Locke) er ofte helt forrygende.

Den anden er Elizabeth Mitchell, der både er troværdig og på én gang sympatisk og skræmmende i rollen som fertilitetslægen Juliet. Hun er måske nok én af The Others, men hendes sympatier ligger andetsteds. Mitchell er en fin skuespiller, og hendes præstation giver serien endnu et sympatisk ansigt at spille på.

Den tredje væsentlige skuespiller, der dukker op i sæson tre, er Nestor Carbonell, hvis rolle som Richard Alpert hurtigt bliver omgærdet af mystik. Han er én af The Others, hvor han optræder som en slags rådgiver for Benjamin Linus, men det der gør ham for alvor mystisk er, at han ikke lader til at ældes. Således møder vi ham i flashbacks til bl.a. 1950’erne og 1970’erne, hvor han ser ud til at have præcis samme alder som i seriens realtidshandling. Alpert dukker op i 29 episoder i seriens fire sidste sæsoner med klar hovedvægt i sæson fem og seks. I sjette sæson blev Carbonell da også krediteret som fast castmedlem.

Solide birollefolk

Derudover er sæson tre befolket af en række solide birolleindehavere, bl.a. møder vi igen John Terry som Jacks far, Alan Dale som den skurkagtige Charles Widmore, Sonya Walger som Desmonds kæreste Penelope, Andrew “Wishmaster” Divoff som én af The Others, Doug Hutchison som Dharma Initiativets leder Horace, Finnoula Flanagan som en mystisk skikkelse i Desmonds fortid og Kevin Tighe som John Lockes svindler af en far.

Særlig omtale bør gives til Michael Bowen, som de fleste nok kender fra Kill Bill: Vol. 1 (2003), hvor han har den forrygende replik “My name is Buck and I’m here to fuck”, inden Uma Thurman slår ham ihjel. I tredje sæson af Lost spiller Bowen én af The Others; et førsteklasses røvhul, der har et alvorligt horn i siden på Sawyer.

Vores faste hovedpersoner er fortsat de samme, selv om begivenhederne i slutningen af sæson to og i løbet af sæson tre gør listen lidt kortere. Jack, Kate, Sawyer, Hurley, Locke, Charlie, Claire, Sun, Jin og Desmond er fortsat de helt centrale spillere, og de gør det fortsat glimrende.

Én af seriens bedste mindfucks

Som i begge de foregående sæsoner, slutter sæson tre med et brag, der sætter scenen for fjerde sæson. Det sker både i forhold til den narrative struktur, hvor sæsonafslutningen præsenterer os for én af seriens bedste og mest effektive mindfucks, og i forhold til realtidshandlingen på Øen. Sæsonen slutter nemlig med, at en ny gruppe melder deres ankomst, og det er ikke nødvendigvis godt for vore hovedpersoner.

Hvad angår production value ser Lost fortsat blændende godt ud. Hist og her kan se, at nogle af flashbacklokaliteterne er realiseret med CGI, og der er enkelte andre computereffekter, der ikke er faldet alt for heldigt ud – f.eks. en isbjørn i ét af de tidlige afsnit, og krateret hvor The Hatch tidligere lå. Når det er sagt, så ser tredje sæson af Lost fantastisk ud, når man tænker over, at det “bare” er en tv-serie, og flere af flashbacklokaliteterne er realiseret så godt, at serien opnår total suspension of disbelief.

Dybt tilfredsstillende serie-tv

Sammenfattende er tredje sæson af Lost dybt tilfredsstillende serie-tv, der fornemt bærer faklen videre fra de to første sæsoner. Vi lærer fortsat mere og mere om vores hovedpersoner, samtidig med at seriens mytologi langsomt men sikkert bliver mere og mere kompleks, uden at de to showrunners Damon Lindelof og Carlton Cuse på noget tidspunkt mister overblikket.

Når sæsonen ikke er helt så eminent som de to første, skyldes det primært, at den er en anelse mere ujævn, for det tager nemlig lidt tid, inden den for alvor kommer op i gear. Det skyldes hovedsageligt det faktum, at tre af de vigtigste hovedpersoner, Jack, Sawyer og Kate, tilbringer de første episoder med at være taget til fange af The Others.

Da først denne del af tredje sæson er overstået, tager handlingen dog for alvor fart, og snart er vi helt oppe i tempo igen. Tredje sæson af Lost kommer herfra med de varmeste anbefalinger!

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: TV, Øer