Bonds Babes del 4: 1990’erne

12 minutters læsetid

1990’erne blev det første årti, hvor der kom mindre end fire Bond-film, hvilket skyldtes den langvarige retssag mellem Danjaq og United Artists/Pathe over rettighederne til Bond-filmene. Det betød, at den første 1990’er-Bond først kom med GoldenEye i 1995.

Med GoldenEye introduceredes Pierce Brosnan som Bond, og med Brosnans entré på scenen fulgte også en tilbagevenden til den klassiske model med to primære Bond-piger, hvoraf den ene som regel er skurkens håndlanger. I de fleste af Brosnans film har Bond desuden yderligere én kort flirt.

GoldenEye (1995)

Den første babe, vi møder i GoldenEye er netop én af Bonds korte flirter; en MI6-psykolog, som M har sendt af sted for at evaluere Bond. I stedet får hun noget af en køretur, da hun sidder i bilen under Bonds Goldfinger-inspirerede legesyge bil-duel med det, der skal vise sig at være én af filmens andre babes, Xenia Onatopp (Famke Janssen).

Caroline.
Caroline.

Psykologen Caroline spilles af britiske Serena Gordon (f. 1963). Gordon er langt overvejende kendt fra tv og fortrinsvis i Storbritannien, hvor hun har medvirket i en lang række tv-film og tv-serier. Hun debuterede i tv-filmen Queenie (1987), der på rollelisten også talte en anden tidligere (om end perifer) Bond-babe, nemlig Alison Doody, der var med i A View to a Kill (1985).

Gordon medvirkede også i et enkelt afsnit af The Case-Book of Sherlock Holmes (1991-93), den næstsidste sæson af den nu klassiske Sherlock Holmes-serie med Jeremy Brett. Ellers er hun af danske seere nok bedst kendt fra serien The Bill (1984-2010; på dansk Lov og uorden), der har kørt på TV2 Charlie og måske fra et par afsnit af Midsomer Murders (1997-; på dansk Barnaby).

Af genretitler har Gordon været med i et enkelt afsnit af Tales from the Crypt (1989-96) og et enkelt afsnit af serien Chiller (1995-), men det er vist også det hele.

Bond møder Xenia Onatopp.
Bond møder Xenia Onatopp.

Som nævnt ovenfor spilles én af de andre babes i GoldenEye af hollandske Famke Janssen (f. 1964). Hun har rollen som den russiske Xenia Onatopp (“On a top” – den kan I selv lige tænke over), hvis særlige evne er, at hun kvæler folk mellem sine lår.

Som så mange andre Bond-babes startede Janssen sin professionelle karriere som model. Det skete i 1984, da hun flyttede til USA og kom i stald hos det berømte Elite Model Management. Hun arbejdede som fotomodel frem til begyndelsen af 1990’erne – bl.a. for Chanel og Victoria’s Secret – og i 1992 tog hun så springet til skuespilfaget, da hun debuterede i Jeff Goldblum-thrilleren Fathers & Sons. Samme år var hun også med i et afsnit af Star Trek: The Next Generation (1987-1994).

Derefter tog hendes karriere langsomt fart, bl.a. med roller i Melrose Place (1992-99) og Untouchables-tv-serien (1993-94) – den med William Forsythe som Al Capone. Samme år som GoldenEye var hun også med i Clive Barkers Lord of Illusions, der også havde den senere Bond-skurk Vincent Schiavelli (Dr. Kaufman i Tomorrow Never Dies) på rollelisten.

GoldenEye var Janssens første rigtigt store rolle, men derefter er det bare gået slag i slag, og faktisk har Janssen været med i en del andre genretitler, end de allerede nævnte – nogle gode, nogle knap så gode. Blandt de gode er The Faculty (1998) og de tre X-Men-film (2000, 2003, 2006); blandt de knap så gode er Deep Rising (1998) og House on Haunted Hill (1999). Derudover har Janssen også været med i den fremragende Rounders (1998) og den fede Taken (2008).

Janssens karriere kører stadig på fuldt tryk, og de seneste rygter vil vide, at hun også dukker op i en lille rolle (måske blot en cameo) i The Wolverine, der får premiere til næste år. Her på Pulpen ser vi gerne Janssen vende tilbage til X-Men-universet.

Natalya Simonova.
Natalya Simonova.

Den primære Bond-babe i GoldenEye er også en russer, men skuespilleren er polsk-svensk. Rollens navn er Natalya Simonova, og hun spilles af Izabella Scorupco (f. 1970). Også Scorupco var model i 1980’erne, inden hun debuterede på film i 1988 i den svenske Ingen kan älska som vi.

Sideløbende med sin begyndende karriere på tv, havde Scorupco en kort karriere som popsanger og udgav i 1991 albummet Iza under kunstnernavnet Izabella.

I 1990’erne dukkede hun op i en lille håndfuld andre svenske titler, primært på tv, inden hun i 1995 blev castet i GoldenEye. Siden da er Scorupco bl.a. set i internationale titler som Vertical Limit (2000), Reign of Fire (2002) og Exorcist: The Beginning (2004).

De sidste par film, Scorupco har medvirket i, har begge været svenske – senest Änglavakt fra 2010. Senest har Scorupco i 2012 været vært på Top Model Sverige, og ifølge IMDb har hun ikke nogle titler i produktion på nuværende tidspunkt.

Tomorrow Never Dies (1997)

Forudsigeligt nok gik lille Danmark i selvsving i 1997, da en dansker skulle være Bond-pige. Det medierne ikke lige havde fattet var, hvor lille en rolle den danske model Cecilie Thomsen (f. 1974) reelt havde i filmen. Hun dukker op tidligt i filmen som én af Bonds erobringer – i dette tilfælde en dansk Oxford-professor med det såre danske navn Inga Bergström og med replikker som “Jeg er yderst tilfreds med Deres fremskridt, Hr. Bond” og “Jeg vil vove at påstå, at De er et rent naturtalent”.

Det er ikke meget, man får at se til "Inga Bergström" i filmen.
Det er ikke meget, man får at se til “Inga Bergström” i filmen.

Bonds “studier” med den danske professor får efterfølgende Miss Moneypenny til tørt at konstatere “You always were a cunning linguist, James” – hvis nogen skulle være i tvivl er ordspillet på ”cunning” og ”linguist” (find en ordbog og slå “cunnilingus” op).

Foruden sin rolle i Tomorrow Never Dies er Cecilie Thomsen uden tvivl bedst kendt for sin karriere som model og for i en periode i 1990’erne at være kæreste med Bryan Adams. Hun har blot seks titler på sit cv som skuespiller, bl.a. i Martin Strange-Hansens Oscarvindende kortfilm Der er en yndig mand (2002) og i den fransk-russiske film Dom durakov om krigen i Tjetjenien, hvor Thomsen spiller en litauisk snigskytte (!). Filmen har i øvrigt også Bryan Adams på rollelisten!

Paris Carver.
Paris Carver.

Den anden babe i Tomorrow Never Dies er Paris Carver, spillet af amerikanske Teri Hatcher (f. 1964). Paris Carver er gift med filmens skurk, men faktisk er hun ikke skurkens håndlanger; det viser sig tværtimod, at hun tidligere har haft et forhold til Bond og faktisk hjælper ham – med fatale konsekvenser.

Teri Hatcher er velkendt af danske tv-seere. Senest for sin rolle i Desperate Housewives (2004-12) og inden da som Lois Lane i Superman-serien Lois & Clark: The New Adventures of Superman (1993-97), der kørte på dansk tv som Lois & Clark.

Hatcher debuterede på tv i 1985 i sitcom’en The Love Boat (1977-87) og var udelukkende et tv-ansigt frem til 1989, bl.a. også med roller i Star Trek: The Next Generation og L.A. Law (1986-94; på dansk Advokaterne). I 1989 spillefilmsdebuterede hun i komediedramaet The Big Picture, instrueret af Christopher “Spinal Tap” Guest og med bl.a. Kevin Bacon på rollelisten. Samme år var Hatcher også med i firseractionklassikeren Tango & Cash.

Fra 1989 og frem har Hatchers karriere vekslet mellem film og tv, men hun er langt overvejende tv-skuespiller, med optrædener i bl.a. Tales from the Crypt (1989-96), MacGyver (1985-92), Seinfeld (1990-98) og Two and a Half Men (2003-), foruden de allerede nævnte serier. Hun er dog også løbende dukket op i spillefilm, hvoraf dog kun få er kendte. Foruden Tomorrow Never Dies er Spy Kids (2001) formentlig én af de bedst kendte titler, Hatcher har medvirket i.

Wai Lin.
Wai Lin.

Filmens tredje babe er Wai Lin, spillet af den malaysiske skuespillerinde Michelle Yeoh, der er bedst kendt for sine mange roller i kinesiske film, bl.a. Crouching Tiger, Hidden Dragon (Wo hu cang long, 2000), men som efter sin medvirken i Tomorrow Never Dies også fik sit internationale gennembrud; herefter har hun medvirket i en del engelsksprogede produktioner.

Yeoh blev født i Malaysia i 1963, men hendes forældre er kinesiske. Som barn gik hun til balletundervisning, men som 15-årig flyttede hun med forældrene til England, hvor hun blev sendt på kostskole. Senere studerede hun på Royal Academy of Dance og blev uddannet balletdanser, men på grund af en skadet rygsøjle kunne hun ikke blive professionel.

I 1983 vandt hun Miss Malaysia-konkurrencen og samme år Queen of the Pacific, også en skønhedskonkurrence. Hun deltog også i Miss World-konkurrencen i 1983.

Derefter slog hun lidt efter lidt ind på skuespillet, først via en række tv-reklamer sammen med Jackie Chan. Reklamearbejdet bragte hende ind i filmverdenen, hvor hun debuterede i 1984 i actionkomedien The Owl vs Bombo (Mao tou ying yu xiao fei xiang). Actionfilm samt actionkomedier dominerede hendes cv frem til Tomorrow Never Dies. Der er dog undtagelser, og Butterfly and Sword (San lau sing woo dip gim) fra 1993 er en wuxiafilm (samme genre som Crouching Tiger…). Det er formentlig kun fans af Hong Kong-film, der kender de fleste af de film, Yeoh medvirkede i denne periode.

Fra 1987 til 1992 medvirkede Yeoh ikke i nogen film, og da hun vendte tilbage til mediet var det igen særligt actionfilm, hun medvirkede i. Dette har sådan set ikke ændret sig voldsomt, efter at det vestlige publikum fik øjnene op for hende med hendes medvirken i Tomorrow Never Dies, men alligevel er det da blevet til flere dramatiske roller, bl.a. i Memoirs of a Geisha (2005) og Danny Boyles science fiction-drama Sunshine (2007) samt senest i The Lady fra 2011, hvor Yeoh spiller den burmesiske frihedsheltinde Aung San Suu Kyi.

Foruden Sunshine og de tidligere nævnte wuxiafilm har Yeoh medvirket i et par andre genrefilm, Mathieu Kassowitz’ science fiction-film Babylon A.D. (2008) og mumieramasjangfilmen The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor (2008).

The World Is Not Enough (1999)

I den næstsidste af Pierce Brosnans Bond-film, The World Is Not Enough, forsøgte manuskriptforfatterne at lege lidt med publikums forventninger i forbindelse med filmens babes (og vær i denne forbindelse opmærksom på, at der her kommer nogle spoilers).

På andre punkter er filmen dog helt i overensstemmelse med traditionen i og med, at der er to primære Bond-babes og en tredje, som Bond kun har en kortvarig affære med. Sidstnævnte er en MI6-læge med det hysterisk latterlige navn Molly Warmflash, som skal undersøge Bond og give det medicinske o.k. til, at Bond kan gå i aktion. Det er hun indledningsvist ikke tilbøjelig til, men det lykkes naturligvis for Bond at ”overtale” frk. Warmflash.

Dr. Molly Warmflash.
Dr. Molly Warmflash.

Den gode doktor spilles af Serena Scott Thomas (f. 1961), hvis storesøster er den noget bedre kendte Kristin Scott Thomas. På trods af måske ikke at være helt så kendt som sin storesøster, har Serena Scott Thomas dog været aktiv i skuespilfaget siden 1990, hvor hun debuterede i et afsnit af tv-serien She-Wolf of London (1990-91), der bl.a. blev skrevet af genrekendinge som Mick Garris og Tom Mcloughlin.

Hovedparten af Scott Thomas’ roller op igennem 1990’erne var i diverse tv-serier, bl.a. Poirot-serien med David Suchet, men enkelte spillefilm var der da også. Af mere kendte titler, Scott Thomas medvirkede i i løbet af 90’erne var bl.a. et afsnit af Buffy the Vampire Slayer (1997-2003).

Siden sin medvirken i The World Is Not Enough i 1999, har hendes roller været i både tv-serier og spillefilm, bl.a. science fiction-B-filmen Storm Watch (2002), Bruce Willis-thrilleren Hostage (2005) og vampyrfilmen The Thirst (2006). The World Is Not Enough må nok fortsat karakteriseres som den højst profilerede titel, Scott Thomas har medvirket i, om end hendes rolle i filmen er ganske lille. Serena Scott Thomas er fortsat aktiv som skuespiller; hendes seneste rolle var i et afsnit af tv-serien Dark Wall (2012-).

Den ene af de to primære Bond-babes i The World Is Not Enough spilles af franske Sophie Marceau. Det er her, manuskriptforfatterne leger lidt med vores forventninger, for indtil langt inde i filmen opfatter vi primært Elektra King, som rollen hedder, som et offer for filmens skurk Renard (spillet af Robert Carlyle). Men Elektra King er ingen damsel in distress; faktisk viser hun sig at være filmens egentlige hovedskurk!

Elektra King.
Elektra King.

Elektra King spilles af franske Sophie Marceau (f. 1966), der internationalt fik sit gennembrud i Braveheart (1995), hvor hun spillede prinsesse Isabelle. Marceau debuterede i teenage-filmen La boum i 1980, hvor hun fik en rolle, fordi hun tidligere på året havde fået taget nogle fotos hos et modelbureau. Det var modelbureauet, der anbefalede Marceau til casting directoren på La boum, og pludselig var Marceau skuespiller.

Selv om Marceau har fået flere roller i engelsksprogede film efter sin medvirken i Braveheart, så har hun langt overvejende medvirket i franske produktioner. Her har hun særlig haft roller i dramaer og (romantiske) komedier, og det er alt i alt temmelig begrænset, hvor mange af hendes roller, der har været i genrefilm.

Hun har dog medvirket i nogle få thrillere, bl.a. den psykologiske thriller Ne te retourne pas (engelsk: Don’t Look Back) fra 2009, der også har Monica Bellucci på rollelisten. Dertil kommer i hvert fald en enkelt film med mere fantastiske elementer, nemlig Belphégor – Le fantôme du Louvre (2001), hvor en ond ægyptisk ånd slipper løs på Louvre.

Derudover har Marceau også været med i enkelte historiske ramasjangfilm, bl.a. Chouans! (1988) og La fille de d’Artagnan (engelsk: Revenge of the Musketeers) fra 1994. I sidstnævnte er det Marceau, der spiller titelrollen som d’Artagnans kårdesvingende datter, der bringer de aldrende musketervenner sammen for at stoppe et plot mod kongen.

Af mere seriøse historiske dramaer har Marceau også været med i Bernard ”Candyman” Roses 1997-filmatisering af Tolstoy-klassikeren Anna Karenina, hvor Marceau spiller titelrollen, og som også havde skuespillere som Sean Bean, Alfred Molina og James Fox på rollelisten.

Alt i alt har Marceau for det meste holdt sin sti ren for de rendyrkede genrefilm, og hun må være én af de få Bond-babe-skuespillere, der aldrig har medvirket i en eneste tv-serie – indtil videre i hvert fald. Marceau har til dato medvirket i 39 spillefilm og er fortsat aktiv inden for faget.

Christmas Jones.
Christmas Jones.

Den tredje babe i The World Is Not Enough er den af de tre kvinder, Bond ender sammen med. Dermed er hun den, man traditionelt ville kalde filmens primære Bond-babe, men skal vi være helt ærlige, er det nu alligevel Sophie Marceau, der stjæler billedet i filmen – både fordi Marceau er utroligt smuk, men også fordi hun rent faktisk kan spille skuespil (og taler engelsk med den mest nuttede franske accent).

Derimod kan Denise Richards (f. 1971) ikke spille skuespil. Hun lyder heller ikke nuttet, når hun taler engelsk, og om hun er rigtig smuk, ved jeg egentlig heller ikke, om jeg synes – dertil er hun simpelthen for plastikagtig og tom i blikket for min smag. Til gengæld har hun to markante fordele, der nok også er de to eneste årsager til, at hun blev valgt som Bond-babe.

I The World Is Not Enough har man valgt at skide så højt og helligt på det faktum, at Richards ikke kan spille skuespil, at man har castet hende i rollen som kvindelig atomfysiker. Det er lidt, som om producenterne har tænkt ”Årh, hvad fanden! Lad os da bare køre linen ud!”, og det gør de så. Synderligt meget atomfysiker er der i hvert fald ikke over Richards. Det skal da også med det samme siges, at Entertainment Weekly i 2008 kårede hende som én af alle tiders værste Bond-piger, og i 1999 vandt hun en Razzie for sin rolle i The World Is Not Enough.

Richards begyndte for alvor sin karriere i rampelyset som model efter at have færdiggjort high school i 1989, men hun havde allerede da lavet modelarbejde i nogle år. Ret hurtigt valgte hun at satse på skuespillet, og i 1990 debuterede hun i et afsnit af tv-serien Life Goes On (1989-93). Op gennem 1990’erne medvirkede hun i en stribe af tv-serier, bl.a. Married With Children (1987-97; dansk: Vore værste år), Beverly Hills 90210 (1990-2000), Seinfeld (1990-98) og Melrose Place (1992-99).

I 1993 spillefilmsdebuterede hun i Lethal Weapon-spoofen Loaded Weapon 1 (med Emilio Estevez og Samuel L. Jackson), men sit egentlige spillefilmsgennembrud fik hun dog først i 1997, hvor hun medvirkede i Paul Verhoevens superunderholdende Starship Troopers. Rollen som rumskibskaptajn fulgte hun året efter op med en hovedrolle i den erotiske thriller Wild Things (med Neve Campbell, Matt Dillon, Kevin Bacon m.fl.).

Derefter tog spillefilmskarrieren fart, selvom Richards ikke stoppede med at medvirke i tv-serier – bl.a. har hun været med i både Friends (1994-2004), Spin City (1996-2002) og Two and a Half Men (2003-). Apropos de to sidstnævnte, var Richards i perioden 2002-2005 gift med Charlie Sheen, som hun har to døtre med.

Efter The World Is Not Enough har Richards kun medvirket i én decideret genrerelateret titel, nemlig slasherfilmen Valentine fra 2001. Ellers har den primært stået på komedier og enkelte dramaer samt yderligere tv-serier og et par tv-film. Denise Richards har til dato 61 roller på cv’et, og hun er fortsat aktiv som skuespiller.

Med The World Is Not Enough afslutter vi vores kig på 1990’ernes Bond-babes, men vi vender stærkt tilbage med Bonds Babes: 2000’erne.

Udgivet i nr. 88 | 13/02/2013

Stikord: James Bond

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.