The Bee’s Knees

Tripel-CD’en The Bee’s Knees udkom i 2011 og opsamler tre CD’er, EMI tidligere har udgivet med titlerne John Barry: The EMI Years Vol. 1: 1957-1960 (1993), John Barry: The EMI Years Vol. 2: 1961 (1993) og John Barry: The EMI Years Vol. 3: 1962-1964 (1995).

Sættet indeholder i alt 92 skæringer, der alle, på nær én, stammer fra John Barrys tidlige år som komponist og arrangør og som medlem og leder af The John Barry Seven. Den enkelte skæring, der stikker ud, er det sidste nummer på CD 3, der stammer fra Barrys score til Bond-filmen A View to a Kill (1985) og hvis inklusion på sættet er dybt besynderlig.

Tiden før Bond

John Barry er naturligvis bedst kendt som filmkomponist, ikke mindst som manden bag hele 11 James Bond-scores og som arrangør (og formentlig medkomponist) af det udødelige James Bond-tema. Men inden Barry slog igennem som filmkomponist, var han stifter og leder af ét af de tidlige rock ’n’ roll-orkestre i England, The John Barry Seven (herefter benævnt JB7), som han stiftede efter at være hjemvendt fra hæren.

Som resultat af ihærdigt arbejde af Barry og de øvrige medlemmer af orkestret, lykkedes det i 1957 at komme med i én af tidens populære musikprogrammer på tv, Six-Five Special, og i september 1957 skrev JB7 kontrakt med EMI.

Der var en del udskiftning i orkestrets line-up i disse år (hvis man er interesseret, kan jeg anbefale bogen John Barry: The Man With the Midas Touch fra 2008), men Barry var konstanten, indtil han selv trådte ud af orkestret i september 1961, hvor han satte guitaristen Vic Flick til at være frontmanden, når bandet spillede live. Barry forblev den egentlige hovedmand, men nu kun som komponist, arrangør og producer.

Barrys eksperimenter

Som titlerne på de tre oprindelige udgivelser angiver, er CD’erne organiseret kronologisk, og det er skivernes indhold også. Således starter CD 1 med de tidligste numre, JB7 indspillede i 1957, og følger derefter udgivelserne kronologisk.

The Bee’s Knees er dog ikke udelukkende helliget musik med JB7. For det første eksperimenterede Barry i disse år meget med sine arrangementer, hvorfor der fra tid til anden blev brugt et lille strygerensemble på nogle af numrene; disse er krediteret til The John Barry Seven Plus Four. Andre skæringer krediteres til John Barry and His Orchestra, The John Barry Seven and Orchestra og lignende konstellationer. I alle disse tilfælde er det dog JB7, der udgør kernen i line-uppet.

Barry arrangerede i disse år også musik for mange andre orkestre og solister. To skæringer fremføres derfor af JB7 sammen med Bob Miller and the Millermen, to fremføres af The Countdowns under ledelse af John Barry og én fremføres af Alan Haven. Endelig er der to skæringer, der krediteres til Michael Angelo and His Orchestra. Dette er dog bare et alternativt navn for JB7, som blev anvendt i Italien.

Barrys læringskurve

Albummets 90+ skæringer er ikke bare god musik for de, der kan lide gammel rock ’n’ roll og instrumentalpop a la The Shadows. Også for de, der primært kender og elsker John Barry for hans filmmusik, er The Bee’s Knees et interessant bekendtskab, fordi albummet tegner et portræt af en ung, fremadstormende komponist, arrangør og producer, der bare bliver bedre og bedre.

Man kan tydeligt høre, at Barry som arrangør og komponist skærper sine evner, og man hører også tydeligt en bevægelse mod et formsprog, der langsomt nærmer sig det filmiske. Dette er særligt fremtrædende på nogle af skæringerne på CD 2 og CD 3, hvor man dog skal holde øje med, hvilke af numrene Barry har skrevet.

Det er nemlig ikke Barry selv, der har skrevet alle skæringerne på de tre CD’er. Dengang var det helt almindeligt at indspille covernumre, og selv om John Barry selv komponerede, var en del af orkestrets indspilninger numre af andre komponister. Således havde en hel del af JB7’s singler numre af andre komponister eller covernumre som A-siden og en original John Barry-komposition på B-siden. Enkelte af singlerne indeholdt to numre, der var komponeret af andre, mens nogle få også indeholdt to John Barry-numre.

Det giver anledning til en del sjove numre undervejs på The Bee’s Knees, bl.a. et rock ’n’ roll-arrangement af salmen ”When the Saints Go Marching In” (CD 1, nr. 13), mens ”Rockin’ Already” (nr. 28) er en instrumentaludgave af ”The Lion Sleeps Tonight”. På CD 2 er der en rock ’n’ roll-udgave af Elmer Bernsteins hovedtema fra The Magnificent Seven (CD 2, nr. 1) og dertil kommer adskillige deciderede covers (uden vokal), f.eks. af Pat Boone-hittet ”Moody River” (CD 2, nr. 11) og Ben E. King-hittet ”Spanish Harlem” (CD 2, nr. 21).

Hele vejen igennem er det dog Barrys arrangementer, så selvom ikke alle numrene er komponeret af Barry, var Barry dog styrende i måden, numrene blev arrangeret og fremført på.

Skæringernes blandede ophav

Derudover skal det bemærkes, at ikke alle numrene på albummet oprindelig blev udsendt som singler. En del af numrene er hentet fra andre albums, bl.a. albummene Six-Five Special (1957), Oh Boy! (1958) og Drumbeat (1959), der blev udsendt i sammenhæng med tv-programmerne af samme navn. ”Beat Girl” (CD 1, nr. 26) kommer fra albummet med filmmusik fra filmen Beat Girl (1960) – det første deciderede filmmusikalbum, der nogensinde udkom i Storbritannien.

Og skæringerne 9-23 på CD 2 er alle fra John Barrys album Stringbeat, der oprindelig udkom i 1961. Faktisk udgør de 15 skæringer hele Stringbeat-albummet, så hvis man investerer i The Bee’s Knees behøver man ikke også at købe Stringbeat!

Endelig er der også en stribe numre, der første gang blev udsendt på The EMI Years Vol. 2 og Vol. 3 i henholdsvis 1993 og 1995 og altså aldrig havde været udsendt tidligere.

Hvis man er interesseret i, hvor og hvornår alle de enkelte numre første gang blev udsendt, kan man læse sig til det i albummets sleeve, hvor tracklisten dog må kritiseres for at være så kompakt, at det er svært at danne sig et overblik.

Varieret lytteoplevelse

Fordi The Bee’s Knees opsamler så mange numre fra Barrys år med The JB7, er albummet også en meget varieret lytteoplevelse på mange niveauer. Rent stilistisk bevæger vi os fra amerikansk inspireret rock ’n’ roll i ”Let’s Have A Wonderful Time” (CD 1, nr. 1) over ren Barry-stringbeat i ”Hit & Miss” (CD 1, nr. 27), The Shadows-inspireret pigtråd i ”Saturday’s Child”, poppet filmmusik-rock i ”The Magnificent Seven” (CD 2, nr. 1) til det decideret filmiske i tracks som ”The Party’s Over” (CD 3, nr. 11) og ”The Human Jungle” (CD 3, nr. 20).

Rent kvalitativt er albummet også varieret, for når der er over 90 numre, giver det næsten sig selv, at ikke alle kan være lige gode. Det er både et spørgsmål om personlig smag og behag og et udtryk for, at tiderne er skiftet i løbet af de sidste 50 år. Således er det f.eks. enkelte numre, der i dag ganske enkelt fremstår temmelig corny. Det gælder f.eks. ”Get Lost Jack Frost” (CD 1, nr. 37), hvor det primære guitarriff er så tydeligt baseret på melodien fra ”When the Saints Go Marching In”, at det muntre lille nummer kommer til at virke nærmest komisk.

Derudover er der de helt tidlige numre fra JB7’s karriere, hvor Barry selv stod for vokalen. Selvom numrene som sådan er ganske fine rock ’n’ roll-skæringer, kommer man ikke udenom, at Barry ikke var nogen særlig god sanger – hvilket han da også hurtigt erkendte; derfor er det også kun de første seks numre på CD 1, der er vokal på.

Overordnet må man dog sige, at The Bee’s Knees indeholder musik af høj kvalitet – og uanset om der så kommer et par numre ind imellem, som man bryder sig mindre om, er det hele vejen igennem spændende at høre, hvordan Barry raffinerer sine arrangementer og tydeligvis bliver mere og mere selvsikker, både som arrangør og producer.

Dertil må det bare siges, at der også er rigtig mange af skæringerne, der bare er ultracool og som holder max, selv i dag! Jeg kan ikke nævne alle de fede tracks her, men for nu lige at nævne nogle få af dem: ”Bee’s Knees” (CD 1, nr. 12), ”Snap ’n’ Whistle” (CD 1, nr. 16), ”Beat Girl” (CD 1, nr. 26), ”Hit & Miss” (CD 1, nr. 27), ”Beat for Beatniks” (CD 1, nr. 29), ”Walk Don’t Run” (CD 1, nr. 33), ”The Menace” (CD 2, nr. 5), ”Rodeo” (CD 2, nr. 15), ”Zapata” (CD 2, nr. 19), ”Watch Your Step” (CD 2, nr. 24), ”Twist It” (CD 2, nr. 25), ”Cutty Sark” (CD 3, nr. 3), ”The Part’s Over” (CD 3, nr. 11) og ”The Human Jungle” (CD 3, nr. 20).

Denne liste kunne man gøre meget længere, hvis man ville – ovenstående er bare et lille udsnit af nogle af mine personlige favoritter. Og her har jeg naturligvis ikke nævnt ”The James Bond Theme” (CD 3, nr. 1), der er ét af de allerbedste og mest ikoniske numre på hele samlingen.

På med læderjakken og i med brylcremen!

Man skal ikke tro, at The Bee’s Knees nødvendigvis er et album for én, blot fordi man godt kan lide John Barrys filmmusik. Man skal sværme for beatmusik og tidlig rock ’n’ roll samt ikke mindst den særlige instrumentale rock ’n’ roll, der var så populær en overgang i 1950’erne og ind i de tidlige 1960’ere, og som foruden The John Barry Seven fandt nogle af sine primære eksponenter i bands som The Shadows og The Ventures.

Hvis man til gengæld kan det, vil The Bee’s Knees være en opsamling, man kan få mange gode timer til at gå i selskab med. Og hvis man tilmed også interesserer sig for John Barrys filmmusik, så er The Bee’s Knees et fascinerende bekendtskab med Barrys tidlige år som musiker, inden han slog igennem som komponist.

Som én der både er filmmusikinteresseret OG glad for gammel rok og rul, er The Bee’s Knees et bokssæt, jeg kun kan anbefale på det allervarmeste! Så tag læderjakken på, smør en ordentlig klat brylcreme i håret og smæk The Bee’s Knees i CD-afspilleren!

Nummerliste:

CD #1:
1. Let’s Have a Wonderful Time (1:56)
2. Rock-A-Billy Boogie (1:48)
3. Zip Zip (2:05)
4. Three Little Fishes (1:51)
5. Every Which Way (2:34)
6. You’ve Gotta Way (2:00)
7. Big Guitar (2:53)
8. Rodeo (2:15)
9. Pancho (2:04)
10. Hideaway (2:09)
11. Farrago (2:10)
12. Bee’s Knees (2:08)
13. When The Saints Go Marching In (1:48)
14. Pancho (1:53)
15. Long John (2:24)
16. Snap ’N’ Whistle (2:06)
17. Little John (1:43)
18. For Pete’s Sake (1:44)
19. Bee’s Knees (’Drumbeat’ Version) (2:09)
20. Little John (1:41)
21. Rebel Rouser (1:57)
22. Mab Mab (2:00)
23. Good Rockin’ Tonight (1:38)
24. Twelfth Street Rag (1:36)
25. Christella (2:03)
26. Beat Girl (Main Title) (1:49)
27. Hit & Miss (2:02)
28. Rockin’ Already (1:54)
29. Beat for Beatniks (2:09)
30. Big Fella (2:14)
31. Blueberry Hill (1:44)
32. Never Let Go (2:10)
33. Walk Don’t Run (2:16)
34. I’m Movin’ On (1:51)
35. Saturday’s Child (2:31)
36. Black Stockings (2:23)
37. Get Lost Jack Frost (1:41)

Total spilletid: 75:19

CD #2:
1. The Magnificent Seven (1:58)
2. Skid Row (1:53)
3. Dark Rider (2:13)
4. Iron Horse (2:20)
5. The Menace (2:04)
6. A Matter of Who (2:27)
7. Rocco’s Theme (2:05)
8. Spinneree (2:02)
9. It Doesn’t Matter Any More (1:54)
10. Sweet Talk (2:04)
11. Moody River (2:24)
12. There’s Life In The Old Boy Yet (1:53)
13. A Handful of Songs (1:56)
14. Like Waltz (2:19)
15. Rodeo (1961 Version) (2:29)
16. Donna’s Theme (2:07)
17. Starfire (2:07)
18. Baubles, Bangles and Beads (From Kismet) (1:51)
19. Zapata (2:14)
20. Rum-Dee-Dum-Dee-Dah (1:57)
21. Spanish Harlem (2:23)
22. Man from Madrid (1:48)
23. The Challenge (2:33)
24. Watch Your Step (Orchestral Version) (2:56)
25. Twist It (2:04)
26. Watch Your Step (2:22)
27. Satin Smooth (2:34)
28. The Agressor (2:53)

Total spilletid: 61:50

CD #3:
1. The James Bond Theme (From the film ’Dr. No’) (1:59)
2. The Blacksmith Blues (2:12)
3. Cutty Sark (Dateline TV Theme) (2:42)
4. Lost Patrol (2:07)
5. Theme from ’Roman Spring of Mrs. Stone’ (2:01)
6. Tears (2:28)
7. Blueberry Hill (2:12)
8. Cherry Pink and Apple Blossom White (1:59)
9. Smokey Joe (2:00)
10. Unchained Melody (2:27)
11. The Party’s Over (2:52)
12. The Lolly Theme (From the film ’The Amourous Prawn’) (2:13)
13. March of the Mandarins (3:07)
14. The Human Jungle (Alternate Version) (3:07)
15. The Big Safari (From the film ’Call me Bwana’) (2:15)
16. Mouse on the Moon (1:58)
17. Twangin’ Cheek (1:54)
18. I’ll Be With You in Apple Blossom Time (2:18)
19. Volare (Nei Blu Dipinto di Blu) (2:15)
20. The Human Jungle (2:24)
21. Onward Christian Spacemen (2:43)
22. Seven Faces (3:09)
23. Twenty Four Hours Ago (2:31)
24. Theme from ’A Jolly Bad Fellow’ (2:05)
25. Oublie Ca (1:50)
26. Theme from ’Seace on a Wet Afternoon’ (1:51)
27. That Fatal Kiss (2:30)

Total spilletid: 63:09

Samlet total spilletid: 200:18 (3 timer, 20 minutter, 18 sekunder)

Anmeldt i nr. 88 | 13/02/2013