Sotto il vestito niente

Sotto il vestito niente, som Another World Entertainment som de første nogensinde har udsendt på DVD, er en særdeles positiv overraskelse. Modelmordene, som er den danske titel, er på ingen måde nogen original film, men som giallo underholder den bravt hele vejen igennem, samtidig med at den overholder genrekonventionerne til punkt og prikke.

Tilmed har vi danskere grund til at være ekstra stolte, for vores egen Renée Toft Simonsen medvirker i filmen i en lille, men væsentlig rolle. Sotto il vestito niente foregår nemlig i Milanos modeverden, og den kom ud i 1985, da Toft Simonsens modelkarriere var på sit højeste.

Mentalt bånd

Den egentlige hovedperson i Sotto il vestito niente er dog den amerikanske park ranger Bob Crane (Tom Schanley). Hans tvillingesøster Jessica (Nicola Perring) er topmodel i Milano, og de to søskende har et mentalt bånd. En dag får Bob en fornemmelse af, at hans søster er blevet myrdet, og han rejser straks til Milano.

Scenen, hvor Bob får de mentale flashes fra sin søster er ganske godt udtænkt. En tidlig scene, hvor Jessica antastes af den slibrige rigmand Peloni, etablerer ved krydsklipning det mentale bånd mellem de to, og da Jessica senere er vendt tilbage til sit hotel, er det indledningsvist igennem Bob, at publikum får fornemmelsen af, at noget frygteligt er under opsejling. Efter at Jessica er taget tilbage til hotellet, klippes der nemlig tilbage til Wyoming, hvor Bob pludselig får smerter, og ser nogle skæbnesvangre billeder for sit indre øje.

Derefter er det slut med de mentale flashes mellem de to, hvilket er helt på sin plads, for alt andet lige er der tale om et ret kunstigt greb, der ville være blevet kikset, hvis det blev anvendt for meget. I indledningen virker det imidlertid optimalt, og er en glimrende måde at etablere spænding. Herfra var jeg fanget, og resten af filmen skuffede mig heller ikke.

Efter bogen

Godt nok er der absolut intet nyt i Sotto il vestito niente, for alle de klassiske gialloelementer er til stede. Det betyder, at vi har set det hele før, men til gengæld er filmen præget af en glat produktion, hæderlige skuespilpræstationer og en klar forståelse for spændingsopbygning og uhygge.

Bob tager som sagt til Milano, tjekker ind på søsterens hotel, og begynder sin egen efterforskning, alt imens morderen ikke ligger på den lade side. I modsætning til mange andre gialli, hvor politiet er helt udueligt, er det dog ikke kun Bob, der driver efterforskningen frem. Politidetektiven Danesi (fint spillet af Donald Pleasence) er faktisk en god politimand, og en stor del af filmen er det samarbejdet mellem Bob og Danesi, der driver plottet. Som det sig hør og bør i en giallo er det dog Bob, der til sidst løser gåden på egen hånd.

Undervejs løber Bob ind i Barbara, spillet af Renée Toft Simonsen. Hun er naturligvis også fotomodel, ligesom en del af de andre logerende på hotellet, hvor Bobs søster boede. Hendes rolle er minimal, men det bliver da lige til lidt kysseri mellem de to, og i en flashbackscene er der da også antydninger af lidt afklædt lir mellem Barbara og en anden kvinde. Det må dog siges, at Sotto il vestito niente er en meget tækkelig giallo – der er minimale mængder hud, og mordene er relativt ublodige.

Poleret

Dette giver Sotto il vestito niente en mere glat og poleret fornemmelse, end mange andre film inden for genren, og er måske også det eneste, man kan beklage en anelse. Nogle vil nemlig af præcis disse årsager finde filmen en anelse for fersk og blodfattig, men det mener jeg til gengæld at den fine produktion og de udmærkede præstationer opvejer. Selv Renée Toft Simonsen yder en hæderlig præstation, og selv om Martin Weinreich i den lille booklet, der følger med filmen, konstaterer, at der næppe er gået en stor Meryl Streep tabt i hende, må man konstatere, at hun er mere troværdig end mange professionelle skuespillere i ældre gialli.

Morderens favoritvåben i Sotto il vestito niente er en saks, der på klassisk vis føres med hænder, klædt i sorte handsker, og som enhver giallo skal gøre, sørger filmen for at forsyne publikum med nogle oplagte mistænkte. Kendere af genren vil naturligvis også vide, at dette ikke nødvendigvis betyder, at gåden er løst. Der er flere rigtigt stemningsfulde scener, hvor der langsomt bygges op til mordene, og manuskriptet af bl.a. Franco Ferrini, der har arbejdet efter en roman af Marco Parma, er heller ikke bange for at lege med publikums forventninger.

Ferrini, der skrev manuskriptet sammen med instruktøren Carlo Vanzina og dennes bror Enrico Vanzina, er heller ingen Mr. Nobody – han er manden bag manuskripterne til flere af Argentos film. I modsætning til Ferrini er instruktøren Carlo Vanzina ikke specielt kendt, men han er fortsat aktiv, og var da også kun i midten af 30’erne, da han lavede Sotto il vestito niente. Bedre kendt er filmkomponisten Pino Donaggio, der også har komponeret musik til en del amerikanske film, herunder flere for Brian De Palma, blandt andet Dressed to Kill (1980), der i sig selv skylder den italienske giallo en hel del.

Bør vække glæde hos giallofans

Den endelige afsløring af morderen i Sotto il vestito niente følger også gialloens faste skema: som (næsten) altid er der tale om en person med alvorlige psykologiske problemer; et motiv, der har været en fast bestanddel af genren lige siden dens opståen, og som kan spores tilbage til genrens amerikanske godfather, Hitchcocks Psycho (1960). Jeg siger naturligvis intet om morderens identitet eller den præcise baggrund for, hvorfor mordene finder sted – igen er filmen helt i overensstemmelse med, hvad vi kender, og intet, vi tror, vi har regnet ud, kan vi i virkeligheden tro på.

Jeg må sige, jeg er overrasket over, at Another World Entertainments udgivelse af Sotto il vestito niente markerer filmens verdensdebut på DVD. I betragtning af, hvad der ellers smides på gaden af italienske film, er denne klart i den gode ende, og for fans af giallofilm burde Sotto il vestito niente vække glæde – blot man hverken forventer originalitet eller at mordene er meget blodige.

Sotto il vestito niente er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 38 | 13/12/2008

Stikord: Giallo, Italian Cinema, Psykopater