Mediatropolis

Du har set det hele mange gange før. Og trykket ligger på “set”. For den fortælling, Freddy E. Silva leverer i Mediatropolis, tager sit afsæt i filmens verden, og det er tydeligt, at Silva er meget inspireret af film. Både i form og i indhold. Og det er faktisk ment som ros.

Inspiration fra filmens verden

Mediatropolis er en velskrevet og meget underholdende sci-fi-actionroman. Og hvis du har set The Running Man (1987), ved du godt nogenlunde, hvad der kommer til at ske, og hvilke typer der befolker historien. For man kommer ikke udenom, at Mediatropolis er befolket af klichéer og arketyper. Sådan er det også i actionfilm, og denne præmis formår Silva at forholde sig til. Det gør bare også, at originaliteten er en by i Rusland. Men det er mine øjne ikke noget problem, når det er så veludført som her.

Vi er 2060 i en gigantisk storby (det bliver aldrig nævnt hvilken, men det er nok New York, der er skabelonen). Det er medierne, der styrer samfundet, og flagskibet er den kyniske mediekoncern GigaMedia, som stopfodrer de hungrende masser med skod-tv. Deres største succes er programmet FuldMetal. FuldMetal er en “sport”, hvor samfundets værste forbrydere kæmper i et spil, der minder om en blanding mellem amerikansk fodbold og Quidditch.

King, Gore og The Running Man

Og det er her, vores hovedperson kommer ind i billedet: Nicholas King (bemærk navnet) er blevet uskyldig (naturligvis) dømt for mordet på sin kone. Mediemogulen Max Gore (bemærk navnet) ønsker, at King skal deltage i FuldMetal, og så er actionterningerne kastet.

King, der naturligvis er tidligere elitesoldat, kastes ind i FuldMetal og bliver hurtigt den nye stjerne, som får seertallene til at stige. Men, men, men. King får nys om, hvem der i virkeligheden har myrdet hans elskede kone, og snart foldes en grum konspiration ud for Kings øjne. Men man er jo ikke actionhelt for ingenting!

Som man nok kan fornemme, er der mange tydelige referencer til filmens verden og specielt til The Running Man. At hovedpersonen hedder King er i den sammenhæng heller ikke helt tilfældigt, når man kender navnet på forfatteren bag The Running Man. Den måde skurken Max Gore har paralleller til Killian fra The Running Man minder om tyveri ved højlys dag, og det gør slutningen såmænd også Men det gør IKKE noget.

Sådan er det i actionfilmgenren, hvor det netop er arketyperne, de klassiske plotkonstruktioner og huggen med arme og ben fra andre værker, der om noget tegner genren. King er den klassiske, marginaliserede actionhelt, som får oprejsning gennem sine fysiske handlinger og sit ukuelige mod. King ville i 80’erne være spillet af Arnold eller Sly.

Meget underholdende

Så tror man måske, at jeg vil afskrive Mediatropolis som en ligegyldig kliché, men der tager man fejl. Jeg er ganske imponeret over, hvorledes Silva får transformeret en beskidt actionfilm om til en underholdende og beskidt roman. Og det er vel at mærke actionfilm som de blev lavet i 80’erne og starten af 90’erne, før den postmoderne nisse pissede i filmgrøden.

Der er ingen kedelige passager, der er mange fede actionscener, og de blodige detaljer er doseret med sikker hånd. Det er ikke stor kunst, og kritikken af medierne runger nok lidt hult, men ikke desto mindre er det fremragende underholdning, som fortjener et stort publikum.

Mediatropolis er venligst stillet til rådighed af Forlaget Valeta.

Anmeldt i nr. 83 | 13/09/2012

Stikord: Fremtiden, Hævn