Licence to Kill

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg aldrig har været den store fan af Michael Kamens musik. Der er selvfølgelig undtagelser – hans samarbejde med Orbital på Event Horizon (1997) resulterede i et fint horrorscore; jeg er pjattet med musikken til både Robin Hood: Prince of Thieves (1991) og The Three Musketeers (1993), og jeg synes scoret til Band of Brothers (2001) er et mindre mesterværk.

Men Kamens mange actionscores har aldrig sagt mig det store. Mange af dem har fungeret upåklageligt i kontekst af deres film – Die Hard (1988) er et eksempel – men ingen af dem har gjort noget større væsen ud af sig eller, efter min mening, hævet filmen på den måde, god filmmusik kan hæve en film på. Tænk på, hvad en Jerry Goldsmith f.eks. kunne have fået ud af Die Hard. I’m just saying.

Hvis der er én ting James Bond-musikken op til Licence to Kill aldrig har været, er det farveløst. Scores som The Spy Who Loved Me (1977) og For Your Eyes Only (1981) er måske kiksede og upassende, men i det mindste har de haft karakter af én eller anden art. Det mangler totalt i Kamens musik til Licence to Kill, der, hvis ikke James Bond-temaet havde dukket op af og til, lige så vel kunne være komponeret til en hvilken som helst anden actionfilm.

Og inden nogen kommer for godt i gang: Ja, Licence to Kill er er en actionfilm og formentlig den mest mainstream actionfilm blandt alle James Bond-film, men det betyder ikke, at Kamen ikke kunne have givet filmens musik lidt mere karakter.

Sygdomsramt Barry

Præcis hvorfor det blev Kamen, der kom til at komponere filmens musik, står hen i det uvisse. At det ikke blev John Barry har den meget naturlige forklaring, at Barry i 1988 blev alvorligt syg. En sundhedsdrik, han havde indtaget, viste sig at være decideret giftig og resulterede i, at Barry fik hul i spiserøret. Over de næste par år måtte han både gennemgå en række komplicerede operationer og en længere restitutionsperiode, inden han igen var frisk nok til at arbejde.

Under alle omstændigheder endte Kamen med at få jobbet, og set fra producenternes synspunkt var der sådan set intet mærkeligt i det: Kamen havde året forinden leveret det effektive (men i mine ører stadigt kønsløse) score til Die Hard, og året før det ligeledes effektive (og ligeledes kønsløse) score til Lethal Weapon. Begge film var som bekendt megasucceser.

Med andre ord var Kamen et varmt navn på det tidspunkt, og chancen for at levere musik til en Bond-film vil de færreste komponister formentlig lade gå fra sig.

Afsmag af Barry

Titelsangen blev skrevet af Narada Michael Walden, Jeffrey Cohen og Walther Afanasieff, der baserede sangens melodi på en del af blæserarrangementet fra “Goldfinger”. Sangen blev fremført af Gladys Knight og markerede som sådan en tilbagevenden til, at en solist fremførte en titelsang, andre havde skrevet. Resultatet er middelmådigt – meget som scoret.

Den lette afsmag af Barry, der opnås gennem lånet fra “Goldfinger”, giver sangen en vis Bond-vibe og Knights stemme er som sådan slet ikke dårlig til en Bond-sang. Men desværre er størstedelen af den i øvrigt ganske lange sang ganske middelmådig pop.

Albummet med musik fra Licence to Kill indeholder desuden en række andre sourcenumre, og ud af albummets spilletid på cirka 45 minutter, udgør scoret blot cirka 28 minutter. De fleste tracks fra Kamens score ligger i en blok til sidst, fra nr. 6-10, selv om “Pam” ligger som nr. 4, fulgt af end credits-nummeret “If You Asked Me To” som nr. 5.

Derudover må det bemærkes, at skæringerne med Kamens musik alle repræsenterer en sammenredigering af flere cues. Når man ikke ønsker at præsentere albummet som en decideret samling af cues, er dette selvfølgelig en opportun måde at gøre tingene på, men det er ikke nødvendigvis den bedste måde at fremvise musikken. Det gør det i hvert fald svært at pinpointe, hvor i filmen musikken stammer fra.

Derudover har vi på ingen måde brug for de rædselsfulde sourcecues (særligt “The Wedding”, nr. 2, er helt frygtelig med sine synthesizede olietønder) eller det ligeså rædselsfulde end credits-popnummer “If You Asked Me To” (nr. 5).

Funktionelt og farveløst

Og hvad så med Kamens score? Jo, som sagt er det aldeles funktionelt, men det er også lige så aldeles farveløst. Kender man Michael Kamens actionscores fra samme periode – særligt Die Hard – vil man kende stilen på Licence to Kill. Ofte ganske dissonant og med både strygere og blæsere i de høje registre.

Derudover kan man, med undtagelse af James Bond-temaet, som Kamen af og til væver ind i scoret, godt skyde en hvid pind efter tematiske idéer. Det nærmeste vi kommer her er anvendelsen af lidt spansklydende akustisk guitar (f.eks. i “Pam”, nr. 4 ) for at markere filmens latinamerikanske setting og skurke.

Musikken er med andre ord skræddersyet til filmens billeder: Det er ren underscore, der udfylder sin funktion og absolut intet andet. Det tilføjer ingen idéer og forbinder næsten ingen karakterer eller steder med musikalske idéer, temaer eller motiver, og det bruger nærmest kun Bond-temaet som en slags “her-kommer-jeg”, når Bond gør noget heroisk. Sidstnævnte er der bestemt intet forkert i – men selv Bond-temaet kan bruges til mere og andet.

Det er ikke fordi, der ikke er stille øjeblikke på scoret – anden halvdel af “Pam” er et eksempel med strygere og guitar – men de er lige så kønsløse, som resten af scoret, og i øvrigt slet ikke så vellykkede som actionmusikken.

Forskrækkeligt intetsigende

Michael Kamens score til Licence to Kill er meget svært at slagte, for som sagt er der tale om fuldt funktionel musik i kontekst af filmen. Men det er ikke musik af den type, der tilføjer filmen noget som helst, og som selvstændig lytteoplevelse er det ganske forskrækkeligt intetsigende. Man skal være meget stor Michael Kamen-fan for at kunne holde af dette score.

Nummerliste:
1. Licence to Kill (Gladys Knight) (5:16)
2. Wedding Party (Ivory) (3:56)
3. Dirty Love (Tim Feehan) (3:48)
4. Pam (3:52)
5. If You Asked Me To (Patti Labelle) (4:01)
6. James & Felix On Their Way to Church (3:54)
7. His Funny Valentine (3:27)
8. Sanchez is in the Bahamas/Shark Fishing (2:07)
9. Ninja (6:04)
10. Licence Revoked (9:10)

Total spilletid: 45:35 (heraf score 28:34)