For Your Eyes Only

Moonraker (1979) var en enorm kassesucces, men selv den økonomisk smarte Albert R. Broccoli, Bond-seriens store bagmand, kunne nok godt fornemme, at tingene var kørt for langt ud. I hvert fald blev det besluttet, at det var på tide, at James Bond vendte tilbage til rødderne.

Det resulterede i den nok mest realistiske Bond-film siden From Russia With Love (1963) og den ene af to på hinanden følgende film i serien, der tog udgangspunkt i den Kolde Krig.

Filmens manuskript blev skrevet af Bond-veteranen Richard Maibaum i samarbejde med Albert R. Broccolis stedsøn Michael G. Wilson, der havde fungeret som executive producer på Moonraker og som i dag styrer Bond-serien sammen med sin halvsøster, Albert R. Broccolis datter, Barbara Broccoli.

I historien inkorporerede Maibaum og Wilson elementer fra to af Ian Flemings noveller fra novellesamlingen For Your Eyes Only (1960); dels titelnovellen, dels Risico. Derudover indbyggede Maibaum og Wilson også elementer fra tidligere Bond-romaner – bl.a. en meget trofast gengivelse af det klimaktiske kapitel i Live and Let Die (1954).

Skæg og blå briller

Handlingen tager sin begyndelse, da et britisk spionskib bliver sænket af en mine i Middelhavet. Ombord på skibet er noget tophemmeligt engelsk efterretningsgrej, som russerne meget gerne vil have fingrene i, men det kan briterne naturligvis ikke tillade, så derfor bliver Bond sat på sagen.

Bonds første spor i sagen er at opspore en cubansk lejemorder, der har slået den britiske undervandsarkæolog Timothy Havelock og hans kone ihjel. Havelock, der arbejdede på en undervandsudgravning i området, var blevet bedt af briterne om at finde det sunkne skib, men blev altså dræbt af den cubanske sjover.

Det fører i første omgang Bond til Spanien, hvor han løber ind i Havelocks smukke datter Melina (Carole Bouquet), der er ude på at slå den cubanske lejemorder ihjel som hævn for sine forældres død. Derefter går turen videre Italien, hvor Bond mødes med en græsk forretningsmand ved navn Kristatos (Julian Glover), der sætter Bond på sporet af sin gamle makker, forbrydersyndikatlederen Milos Colombo (Chaim Topol).

Der er masser af bedrag og skæg og blå briller i luften, og så går der en rum tid, inden Bond finder ud af, hvem han kan stole på, og hvem der i virkeligheden arbejder for russerne. Efter en flot udført undervandssekvens, hvor Bond og Melina tilvejebringer filmens McGuffin fra det britiske skibsvrag, ender det hele i et græsk kloster, der ligger på toppen af en ufremkommelig klippe.

En af de fineste Bond-film fra Moore-perioden

For Your Eyes Only er uden tvivl én af de fineste, hvis ikke den fineste, af Roger Moore-periodens Bond-film. Der er skruet ned for humoren, selv om den stadig er til stede, plottet er faktisk realistisk inden for rammerne af Bond-universet og der er ægte spionstemning undervejs, da Bond pludselig finder sig selv i selskab med mennesker, der måske spiller på to heste.

Samtidig er det en betydeligt mere brutal Bond, vi møder her – eksemplificeret i scenen, hvor Bond koldblodigt skubber en bil med én af skurkens håndlangere ud over en afgrund. Her er ingen kære mor – det er Ian Flemings kolde, kyniske og kontante Bond, der faktisk formår at skinne igennem i For Your Eyes Only.

Interessant nok har Roger Moore givet udtryk for visse betænkeligheder ved denne koldblodighed, da han ikke følte, at det lå til hans natur. Men heldigvis insisterede den debuterende instruktør John Glen (klipper og second unit director på On Her Majesty’s Secret Service, 1969, The Spy Who Loved Me, 1977, og Moonraker) på at bibeholde scenen.

Den rigtige tone

De mange forskellige elementer fra Ian Flemings noveller og romaner, kombineret med en til lejligheden sammenbrygget historie, er med til at gøre For Your Eyes Only til den af Roger Moores Bond-film, der i sin tone har mest at gøre med det skrevne forlæg, også selv om selve handlingen er mindre trofast over for en specifik roman eller novelle end f.eks. Live and Let Die (1973).

Det klæder i meget høj grad serien, der på dette tidspunkt var faretruende nær ved at tippe over i ren camp og fjollekomik, og det klæder også Roger Moore, der faktisk er ganske overbevisende, også når han lægger ansigtet i de kolde og kyniske folder. Det havde man gerne set mere af i flere af hans Bond-film.

Rent teknisk er For Your Eyes Only også en fint realiseret film. På grund af sin langt mere jordnære handling er den selvfølgelig langt fra så visuelt spektakulær som mange andre Bond-film, men action- og suspensescenerne er udført med præcision og timing, der er med til at gøre dem spændende og intense.

Især undervandsscenen, hvor Bond og Melina trænger ind i vraget af det britiske skib, er virkelig god og nok filmens bedste enkeltstående sekvens, selv om den ligger i skarp konkurrence med scenen, hvor Bond må bestige den lodrette klippevæg op til det græske kloster, hvor klimakset udspiller sig.

Ikke perfekt

Manuskriptet er dog ikke perfekt. I et sideplot forelsker den purunge kunstskøjteløber Bibi (Lynn-Holly Johnson) sig i Bond, men hun er dog så ung, at selv Bond har omtanke nok til at holde sjoveren i bukserne. Denne del af handlingen og hele Bibi-rollen er unødvendig, ligesom enkelte andre sekvenser fint kunne have været udeladt – herunder den ellers flot udførte skijagt (endnu en skijagt!), hvor Bond jages af den østtyske skiskytte Kriegler. Det er et eksempel på, at less is more, og manuskriptet bærer lidt præg af, at Maibaum og Wilson ville have for meget med i filmen.

Det ændrer dog ikke på filmens grundlæggende høje kvalitet, ligesom Moore er omgivet af fine birolleskuespillere. Julian Glover, som vi kender som General Veers i The Empire Strikes Back (1980) og Walter Donovan i Indiana Jones and the Last Crusade (1989), gør en fin figur som Aristotle Kristatos, ligesom den israelske skuespiller Chaim Topol er overbevisende som den konstant pistachenødspisende charmørgangster Colombo.

Carole Bouquet er bestemt rar ved øjnene som Bonds pige i denne omgang, og så skal man holde øje med Charles Dance i hans første spillefilmsrolle – her som bad guy. Endelig dukker sympatiske Walter Gotell op igen som KGB-generalen Gogol. Det var Gotells anden optræden som Gogol og hans tredje optræden i en Bond-film – første gang var som SPECTRE-agent i From Russia With Love.

Som en allersidste ting på skuespilfronten skal det nævnes, at For Your Eyes Only også markerede en trist første gang; nemlig første gang, Bernard Lee (M) ikke medvirkede i en Bond-film. Lee blev indlagt med mavekræft i november 1980, inden han kunne nå at indspille sine scener som M, så figuren blev udeladt og i respekt for Lee blev rollen ikke castet på ny. I stedet er det den britiske indenrigsminister og en stabschef, der giver Bond hans opgave. Lee døde i januar 1981, 73 år gammel.

Glimrende Bond-film

Uden på nogen måde at være en perfekt film, er For Your Eyes Only nok min personlige favorit blandt Roger Moores Bond-film og en kærkommen tilbagevenden til en mere jordnær James Bond Det eneste, der for alvor irriterer ved For Your Eyes Only, er de unødvendige scener og plotelementer, der gør filmen omtrent et kvarter for lang og så lige Bill Contis dybt irriterende score. Kan man se igennem fingre med disse småfejl, er For Your Eyes Only faktisk en glimrende Bond-film.

Anmeldt i nr. 80 | 13/06/2012

Stikord: James Bond