Goldfinger

4 minutters læsetid
Goldfinger

Som jeg skriver i min anmeldelse af filmen, blev den tredje James Bond-film, Goldfinger (1964), tilsyneladende produceret under en heldig stjerne. Alt faldt simpelthen i hak for producenterne, og resultatet blev en formidabel spændings- og actionfilm.

Et af de vigtige elementer ved Goldfinger, der fungerer perfekt, og som er en vigtig del for filmens overordnede udtryk, er John Barrys score, der må betegnes som indbegrebet af Bond-musik. Goldfinger var Barrys personlige favorit blandt alle hans James Bond-scores, og det kan man sådan set godt forstå.

Raffinering af lyden

John Barry havde allerede med musikken til From Russia With Love (1963) etableret den lyd, der skulle blive kendetegnende for James Bond i hele den periode, hvor Barry stod for musikken. Alligevel kan man godt argumentere for, at Goldfinger præsenterer en yderligere raffinering af den sound, Barry etablerede i From Russia With Love. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at blæserne spiller en endnu mere fremtrædende rolle i Goldfinger-scoret, og det skulle i øvrigt blive kendetegnende for mange af de følgende Bond-scores.

Med Goldfinger overtog Barry også hele ansvaret for Bond-filmenes musikalske side, idet han nu også fik ansvaret for at komponere musikken til filmenes titelsange. Ligesom hele scoret er blevet indbegrebet af et James Bond-score, er sangen “Goldfinger” (nr. 1), blevet indbegrebet af en Bond-sang.

De bragende blæsere, Barrys glimrende melodi og Shirley Basseys stemme skabte tilsammen en moderne klassiker, som de fleste filmfans kan genkende efter de to første toner. Læg i øvrigt mærke til, hvordan Barry fornemt får inkorporeret James Bond-temaet i titelsangen, hvis egen melodi jo derudover også udgør scorets hovedtema.

Samler materiale fra forskellige udgivelser

Den udgivelse, der ligger til grund for anmeldelsen her, er EMI’s udvidede udgave fra 2003. Albummet har en samlet spilletid på cirka 41 minutter, og indeholder fire bonusnumre. De fire bonusnumre er dog ikke nye i den forstand, at de aldrig har været udgivet før, men de har kun været tilgængelige på den oprindelige britiske vinyludgivelse af filmens score (men de var underligt nok ikke med på den amerikanske LP). Til gengæld var instrumentaludgaven af titelsangen, der er inkluderet som albummets nr. 8, kun at finde på den oprindelige amerikanske vinyludgivelse, men ikke den britiske.

Nu er det hele altså samlet, selv om det ikke repræsenterer al den musik, der findes i filmen. Det eneste, man kan beklage, er, at de fire bonusnumre ligger i en blok til sidst og derfor kommer ude af kronologisk rækkefølge.

Klassisk Barry

Musikken fra Goldfinger er en forrygende blanding af suspense- og actionmusik, hvor særligt suspensemusikken er i højsædet. Deciderede actioncues er der naturligvis også, og selv i de primært suspenseorienterede cues ligger actionmusikken sjældent langt væk. Af rene suspensecues er særligt anden halvdel af nr. 3, “Auric’s Factory” et klassisk eksempel på Barrys stil – og i dette tilfælde faktisk domineret af strygerne. Et andet forrygende suspensecue er ét af bonusnumrene, “The Laser Beam” (nr. 14), fra den klassiske sekvens, hvor Bond ligger bundet fast til en plade af guld mens en kraftig laserstråle nærmer sig hans skridt.

Det allerbedste suspensecue er dog “The Arrival of the Bomb and Count Down” (nr. 10), der særligt i anden halvdel bygger forrygende op i takt med, at Goldfingers atombombe tæller ned. Det er endnu et skoleeksempel på Barrys umiskendelige stil, hvor strygerne suppleres af masser af blæsere og slagtøj. Scorets efter min mening næstbedste cue.

Det allerbedste cue på albummet ligger dog inden for actiongenren, og det er med sine fem minutter og syvogfyrre sekunder også albummets længste. “Dawn Raid on Fort Knox” (nr. 9) er et røvsparkende fedt, næsten brutalt actioncue – igen med masser af blæsere og slagtøj med den øjeblikkeligt genkendelige Barry-sound.

En virkeligt dygtig komponist

“Dawn Raid on Fort Knox” er også et godt eksempel på, hvordan Barry har forankret store dele af scoret omkring Goldfinger-hovedtemaet, der indgår i langt de fleste cues – enten som en fuldt udviklet version af temaet eller mere subtilt. Således indgår temaet faktisk også ganske subtilt i f.eks. “The Laser Beam”, hvor strygerne i en periode citerer temaet.

Den udstrakte brug af Goldfinger-temaet i forskellig udstrækning og på forskellige måder er også et godt eksempel på, hvor dygtig Barry var til at manipulere sine temaer. Goldfinger-temaet bruges både i suspensecues, all-out actioncues og stille, nærmest romantiske cues (som f.eks. “Alpine Drive” , første halvdel af nr. 3).

Barry sørger naturligvis også for, at vi får James Bond-hovedtemaet at høre. Dels fletter han, som tidligere nævnt, Bond-temaet ind i titelsangen, dels optræder temaet i sin rene og fuldt udviklede form, selv om det ikke høres så ofte i Goldfinger. På albummet har vi Bond-temaet i sin rene form i “Bond Back in Action Again” (nr. 5).

Til gengæld glimrer Barrys eget Bond-tema, “007”, ved sit fravær på Goldfinger-scoret. Det vender dog tilbage with a vengeance i det formidable score til Thunderball, så det var ikke fordi, Barry havde opgivet det.

Topkarakter

Der er ikke den store grund til at øse flere superlativer over Barrys Goldfinger-score. Det er ét af de bedste scores i hele Bond-serien, også selv om andre af Barrys Bond-scores efter min mening er endnu bedre. Det betyder dog intet for vurderingen af Goldfinger, der fuldt fortjener mesterværksprædikatet og naturligvis får topkarakter herfra!

Som et sidste kuriosum kan det nævnes, at Goldfinger-albummet, da det kom ud i 1964, slog The Beatles’ A Hard Day’s Night af tronen som nummer ét på hitlisterne i USA og blev liggende som nummer ét i tre uger. Hvor fedt er det lige?

Nummerliste:
1. Main Title – Goldfinger (Vocals by Shirley Bassey) (2:48)
2. Into Miami (0:56)
3. Alpine Drive – Auric’s Factory (4:27)
4. Oddjob’s Pressing Engagement (3:08)
5. Bond Back in Action Again (2:31)
6. Teasing the Korean (2:16)
7. Gassing the Gangsters (1:04)
8. Goldfinger (Instrumental Version) (2:10)
9. Dawn Raid on Fort Knox (5:47)
10. The Arrival of the Bomb and Count Down (3:29)
11. The Death of Goldfinger – End Titles (2:34)

Bonus tracks:
12. Golden Girl (2:10)
13. Death of Tilley (2:04)
14. The Laser Beam (2:53)
15. Pussy Galore’s Flying Circus (2:45)

Total spilletid: 41:02

6 stjerner
Titel: Goldfinger
Komponeret af: John Barry
Dirigeret af: John Barry
Orkestrering: John Barry
Komponeret: 1964
Udgivet: 2003
Label: EMI

Anmeldt i nr. 76 | 13/02/2012

Stikord: James Bond

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.