From Russia With Love

Den anden Bond-film, From Russia With Love (dansk titel: Agent 007 jages) er, sammen med den 18 år yngre For Your Eyes Only (1981), én af de mest regulære spionfilm i hele Bond-serien. Godt nok er Bond i From Russia With Love igen oppe mod SPECTRE, men det indser Bond først meget sent, og hele filmen drejer sig om, at både den engelske efterretningstjeneste og SPECTRE er ude efter at få fingrene i en russisk kodemaskine med navnet Lektor.

Denne McGuffin, med alt hvad den indebærer af russiske agenter og klassisk Vest-mod-Øst, er med til at give From Russia With Love en fin stemning af koldkrigs-agentfilm, også selvom publikum godt ved, at hele affæren i virkeligheden er sat i værk af den mystiske organisation SPECTRE, som Bond allerede stiftede bekendtskab med i Dr. No (1962).

Flere Bond-træk introduceres

I From Russia With Love får vi etableret endnu flere af de nu klassiske Bond-elementer. Efter indledningen, hvor Bond, indrammet af et pistolløb, kommer gående ind i billedet fra højre, vender sig og skyder, følger en prolog. Heri ser vi Bond blive jaget og tilsyneladende dræbt af en truende, blond skikkelse. Hurtigt afsløres det dog, at det kun var en mand i en Bond-maske, og at vi befinder os i en af SPECTRE’s træningslejre. Hermed bliver det også tydeligt, at SPECTRE har et alvorligt horn i siden på Bond, efter at han tog sig af Dr. No.

Endnu en fast Bond-ingrediens dukker nu op første gang, nemlig en omhyggeligt designet titelsekvens, der er centreret omkring kvindekroppen. Der var også en titelsekvens i Dr. No, men den var noget mere enkelt udformet og udelukkende med silhuetter. Man læser mange steder, at Bond-filmenes titelsekvenser var designet af Maurice Binder, og det er da også rigtigt langt hen ad vejen, især fordi Binder fik så stor en indflydelse på titelsekvensernes generelle look. Men faktisk stod Binder ikke for selve titeldesignet før Thunderball.

Inden da var han ansvarlig for pistolløbs-indledningen, der har været brugt i samtlige film, men i From Russia With Love og Goldfinger (der var ingen sådan titelsekvens i Dr. No) var titelsekvenserne designet af den engelske grafiker Robert Brownjohn, der således må tilskrives i hvert fald en del af æren for, at samtlige titelsekvenser i de efterfølgende Bond-film frem til og med Die Another Day (2002) er centreret omkring mere eller mindre afklædte kvindekroppe. Binder fortsatte i øvrigt med at designe filmenes titelsekvenser frem til sin død i 1991.

Meet Ernst Stavro Blofeld

Efter filmens titelsekvens klippes der til en skakturnering, hvor vi møder det tjekkiske skakgeni Kronsteen spillet af Vladek Sheybal, der har en slående lighed med Vladimir Putin! Hurtigt finder vi ud af, at den skumle Kronsteen er agent for SPECTRE, da han kaldes til et møde med SPECTRE’s “nummer ét” og “nummer tre”. “Nummer ét” er naturligvis ingen ringere end den senere så legendariske Bond-skurk Ernst Stavro Blofeld, der forbliver helt uset i filmen, bortset fra hans hænder, der konstant kæler for en kat. I øvrigt hører vi aldrig Blofelds navn i selve filmen, men han står i rulleteksterne med et koket “?” i stedet for skuespilleren.

Kronsteen er SPECTRE’s mastermind: Skakgeniet, der kan lægge planer, der ikke kan gå galt. “Nummer tre” er den afhoppede russiske efterretningsoberst Rosa Klebb (Lotte Lenya), der lader som om, hun stadig arbejder for russerne.

Planen er at spille englænderne og russerne ud mod hinanden, så SPECTRE kan få fingrene i en russisk kodemaskine, en Lektor, og samtidig få ram på James Bond. Derfor lægger de en fælde så tydelig, at englænderne er nødt til at gøre et forsøg på at finde ud af, hvad der foregår.

Rosa Klebb skal få en smuk, ung, russisk efterretningsofficer fra ambassaden i Istanbul til at tilbyde at hoppe af med ét stk. kodemaskine, fordi hun er blevet forelsket i James Bond. Pigen skal selvfølgelig tro, at hun gør alt for Moder Rusland. Imens skal SPECTRE-agenten Donald Grant overvåge og beskytte Bond, indtil han kan få fat i Lektoren, hvorefter han skal tage livet af Bond.

Selvfølgelig kan MI6 ikke lade muligheden for at få fat i Lektoren gå fra sig, og da James Bond ser pigen, bliver han bestemt ikke mindre interesseret. Bond tager til Istanbul og mødes med sin tyrkiske kontakt Kerim Bey (Pedro Armendáriz), der hjælper ham igennem (næsten) hele filmen. I mellemtiden fatter russerne og deres bulgarske agenter ikke en brik af, hvad der foregår, og den Kolde Krig bliver betydeligt lunere i Istanbul, mens Bond er i byen.

Fornemmelse af realisme

From Russia With Love er en ekstremt fornøjelig agentfilm fra tiden før, Bond-skurkene blev helt groteske. Godt nok rådede allerede Dr. No over en enorm base komplet med atomreaktor og hele pivtøjet, men i From Russia With Love er der ikke meget superskurk over Blofeld og hans plan.

Tværtimod holdes Blofeld ude af det meste af filmen, og hovedparten af From Russia With Love foregår primært som et spil mellem Bond og Kerim Bay på den ene side og de russiske agenter på den anden. Det hele foregår med SPECTRE’s Donald Grant som en skummel skygge i baggrunden, men selv Grant kunne lige så godt være en russisk agent. Grant spilles i øvrigt glimrende af afdøde Robert Shaw, der af genrefans nok er bedst som den garvede fisker Quint i Spielbergs Jaws (1975).

Istanbul er måske knap så eksotisk en lokalitet som Caribien var det i Dr. No, men det højner faktisk blot filmens fornemmelse af realisme – af alle de klassiske Bond-film er From Russia With Love nok den, der føles mest realistisk. Som sagt er der langt hen ad vejen blot tale om en agentfilm med SPECTRE som et ekstra krydderi. Derudover gør manuskriptforfatterne og instruktøren godt brug af forskellige lokaliteter og elementer i Istanbul, der alligevel giver filmen et eksotisk anstrøg, bl.a. Hagia Sophia-katedralen og en flok sigøjnere, der er allierede med Kerim Bey.

Kendte og nye ansigter

Skuespilmæssigt er der ikke de store forandringer i forhold til Dr. No. Sean Connery har ikke ændret på sin fortolkning af Bond, der fortsat er damernes mand og samtidig ikke bleg for at give damerne én på skrinet, hvis de ikke gør, som far siger. Bond er i Connerys fortolkning stadig både farlig, kynisk og charmerende. I birollerne gør Robert Shaw det glimrende i en rolle med meget lidt dialog og Pedro Armendáriz er underholdende i rollen som Kerim Bey. Italienske Daniela Bianchi er fantastisk smuk som russeren Tatiana Romanova.

Det er derudover sjovt at se Walter Gotell i en lille rolle som SPECTRE’s operationschef; Gotell skulle senere vende tilbage i adskillige Bond-film som den russiske general Gogol. Blandt briterne vender både Bernard Lee (M) og Lois Maxwell (Miss Moneypenny) tilbage, mens Desmond Llewelyn introduceres som Q. Llewelyn fortsatte i rollen som Q helt frem til og med The World is Not Enough (1999) og er således den skuespiller, der har medvirket i flest Bond-film, selv om hans samlede screentime kun er lige lidt over 30 minutter!

Med introduktionen af Llewelyn som Q introduceres i øvrigt også endnu én af filmens klassiske gimmicks: Den klassiske Bond-gadget. I From Russia With Love er der tale om en attachémappe med diverse ekstraudstyr som f.eks. en kastekniv, tåregas-booby trap og mere til.

Endnu en ny ting i forhold til Dr. No var i øvrigt, at komponist John Barry fik fuld kontrol over filmens musik – eller næsten i hvert fald: Titelmelodien til From Russia With Love blev komponeret af Lionel Bart og inkorporeret af Barry i filmens score. Fra og med Goldfinger var det Barry, der stod for al musikken, men allerede i From Russia With Love etablerer Barry den sound, der skulle komme til at definere de næste mange film i serien.

Et af de bedste indlæg i serien

Plot, handling, produktion – alle ting fungerer aldeles glimrende i From Russia With Love og er med til at gøre filmen til et af de bedste indlæg i hele serien. Den følges dog op af en række tilsvarende glimrende film, og det er lidt synd, for perlerækken Goldfinger (1964), Thunderball (1965) og You Only Live Twice (1967) har til en vis grad og helt ufortjent kastet en skygge over From Russia With Love, der gør, at filmen sjældent nævnes i samme åndedrag som de tre efterfølgende.

Anmeldt i nr. 75 | 13/01/2012

Stikord: James Bond