Piranha

I sin anmeldelse af Piranha (2010) i det britiske filmblad Empire skriver Kim Newman (aka Jack Yeovil) følgende, der perfekt opsummerer filmen: “It’s a bumper-sticker of a movie: honk if you love tits and gore! Honk honk honk”.

Ja, her i Pulpmobilen trykker vi også hornet i bund for Piranha, for vi har her at gøre med én af de absolut mest underholdende film, undertegnede har set i meget lang tid. Filmen er både sjov, neglebidende spændende, overdrevet splattet og indeholder tilmed store mængder af bare bryster. Ja, der er virkelig dømt film af den type, der kan trække drengene i biografen.

Garant for remakes der er værd at se

Filmen er instrueret af den talentfulde franskmand Alexandra Aja, der fra hjemlandet er kendt for Haute tension (2003), men som i Hollywood indtil videre udelukkende har stået bag remakes: The Hills Have Eyes (2006), baseret på Wes Cravens film af samme navn fra 1977; Mirrors (2008), baseret på den koreanske Geoul sokeuro (2003) og senest Piranha.

Af de tre remakes, har vi endnu ikke fået set Mirrors her på Planet Pulp, men The Hills Have Eyes er faktisk en aldeles glimrende film, som med al tydelighed viser, at remakes ikke altid er af det onde. Ja faktisk har Aja skabt sig lidt af et omdømme som én af de få garanter for remakes, der er værd at se.

I tilfældet Piranha kan man godt nok diskutere, hvor meget remake, der er over filmen, for med undtagelse af titlen samt idéen om glubske piratfisk, er Ajas remake vist mere det, man med et engelsk udtryk kan kalde en “re-imagining” af Joe Dantes også vellykkede original fra 1978. Derudover spiller filmen (lige som originalen) naturligvis i høj grad på inspirationen fra Spielbergs Jaws (1975), hvilket plakaten og DVD-coveret i høj grad afslører.

Spring break

Filmen åbner da også med en kort birolle af Richard Dreyfuss, der, som haj-fans ved, var én af hovedrolleindehaverne i Jaws. Her spiller Dreyfuss en lystfisker, der sidder ude på Lake Victoria, Arizona. Et jordskælv åbner en spalte i søbunden, og tusindvis af forhistoriske piratfisk strømmer nu ud fra den underjordiske sø, de har boet i. Lystfiskeren bliver lynhurtigt til piratfiskenes første offer, da han falder ud af sin båd.

Og så går det ellers løs! Det er spring break – universiteternes forårsferie – hvor hundredvis af liderlige collegestuderende indtager den lille by Lake Victoria for at feste, bade, drikke og dyrke sex. Det udspiller sig fuldstændigt som et MTV-show, og det er nok heller ikke tilfældigt, for Lake Havasu, hvor filmen er optaget, har to gange været vært for MTV‘s dækning af spring break-aktiviteter.

Vi møder vores hovedperson Jake (Steven R. McQueen), der er den kvindelige sherif Julies (Elizabeth Shue) søn, og som hænger på tjansen med at passe sine to små søskende, mens moderen har travlt med at holde styr på de mange gæster.

Jake lader sig dog lokke til at agere guide af pornoproducenten Derrick Jones (Jerry O’Connell), der har lejet en stor båd, som han vil sejle ud på søen med i selskab med to yndige unge damer og en kameramand. De får også følgeskab af Jakes gamle veninde Kelly (Jessica Szohr), som Jake har et godt øje til.

Og så går det naturligvis hverken værre eller bedre end at Jakes lillebror og lillesøster ikke kan holde sig væk fra søen, selv om de lod sig bestikke af Jake til at passe sig selv og ikke sladre til deres mor. De ender med at miste deres kano, da de har lagt til ved en ø i søen, og da de skal reddes, begynder tingene at spidse til, da båden sejler på nogle klipper og begynder at synke!

Eksploderer i blod og splat

I mellemtiden har sheriffen og én af hendes vicesheriffer, spillet af Ving Rhames, fundet ud af, at der er noget galt i søen, og med hjælp af en ung geolog og den lokale fiskeekspert (Christopher Lloyd fra Back to the Future-filmene) finder de ud af, at tusindvis af store, glubske piratfisk er på spil. Det er selvfølgelig alt for sent, og i filmens klimaks eksploderer situationen i masser af blod og splat, da piratfiskene for alvor angriber.

Hvordan handlingen udfolder sig, må I selv se. Her skal det bare konstateres, at Aja og manuskriptforfatterne Pete Goldfinger og Josh Stolberg virkelig trækker publikum ud på stolesædet ved effektivt at klippe mellem de to handlingsforløb.

Uforskammet underholdende

Jeg har svært ved helt at formidle præcist, hvor underholdende Piranha er! Det er den type film, hvor man under hovedparten af filmen sidder med et stort fjoget grin – uanset om det er på grund af den liberale mængde bar hud eller den fuldstændigt overgearede splat.

Rollerne er rene stereotyper og intet andet, men det er helt perfekt i en film som Piranha: Personerne skal ikke gøre andet end facilitere handlingen og give os et påskud for at se, hvad der sker, når tusindvis af piratfisk tager for sig af retterne.

Det hele er lavet med glimt i øjet og en ægte kærlighed til alt, der har med underlødige B-film at gøre. Derudover ser Piranha også bare godt ud (ligesom damerne i den!), hvilket også er med til at gøre splatscenerne virkelig klamme – på den gode måde, altså! Og så må det til Ajas ros siges, at selv om Piranha er lavet med henblik på 3D-konvertering, så er der kun ét eller to steder, hvor man tydeligt fornemmer, at bestemte shots er lavet af hensyn til 3D-effekten.

Slutresultatet er en uforskammet underholdende omgang humor, blod, spænding, splat og bare bryster, der bør gå rent ind hos alle genrefans!

Anmeldt i nr. 71 | 13/09/2011

Stikord: Dræberdyr, Splat