Elektra Lever!

I slutningen af 70’erne og starten af 80’erne gav Frank Miller Daredevil sin guldalder. I 1986 gav han nyt liv til Batman gennem Batman: The Dark Knight Returns, og i 1991 udkom de første sider i Millers nu ganske omfattende serie Sin City.

Udover disse tre store serier er Miller også kendt for sine tegninger til 300 (1998), der blev en stor succes som biograffilm med 300 (2006). Miller har også lavet ting, som er mindre kendte, bl.a. hans to filmmanuskripter til henholdsvis RoboCop 2 (1990) og RoboCop 3 (1993), der ikke blev de store succeser.

Men hvis man skal se på tegneseriebranchen helt generelt gennem de sidste 30 år, er Frank Miller, både som tegner og forfatter, et navn, man ikke kommer uden om. Det er da derfor også glædeligt, at G. Floy Studio nu har udgivet en af Millers store værker, som ikke har været ude på dansk før.

Og det kan faktisk godt undre, da Elektra lever! er et ganske smukt og anderledes værk. På den anden side kan man godt forstå, at mange udgivere måske har holdt sig væk fra historien, da den netop er meget anderledes og meget langt væk fra de klassiske superheltehistorier, og Elektra lever! havde nok ikke været nogen god salgsvare i Danmark anno 1990.

Visuel lækkerbisken

I en tid hvor tegneserier er ved blive finkultur, og hvor de danske tegneseriekøbere generelt er blevet ældre og mere købestærke, kan man sige, at G. Floys lancering af Elektra lever! kommer på et godt tidspunkt. For fortællingen i albummet er henvendt til et voksent publikum, og måske er det netop også derfor gået mange unge danske næser forbi, da albummet udkom på amerikansk tilbage i 1990.

I denne sammenhæng skal man også huske, at amerikanerne på de fleste leder og kanter er længere fremme rent tegneseriemæssigt, end vi er det i den lille tegneserieandedam i Danmark, og derfor har historien måske ikke været så alternativ for det amerikanske publikum tilbage i 1990.

Men nu har man mulighed for at sidde med den lækre danske hardcoverudgave af albummet i sine hænder. På den stilrene forside ser vi kun en lille tegning af Elektra, og over dette står albummets titel. Ellers er forsiden domineret af en helt ren, hvid farve. Når man hurtigt bladrer albummet igennem, kan man godt fornemme, at det rent visuelt er en lækkerbisken.

Både Millers karakteristiske streg og Varleys labre farvelægningen får mundvandet til at løbe, og det store format på 23 x 31 cm gør, at de smukke tegninger virkelig kommer til deres ret. Og så er det, man går i gang med at læse albummet. Enten fanger historien dig med det samme, og du sluger præmissen i fortællingen, ellers kan du stort set ikke kæmpe dig igennem de første par sider. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ved første gennemlæsning hørte til den flok, der næsten ikke kunne stave sig igennem albummet af bare kedsomhed. Så er det sagt.

Melankolsk og poetisk

Men heldigvis er man som anmelder forpligtet til at læse de ting igennem, som man anmelder, og det er jeg glad for, at jeg gjorde. Da jeg var færdig med at læse albummet, begyndte jeg faktisk med det samme at læse det igen. Elektra lever! er den slags album, hvor man skal være i et bestemt humør for at kunne få det optimale ud af sin gennemlæsning – så hvad der det ene øjeblik virker kedeligt, er det næste øjeblik sublimt.

Det er ikke et album, man bare river ned fra hylden, når man skal på WC, eller når man vil have en god omgang action. Der er mere tale om et melankolsk, og flere steder poetisk, værk, som mere fungerer som en stemning end som en reel handling. Historien er på mange måder en drøm/mareridt og et blik ind i Matt Murdocks plagede sind. Og det har Miller formidlet ganske fortræffeligt, selvom han nok i sin tid, og måske igen, nu hvor albummet er kommet på dansk, har trådt en del hardcore superheltefans over tæerne.

Elektra lever! kan faktisk læses af folk, der normalt ikke læser superheltetegneserier, da Miller også ganske enkelt introducerer os til både Daredevil, Elektra og Bullseye, som er de tre centrale skikkelser i Elektra lever! – mere præcist er det Daredevils alter ego Matt Murdock, der er i fokus, da superhelten Daredevil stort set ikke optræder. Men lad os tage et lille blik på handlingen i albummet.

Store temaer

Historien starter med et gadebillede fra New York. Den blinde advokat Matt Murdock bevæger sig igennem menneskemængden på sin vej mod en kirke, hvor han sætter sig i en skriftestol for at tale med en præst. Det bliver klart, at Matt begræder, at hans elskede Elektra er død, og at han nu ikke kan give slip på hende. Matt forlader præsten, som beder ham om at give slip på Elektra. Men det er nemmere sagt end gjort, når man konstant hjemsøges af drømme om sin afdøde kærlighed.

I modbydelige drømme ser Matt, hvordan Elektra må lide og straffes for hendes gerninger, da hun levede. Matt lever en skyggetilværelse, hvor hans hjerne ikke fungerer, da han ikke vil sove om natten for at undgå de voldsomme drømme. Men lige pludselig dukker Elektras morder Bullseye op, og snart er der noget, der taler for, at Elektra er i live. Matt forfølger naturligvis det desperate håb, men er det nu noget, der sker i virkeligheden eller er det Matts hjerne, der spiller ham et puds? Mere skal der ikke nævnes af den meget drømmende og fragmenterede handling.

Som man nok kan fornemme, er fortællingen i Elektra lever! meget langt fra det, man er vant til i superheltehistorier. Der er på overfladen ikke nogen skurke, der skal nedkæmpes, eller personer, der skal reddes. Det er større temaer som kærlighed, tabet af kærligheden og skyldfølelse, der er på spil.

Det gør ondt på fortællingens hovedperson, og hvis man lader historien krybe ind under huden, kan man heller ikke undgå at blive rørt. Og som historien skrider frem, bliver man som læser, lige som hovedpersonen, i tvivl om, hvad der er drøm og hvad, der er virkelighed – og om Elektra lever eller ej.

Smuk farvelægning

Elektra lever! er farvelagt meget smukt af Lynn Varley, som også gjorde et fabelagtigt job på Millers 300. Og netop farvelægningen er også en af de helt store styrker ved Elektra lever!. I 300 var det de enkle farver, der var i fokus, men i Elektra lever! Bruger Varley hele paletten, som støtter brutalt godt op om handlingen og de stemninger, som Miller har skabt gennem sine tegninger og ord. Sjældent har jeg set så smuk en farvelægning.

Elektra lever! er et krævende album og en type album, som man ikke ser mange af. Det er både kunstnerisk og fortællermæssigt en meget ambitiøs sag, som lever i kraft i sin stemning og evne til at påvirke læseren rent følelsesmæssigt. Hvis du er samler, bør du anskaffe dig albummet, da det hører hjemme på hylden, og samtidig er det et historisk værk, som man ikke kommer udenom, når man skal omtale Frank Millers hovedværker eller den moderne tegneserie helt generelt. Men hvis du bare ønsker dig en god omgang underholdning, bør du gå i en stor bue udenom Elektra lever! og i stedet anskaffe dig et Sin City-bind.

Men hvad enten man hader eller elsker Elektra lever! kan man ikke fornægte albummets styrker. Hvis historien fanger dig på det rigtige tidspunkt, vil du blive udsat for en stor oplevelse, og samtidig er albummet rent visuelt en perle af de helt store.

Elektra lever! er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

Anmeldt i nr. 29 | 13/03/2008

Stikord: Superhelte