The Toxic Avenger

Kender man til Troma og deres film, vil man helt sikkert også have stiftet bekendtskab med Toxic, eller i hvert fald vide, hvem han er. Det var nemlig med The Toxic Avenger, at Troma for alvor fik slået deres navn fast, og fik større succes med en af deres produktioner. Filmen blev fulgt op af hele tre efterfølgere, en tegneserie, børnetegnefilm, legetøj og tonsvis af andet merchandise. Har man set filmen, kan man undre sig lidt over, hvordan The Toxic Avenger blev solgt som en børnetegnefilm, da den indeholder massevis af blod og vold, som vi kender så godt fra mange andre af Tromas film.

Superhelt med en twist

At The Toxic Avenger fik så stor succes, kan alligevel ikke komme helt som en overraskelse, da den basalt er en klassisk superheltefilm, hvor vi alle kan sætte os i hovedpersonens sted, og føle med ham, akkurat som vi kender det fra de store Hollywoodblockbustere som f.eks. Spider-Man (2002) . Det at Troma er et selvstændigt filmselskab gør dog, at The Toxic Avenger ikke helt ligner andre superheltefilm, da den har en masse grotesk vold og overspillende skuespillere hele vejen igennem.

Nørden Melvin (Mark Torgl) gør rent i det lokale træningscenter i Tromaville, hvor alle unge/smarte mennesker hænger ud og fester. Melvin er splejset, og skiller sig virkelig ud fra de mange pumpede, solariebrune skønheder, der dagligt benytter centrets maskiner og svømmebad. Derfor bliver Melvin selvfølgelig mobbet af alle i byen, og især af de to stride bøller Slug (Robert Prichard) og Bozo (Gary Schneider) samt deres to “skønne” kvinder. En dag bliver det for meget for de to bøller og resten af centret, så de rotter sig alle sammen imod stakkels uvidende Melvin. Den lille joke med Melvin går desværre over stregen, da Melvin falder ned i en tønde radioaktivt affald. Resultatet af uheldet ender grusomt, og efter at der er gået ild i Melvin, og hans hud er begyndt at boble, bliver han til The Toxic Avenger.

På intet tidspunkt bliver filmen for alvorlig, og det kan især mærkes på skuespillet og replikkerne, som f.eks. efter Melvin er faldet ned i tønden med radioaktivt affald, og Bozo kommer med den dummeste replik om, at hvis Melvin ikke kan tage en practical joke, er han ikke værd at samle på. Ja prisnomineret dialog taler vi altså ikke om her, men det er der vel heller ingen, der forventer af en film af Lloyd Kaufman?

Hævn

Efter Melvin er muteret til et hæsligt monster – der går lang tid før vi rigtigt får ham at se – har han også udviklet nye superevner. Ikke nok med at han er blevet stærk og hurtig, så har han også fået en evne til at føle, hvor der er brug for hjælp. Uanset hvor i verden, der sker noget ondt, kan han mærke det, og bliver drevet til at hjælpe – han kan sådan set ikke lade være. Toxic retter op på en masse ting i byen, blandt andet narkohandel, prostitution af mindreårige og sine gamle fjender Bozo, Slug og deres vedhæng.

Da byens borgmester Peter Belgoody (Pat Ryan) hører om denne nye superhelt, der rydder op i alle de korrupte sager i byen, bliver han godt nervøs. Han har nemlig selv planer for byen, og vil nødig stoppes af et muteret monster med superevner. Så da Toxic dræber en (tilsyneladende) uskyldig kvinde, ser borgmesteren sin chance til at sende hele byen og forsvaret efter ham, og få ham stoppet én gang for alle.

At Troma laver en masse lort, skal man nok ikke bruge lang tid for at finde ud af. Ser man på hovedmængden af deres udgivelser, er de præget af overspillende skuespillere, usandsynlige plots, dårlig effekter og masser af skabede indslag fra Lloyd Kaufman. Troma har dog også udgivet nogle perler, som de ikke selv har lavet, men blot har købt for at sælge videre. Her i blandt kan nævnes Cannibal! The Musical (1996) og Argentos La Sindrome di Stendhal (1996).

So bad it’s good – eller hvad?

Hvis man ved, hvad man går ind til, kan The Toxic Avenger være en god oplevelse, man hvis man tror, det er en seriøs superhelte-/monsterfilm, vil man få sig noget af et chok. For filmen er ikke den store Hollywoodfilm, eller en seriøs heltefilm, men en sindssyg omgang pjat med sex, blod og masser af tåbeligheder. Mange vil sige at The Toxic Avenger hører til i kategorien “so bad it’s good”, men personligt synes jeg ikke, at denne film har helt de samme kvalifikationer som f.eks. Bad Taste (1987) havde – den er simpelthen for pjattet til at komme op på disse højder.

Jeg nyder selv at se en god splatterfilm, hvor budgettet ikke er på sit højeste, og effekterne ikke de allerbedste. The Toxic Avenger har også sine øjeblikke, hvor vi får to hovedknusninger, afrevne lemmer osv., men overall trækker de horrible skuespillerpræstationer gevaldigt ned.

Peter Jackson har sikkert været inspireret af The Toxic Avenger, da han lavede Bad Taste med vennerne, men han tacklede bare sin historie og kameraet noget bedre, end Lloyd Kaufman gjorde. For ikke nok med at skuespillet er ringe i The Toxic Avenger, så er billederne hverken flotte eller nyskabende – ikke at en film behøver at være nyskabende. Men billederne er ofte grimme, og er enten over- eller underbelyste, så man ikke kan se, hvad der sker. At lydsiden for det meste består af 80’er-rock gør heller ikke det store for at imponere denne anmelder, der har fået et lidt anstrengt forhold til netop denne musik igennem tiden.

Tromas guldæg

Men The Toxic Avenger fik succes, og det resulterede også i en tegnefilm og en serie af actionfigurer. Da jeg var mindre havde jeg selv et par af disse, og læste noget af den tilhørende tegneserie. At det hele var baseret på en film gik først op for mig 12 år senere, hvor jeg læste om Troma og deres film The Toxic Avenger. Aldrig havde jeg forestillet mig, at en tegneseriefigur og en serie af actionfigurer skulle være baseret på en så voldsom og splattet film. Ej heller vil jeg tro, nogle forældre vil købe sådanne produkter til deres børn, hvis de havde set filmen.

Men hvad der end skete, skete det, og nu har Troma tjent de penge på Toxic, som de kunne, men bruger ham stadig som deres logo samt pønser på nye film med ham. I skrivende stund skaber Lloyd Kaufman sig overfor kendisser for at prøve at skrabe penge ind til en Toxic Avenger Musical. Hvordan det skal ende, tør jeg slet ikke tænke på, da det kun kan gå en vej, og det er ned.

The Toxic Avenger er udgivet på dansk DVD af Midget Entertaintment, og burde være nok for enhver fan af Tromas film. Skiven indeholder ikke særlig meget ekstramateriale, men kender man til den form for “ekstra bonus”, der findes fra Troma, ved man også hvad man vil få. Et par slettede scener, interviews (Lloyd Kaufman, der skaber sig), intro/outro (Lloyd Kaufman, der skaber sig) og en “Where in the World is Toxic”-feature (Lloyd Kaufman + andre, der skaber sig). Hvis man stadig ikke har fået slukket tørsten over Tromas film, kan man altid tage chancen med det næste kapitel, som Midget Entertainment også har udgivet. Udover de to første kapitler i Toxic-historien, er Class of Nuke ’em High 1 og 2 (1986 og 1991) også blevet udsendt på det danske marked – herligt.

Det er rart at et dansk selskab smider disse film ud på de danske hylder til billige penge, så vi her i landet også kan stifte bekendtskab med Troma og deres film. Om man så kan lide The Toxic Avenger eller ej er en smagssag, og man kan diskutere længe, hvorvidt den er så dårlig, den er god, eller om den bare er noget møg.

Anmeldt i nr. 36 | 13/10/2008

Stikord: Superhelte