Les deux orphelines vampires

Fra sin debutspillefilm Le viol du vampire (1968) og til sin død i december 2010 nåede Jean Rollin at instruere over 40 film. Det vil være mig en konstant gåde, hvem der finansierede Rollins produktioner, for af den halve snes af hans film, jeg har set, er langt de fleste ganske elendige. Men ligesom Rollin har sine tilhængere blandt filmfans verden over, må han have haft nogle fans blandt Frankrigs pengemænd.

Les deux orphelines vampires er Rollins fjerdesidste film og er fra 1997, men på bagsiden af coveret informeres man (“advares” ville nogle nok mene) om, at filmen er “en tidsrejse tilbage til den æra, hvor Rollin var bedst”.

Og ganske rigtigt kunne Les deux orphelines vampires lige så vel have været lavet i 1960’erne eller 1970’erne. Både visuelt og indholdsmæssigt er filmen, som Another World Entertainment har lanceret under den engelske titel Two Orphan Vampires, meget lig de produktioner, Rollin begik for 30-40 år siden. I min bog er det ikke et kvalitetstegn, men faktisk er Les deux orphelines vampires nok den mest belastende Rollin-film, jeg nogensinde har sat hugtænderne i!

Forældreløse blinde vampyrpiger

Filmen handler om to forældreløse piger, der er blinde om dagen, men som kan se om natten. Det er også om natten, de huserer på forskellige kirkegårde og udøver deres metier som vampyrer. Desværre består hovedparten af deres natlige handlinger af uendelige dia- og monologer om livet, døden, udøden og diverse andre temaer, som leveres så manieret, kunstigt og uudholdeligt, at der skal en stærk vilje til at holde fingeren fra fast forward-knappen.

De to piger bor ved filmens indledning på et børnehjem, drevet af et par aldrende nonner. Nonnerne har imidlertid held til at få pigerne adopteret af en prominent øjenlæge, der håber at kunne kurere deres mærkelige blindhed, og omtrent dér slutter filmens regulære handling.

Det meste af filmen består af, at pigerne render rundt om natten – og ind imellem med deres blindestokke om dagen – og har deres utålelige samtaler, hvor de bl.a. forestiller sig, at de i virkeligheden er aztekiske gudinder! De strejfer rundt på kirkegårde, hvor de både overfalder fremmede og selv jages af folk, der af uransagelige årsager med det samme indser, at de to piger er dæmoner eller lignende. De møder også andre nattevæsner, som f.eks. en kvinde, der påstår, hun er varulv.

Forventer man store mængder nøgenhed, lesbianisme og andre faste Rollin-varemærker, bliver man også skuffet, for Les deux orphelines vampires er én af de mest hudløse Rollin-film, jeg har set, selv om der da er et par bare bryster hist og pist.

Frustrerende og røvhamrende kedelig

Jeg har tidligere ved flere lejligheder sagt om Jean Rollin, at én af de eneste formildende omstændigheder ved hans film er, at han har en evne til at fremmane en fin, gotisk stemning, når han benytter sig af de rette locations. Det er ikke engang tilfældet i Les deux orphelines vampires, og det skyldes i virkeligheden nok, at Rollins forkærlighed for forfaldne kirkegårde er ved at være old news.

Når man ud over pigernes samtaler og enetaler, der for det meste leveres ud i luften med et drømmende blik, tilsætter Rollins evindeligt dvælende indstillinger og totalt manglende evne til dynamisk historiefortælling, bliver Les deux orphelines vampires til én af de mest frustrerende og røvhamrende kedelige film, jeg nogensiden har set!

Tilmed er filmen baseret på en roman, Rollin har skrevet, og den kan man kun gisne om de litterære kvaliteter af. Én ting er sikkert: Jeg kommer ikke til at læse den, om så jeg bliver 120.

En meget, meget stor bue

AWE’s fortsatte Rollin-udgivelser vidner om en prisværdig indsats for at gøre alle mandens film tilgængelige for et dansk publikum, og for de, der af én eller anden grund har en svaghed for Rollin, er det aldeles glimrende. Jeg kan ikke engang være sikker på, at der ikke i resten af hans oeuvre er seværdige film, og det er jeg sikker på, jeg nok skal få lejlighed til at be- eller afkræfte i fremtiden. Man kan jo altid blive positivt overrasket, sådan som jeg faktisk blev det af Fascination (1979).

Les deux orphelines vampires kan jeg imidlertid kun råde alle andre end hardcore Rollin-fans at gå i en meget, meget stor bue udenom.

Les deux orphelines vampires er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 69 | 13/07/2011

Stikord: Vampyrer